Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 29 minuter sedan

Brandmand tiltalt: Bragte naboers liv i fare

ons, 09/08/2017 - 16:00
En 42-årig brandmand fra Christiansfeld skal i denne uge i retten, tiltalt for at have bragt sine naboers liv og førlighed i fare, efter at politiet sidste år fandt 32.000 kanonslag i mandens garage. Den 42-årige, der er tilknyttet Tyrstrup Frivillige Brandværn, er tiltalt for overtrædelse af straffeloven og fyrværkeriloven.

Østsjællands Beredskab er klar med sparekatalog

ons, 09/08/2017 - 08:00
Østsjællands Beredskab har i sit budget forudsat, at der kan opnås en besparelse på 5 mio. kr. på beredskabets brandslukningskontrakter med Falck. Om besparelsen i praksis kan opnås, ved beredskabet dog ikke, og derfor er man nu klar med et alternativ i form af et sparekatalog. Besparelserne kan blandt andet findes ved at flytte brandstationer til billigere bygninger.

Genbrugsplads har været i brand siden lørdag

mån, 07/08/2017 - 18:30
En kæmpe bunke affald på genbrugspladsen i Frederikshavn brød lørdag i brand. Mandag kæmper brandfolkene stadig med flammerne, og vurderingen er, at slukningsarbejdet fortsat kan tage flere dage. Flere lokale brandstationer og Beredskabsstyrelsen er indsat på genbrugspladsen, hvor der også torsdag var brand.

To nye autosprøjter til Beredskab Fyn

mån, 07/08/2017 - 08:00
Beredskab Fyn har indsat to nye autosprøjter. Den kommunale brandstation i Bolbro har netop modtaget en ny Scania P370 redningssprøjte med stor tankkapacitet og Cobra, mens Falcks brandstation i Bogense har fået en ny MAN TGM 18.290 autosprøjte, der er indkøbt af Beredskab Fyn.

Brandfolk afventer politieskorte ved udrykning til småbrande i Kolding-bydel

sön, 06/08/2017 - 21:00
Når brandvæsenet i Kolding får melding om mindre brande i Skovparken-området, så afventer brandfolkene nu, at politiet har været fremme og vurderet situationen – og først derefter kører de ind og slukker branden. Årsagen er, at der er risiko for, at brandfolkene rammes af kasteskyts, og derfor skal politiet først vurdere, om der er ”dårlig stemning”.

Bod for strejke er nu blevet trukket i Falck-reddernes løn

fre, 04/08/2017 - 10:01
Mange Falck-reddere har ved månedsskiftet fået udbetalt mindre i løn end normalt. Den bod, som de strejkende reddere i april blev idømt af Arbejdsretten, er nemlig nu blevet trukket i reddernes løn, og det har koster den enkelte redder op til 2.500 kr. Boden går til Dansk Arbejdsgiverforening, men Reddernes Landsklub kritiserer, at redderne ikke kan se, hvordan boden er udregnet.

Ny naturbrandstankvogn og nye slangetendere til Sønderborg Brand & Redning

tis, 01/08/2017 - 08:00
Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn indsætter om kort tid en ny naturbrandstankvogn, der er opbygget på et Volvo FMX 4x4-chassis hos Wiss i Polen. Det nye køretøj har en kapacitet på ca. 6.000 l. vand samt en Ruberg-pumpe. Desuden har to andre brandværn under Sønderborg Brand & Redning modtaget nye slangetendere.

Større autohjælpskontrakt i udbud

mån, 31/07/2017 - 15:00
En af de større autohjælpskontrakter i Danmark er blevet sendt i udbud. Det er Forsvaret, som udbyder autohjælpen til køretøjer med 20.000 brugere. Der er tale om en fire-årig kontrakt med en kontraktværdi på ca. 5 mio. kr., der sidste år omfattede næsten 600 assistancer til Forsvarets køretøjer, som har en totalvægt på helt op til 110 tons.

Renovering af to køretøjer fra Østsjællands Beredskab

mån, 31/07/2017 - 08:00
To køretøjer fra Østsjællands Beredskab får i disse måneder en omfattende renovering. Det første køretøj, en autosprøjte fra stationen i Jyllinge, fremstår efter den netop afsluttende renovering og maling næsten som nyt, og nu er arbejdet så gået i gang med en tankvogn fra stationen i Roskilde.

Spejderlejr med 37.000 deltagere – og egen brand- og ambulancestation

sön, 30/07/2017 - 15:00
Søndag sluttede godt en uges spejderlejr i Sønderborg, hvor omkring 37.000 spejdere fra fem spejderkorps deltog. Lejren havde sin egen skadestue, ambulanceberedskab, politistation og brandstation, hvor der indgik køretøjer og mandskab fra en række forskellige beredskaber, der kunne håndtere de hyppigst forekommende hændelser.

