Innehållssamlare

Henrik Sahlin använder sin smarta telefon även på jobbet. Här är apparna som blivit hans favoriter när han behöver information i vårdvardagen.

Brandstationen i Roskilde skal fortsat dække brand- og redningsindsatser i den østlige del af Lejre Kommune. Det har Vestsjællands Brandvæsen og Østsjællands Beredskab aftalt. Den nye aftale omfatter et område med ca. 3.450 indbyggere, hvor der også fremover skal afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det får Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. for om året.

Den nye aftale mellem de to beredskaber er allerede trådt i kraft, og den indebærer, at Østsjællands Beredskabs station i Roskilde rykker ud ved alarm om brand, redning samt akutte uheld med farlige stoffer. Aftalen omfatter et område i den østlige del af Lejre Kommune med ca. 3.450 indbyggere samt det vestgående spor af motorvejen.

Der skal alene afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det koster Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. om året, såfremt der er 10 udrykninger eller derunder. Yderligere udrykninger vil koste 7.038 kr. pr. stk.

I aftalen mellem de to beredskaber bliver det slåer fast, at hvis en brandskadelidt rejser krav om erstatning som følge af forsinket udrykning, manglende brandslukningsmateriel eller tilsvarende, så skal vedkommende henvises til at rejse krav mod Vestsjællands Brandvæsen, der dog forbeholder sig retten til at gøre regreskrav gældende overfor Østsjællands Beredskab.

Når autosprøjten i Roskilde rykker ud til Lejre, indkaldes der deltidsbrandfolk for at genetablere beredskabet i Roskilde.

Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.

Det var Dansk Folkeparti, som havde taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor partiet spurgte regeringen, hvad den vil gøre for at ”forhindre nysgerrige og anmassende personer i at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver i forbindelse med ulykker?”.

Peter Kofod Poulsen indledte med at forklare baggrunden for debatten:

”Der findes simpelt hen intet meningsfuldt ved ulykker, men det gør det endnu mere meningsløst, hvis de folk, som skal være der på pletten med hjælpen, som skal nå frem og redde liv, som skal sørge for at værne om de mennesker, der er kommet i vanskeligheder, ikke kan nå frem enten på grund af nysgerrige, der stimler sammen i kødrande, folk, der tager billeder, eller andre, der søger bevidst at genere myndighederne, når de skal nå frem i bestræbelsen på at redde folk på det, der vel kan kaldes den værste dag i ens liv – den dag, man kan blive udsat for en katastrofe, og hvor man har brug for andres hjælp. Det findes der ikke noget meningsfuldt i”.

”Jeg synes, det er væsentligt, at vi i Folketinget diskuterer den situation, at der jo desværre nogle gange er en tendens til, at det er svært for dem, der skal håndhæve lov og orden, at det er svært for vores myndigheder at nå frem i ulykkessituationer – at de kan have vanskeligt ved det, fordi nogle stiller sig i vejen. Det er et meget, meget stort problem, og det er med til at gennemhulle den tryghed, vi vel alle sammen skal have, både til hinanden, men også til samfundet, den dag, vi selv kommer i vanskeligheder. Der skal i hvert fald være nogle til at tage hånd om det”, sagde Peter Kofod Poulsen.

Derefter gik justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på talerstolen:

”Denne forespørgsel rejser et rigtig vigtigt emne, hvor en offentlig debat bestemt er gavnlig. Jeg tror ikke, at der er noget nyt i, at ulykker tiltrækker sig den menneskelige opmærksomhed. Det kan jo både være for at se, om man kan hjælpe til på nogen måde, eller det kan være af ren og skær nysgerrighed. Men det må selvfølgelig aldrig være sådan, at personer i ulykkessituationer hindrer eller hæmmer politiets, ambulancereddernes eller brandfolks arbejde, fordi de står og tager billeder eller lignende”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Det siger sig selv, at det er fuldstændig uacceptabelt og total mangel på respekt for de tilskadekomne, deres pårørende og det politi og redningsmandskab, som har til opgave at hjælpe dem, der er kommet til skade. Det hører ingen steder hjemme, at nogle kan finde på at lægge hindringer i vejen eller besværliggøre arbejdet for de mennesker, der står i frontlinjen, med at udføre et livsvigtigt arbejde for at hjælpe os andre, når vi er i nød. Det er jo dem, der skal passe på os alle sammen og komme til hjælp, når vi har brug for det.

Det kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningsmandskabets arbejde. Straffelovens § 119, stk. 3, kriminaliserer hindringen af bl.a. politiets, ambulancereddernes og brandfolks arbejde. Hvis nogen forhindrer deres arbejde, kan det være strafbart efter bestemmelsen, men for at kunne blive straffet, er der et krav: At den gældende har forsæt, som det hedder i strafferetten, til at forhindre udførelsen af arbejdet, f.eks. hvis man gør det med vilje. En overtrædelse af § 119, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Politiets erfaring er, at selv om de oplever stigende udfordringer med nysgerrige personer ved uheldssteder, følger langt de fleste heldigvis politiets anvisninger og afspærringer.