Sovende kvinde reddet ud ved påsat brand

sön, 30/07/2017 - 13:30
Politiet vurderer, at en brand lørdag morgen på Stenskrogvej ved Sæsing var påsat, idet der er fundet flere mulige arnesteder. En kvinde, der sov i det brændende hus, blev reddet ud, men måtte indlægges til observation for røgforgiftning. Politiet har efterfølgende anholdt en person i sagen.

Stak af efter voldsomt færdselsuheld

sön, 30/07/2017 - 13:00
Onsdag kørte en personbil med meget høj fart galt på Ålborgvej ved Flauenskjold. Bilen kørte ind i autoværnet, derefter ind i nogle buske og træer, hvor den rev flere træer op med rod, hvorefter den endte ca. 90 meter ude på en mark. Her rullede den rundt og landede til sidst på taget. Beredskabet fra Dronninglund frigjorde to personer, der blev kørt på hospitalet.

Ny redderforening bliver kun for ambulance- og sygetransportreddere

ons, 26/07/2017 - 15:00
En ny faglig organisation på redderområdet er nu ved at blive en realitet, efter at Reddernes Forening har udpeget en bestyrelse og er i gang med at blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Foreningen – der startede under navnet Reddernes Fagforening – bliver dog i første omgang kun for ambulance- og sygetransportreddere, men den har fra starten ca. 1.500 medlemmer.

Politiet til bilister: Tak fordi I skabte plads til udrykningskøretøjerne

tis, 25/07/2017 - 16:00
Lørdag blev Vestmotorvejen ramt af et større trafikuheld mellem Sorø og Slagelse. Fem biler var impliceret i uheldet, hvor tre personer kom lettere til skade. Men uheldet har også fået Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at bringe en tak til bilisterne. Politiets indsatsleder var nemlig imponeret over, at bilisterne skabte god plads til udrykningskøretøjerne.

Ønsker værnepligtige i de kommunale beredskaber

mån, 24/07/2017 - 12:00
Det samlede redningsberedskab vil blive styrket, hvis regeringen vælger at lade værnepligtige gøre tjeneste i de kommunale beredskaber. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som foreslår en værnepligt på tre-fire måneder, hvor de værnepligtige har dagtjeneste og tilkaldevagt. Det vil koste ca. 40 mio. kr. om året.

Helsingør vil anskaffe ny ”Kronborgsprøjte”

lör, 22/07/2017 - 08:00
Kronborg Slot er et af de særlige risikoobjekter i Helsingør Kommunes Beredskabs dækningsområde, men slottets adgangsforhold stiller særlige krav til materiellet. Derfor råder beredskabet over en ”Kronborgsprøjte”, som er lille nok til, at den kan komme igennem slottets små porte. Beredskabet er imidlertid på udkig efter en erstatning for det nuværende køretøj.

Starter som brandmand – efter syv år i ungdomsbrandværn

tors, 20/07/2017 - 13:00
Efter syv år som ungdomsbrandmand er Charlotte Falk Berg startet som brandmand m/k hos Padborg Frivillige Brandværn. I sidste måned kunne den kun 18-årige Charlotte Falk Berg således hænge indsatsdragten fra Grænseegnens Ungdomsbrandværn på knagen for sidste gang. Det var dog ikke for at sige farvel til brandmandsfaget, men for at hoppe i indsatsdragten hos Padborg Frivillige Brandværn.

Lægebil medbringer nu frisk blod

tors, 20/07/2017 - 08:00
Lægebilen i Aarhus medbringer nu som den første af Region Midtjyllands lægebiler friske blodprodukter, der giver nye behandlingsmuligheder. Blodet skal hjælpe patienter, der er kommet alvorligt til skade f.eks. i trafikken eller af andre årsager er i risiko for at forbløde. Regionen har valgt at køre med friske, flydende blodprodukter, selv om de skal skiftes ud løbende.

Patient sparkede ambulanceredder i baghovedet

ons, 19/07/2017 - 12:00
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik tirsdag kl. 22.54 en anmodning om assistance fra en ambulance, hvor en patient reagerede voldsomt på smerte i forbindelse med behandling. Patienten havde først slået sin hånd ind i siden på ambulancen og derefter sparket en ambulanceredder i baghovedet.

Varetægtsfængslet efter pistolskud mod brandmand

ons, 19/07/2017 - 10:00
En 83-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 17 dage på en lukket psykiatrisk afdeling. Det sker efter en brand for en måned siden, hvor den 83-årige udsatte en brandmand for livsfare, da han sigtede med en revolver på brandmanden. Revolveren gik af, da brandmanden forsøgte at vriste den fra den 83-årige, men ingen blev ramt af skuddet.

Sidor