Herudover er det sådan ifølge færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må komme så tæt på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Tilfælde, hvor forbipasserende tager billeder eller optager video af et uhelds- eller brandsted, vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, hvis redningsarbejdet af den grund er blevet hæmmet. For at kunne blive straffet efter bestemmelsen i færdselsloven er det et krav, at den pågældende har udvist uagtsomhed. En overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, straffes med bøde”.

Justitsministeren fortsatte:

”Men uanset hvad der end kræves – for man kan jo blive straffet efter de to bestemmelser – så ændrer det jo ikke ved, at man skal tænke sig om og grundigt overveje, om man er til gene for de politi- eller redningsfolk, der rent faktisk har noget at gøre på stedet. Vi har alle sammen et personligt ansvar for at udvise den fornødne hensynsfuldhed, respekt og omtanke for de tilskadekomne, og vi skal hver især gøre vores til, at politi og redningsmandskab i en ulykkessituation har de bedst mulige arbejdsvilkår.

Det skal jo ikke være sådan, at politi og redningsfolk skal have fokus på at fjerne nysgerrige og anmassende personer, der stimler sammen omkring et ulykkessted. Politiets primære fokus i ulykkessituationer er rettet mod at redde liv, at løse politimæssige opgaver i direkte tilknytning til ulykken, f.eks. trafikregulering og afskærmning, og at koordinere den samlede redningsindsats.

Når det er sagt, går jeg naturligvis ud fra, at politiet bruger de redskaber, de har. Det gælder også muligheden for at rejse sigtelse, hvis de vurderer, at det er relevant i den konkrete situation”.

Herefter påpegede justitsministeren, at politiet er opmærksom på udfordringerne med den uhensigtsmæssige adfærd med nysgerrige personer ved ulykkessteder, og at politiet har fokus på, hvordan de bedst imødegår udfordringen, når de rykker ud til en ulykke.

”Myndighederne er altså allerede opmærksomme på problemet, men der er behov for en yderligere oplysningsindsats. Rigspolitiet vil derfor i dag komme med et oplysningsinitiativ – og igen her vil jeg også sige: Lad os bare kalde det en moralsk opsang – som skal være med til at øge borgernes opmærksomhed om deres adfærd i forbindelse med ulykker og få dem til at tænke mere over konsekvenserne af deres adfærd i sådan nogle situationer. Rigspolitiets vil samtidig generelt vejlede om, at det efter omstændighederne kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningspersonalets arbejde i ulykkessituationer”.

Den efterfølgende debat viste, at der var stor enighed blandt Folketingets partier, og det var da også et enigt Folketing, som efterfølgende vedtog denne udtalelse:

”Folketinget understreger vigtigheden af det personlige ansvar og af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade eller der er risiko herfor. Folketinget noterer sig, at det efter omstændighederne vil være strafbart at lægge hindringer i vejen for, at ambulancereddere, brandfolk og politiet kan udføre deres arbejde. Folketinget noterer sig desuden, at politiet er opmærksomme på problemet, og at politiet fremover vil arbejde for at øge borgernes opmærksomhed på konsekvenserne af deres adfærd i ulykkes- og andre krisesituationer”.

Sverige ligger i topp när det gäller medicinska resultat, visar en jämförelse som Sveriges kommuner och landsting har gjort.

Klagomål på vården från patienter, närstående och anhöriga fortsätter att öka, om än inte i samma takt som tidigare år. Under 2017 tog patientnämnderna emot nära 37 000 klagomål. Som tidigare år rör de flesta klagomålen kvinnor.

Om man tar det nyare och betydligt känsligare provet troponin T i stället för vanligt troponin minskar risken för att patienten ska drabbas av en ny hjärtinfarkt med elva procent. Dessutom upptäcks fem procent fler hjärtinfarkter, visar en ny svensk studie.

Under det senaste decenniet har antalet unga vuxna svenskar som smittats med gonorré
och klamydia utomlands ökat. Men sett till det stora antalet unga som reser är
det relativt få som tar sexuella risker under utlandsvistelsen, visar en barnmorskeavhandling.

Många kvinnor som söker vård på grund av vestibulit får fel diagnos och fel behandling. Ibland blir de inte trodda eller så upplever de att problemen skylls på deras sexvanor. Det visar en ny rapport om vestibulit som Socialstyrelsen har gjort.

De är ett team som förenar vården inom kommuner, primär­vård och akutsjukvård. På väg till dagens första hembesök funderar de över varfö­r jobbet känns så bra. Kanske för att patienterna blir så glada när de kommer.

Hvis ambulancerne i Region Syddanmark får Tempo 100-godkendelser, så vil de kunne medbringe mere og bedre udstyr. Til gengæld vil de skulle køre langsommere på motorvejene, når de ikke kører udrykningskørsel, og en ny beregning viser, at ambulancerne dermed vil skulle tilbringe ca. 8 timer ekstra på vejen hver dag. Samtidig vil ændringen formentlig ikke kunne ske uden et nyt udbud.

I 2015 blev det muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Dermed kan de medbringe mere udstyr. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

Region Syddanmark har regnet på, hvad konsekvensen for ambulanceberedskabet vil være, hvis regionens ambulancer fremover skal overholde nye hastighedsgrænser. Hvis der tages udgangspunkt i ambulancernes kørselsmønstre i 2017, så vil der med Tempo 100-godkendelse skulle bruges ca. 8 timer ekstra om dagen på at køre det samme antal ture. Fordelt på regionens fire delaftaler ser beregningen således ud:

• Delaftale Sønderjylland: 2,6 timer dagligt
• Delaftale Fyn: 2,2 timer dagligt
• Delaftale Sydvestjylland: 1,3 timer dagligt
• Delaftale Trekantsområdet: 2,2 timer dagligt

Samtidig har Region Syddanmark foretaget en vurdering af, om det vil være i overensstemmelse med udbudsreglerne at ændre specifikationerne på ambulancerne.

Ifølge regionens jurister vil specifikationerne uden videre kunne ændres for regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd. Men det ser anderledes ud i forhold til Responce, der står for ambulancekørslen i Trekantsområdet.

Regionen vurderer således, at der vil være tale om en væsentlig ændring af kontraktgrundlaget med Responce. De nuværende ambulancer hos Responce er nemlig specialfremstillede med fokus på at holde deres vægt nede. Hvis vægtkravene ændres, vil Responce kunne købe billigere standardambulancer. Hertil kommer, at regionen vil skulle tilkøbe yderligere bemanding af ambulancer, hvis der skal kompenseres for ambulancernes langsommere kørsel.

Alt i alt er det regionens vurdering, at der samlet set vil blive tale om, at kontrakterne ændres mere end de 10 pct. af kontraktværdien, som normalt vil være lovligt.

Inför sommaren erbjuder Region Jämtland Härjedalen nyutbildade sjuksköterskor anställning som sjuksköterskeassistenter i väntan på legitimation från Socialstyrelsen. Vårdförbundet förstår inte vitsen och är oroliga för att tjänsten ska erbjudas studenter som gått ut termin fem.

I fredags sköts en 21-årig palestinsk sjuksköterska ihjäl av israelisk militär i samband med att hon sprang mot gränsstängslet för att hjälpa sårade. Israelisk militär har meddelat att man utreder dödsfallet.

Madelene Meramveliotaki är den första röntgensjuksköterskan i Vårdförbundets styrelse sedan 2011. Nu är det dags att lyfta professionens frågor till en ny nivå, tycker hon.

Vårdfokus har i tidigare artiklar avslöjat att landstingens administration ökar kraftigt. Det betyder även att lönekostnaderna ökar mer för denna grupp än för Vårdförbundets yrken.

I år har brandfolk fra landets beredskaber indtil videre brugt 1.145 timer på sidde brandvagt på hospitalsafdelinger, der har været ramt af overbelægning. Det viser en ny opgørelse fra de kommunale beredskaber. Der er tale om en kraftig stigning i forhold til 2017, hvor der hele året blev brugt 180 timer på samme opgave.

De 24 beredskaber har udarbejdet en opgørelse til Beredskabsstyrelsen, som viser, at danske brandfolk fra 2015 og frem til 1. maj 2018 i alt har anvendt 4.229 timer på at sidde brandvagt på danske hospitalsafdelinger i forbindelse med overbelægning på afdelingen.

• 2015: 2.190 timer
• 2016: 714 timer
• 2017: 180 timer
• 2018: 1.145 timer (til 1. maj 2018)

Beredskabsstyrelsen bemærker, at det er uvist, om og i givet fald hvor mange timer danske brandfolk årligt siden 2015 har brugt på at sidde brandvagt på hospitalsafdelinger i andre sammenhænge end overbelægning.

En 24-årig mand er ved byretten i Aarhus blevet dømt for at have påsat 57 brande forskellige steder i Aarhus sidste år. Dommen lød på anbringelse på en sikret afdeling uden længstetid. Det betyder, at der ikke er sat nogen slutdato for, hvornår han eventuelt må komme på fri fod. Den 24-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.

Den 24-årige blev anholdt efter et tip sidste år og erkendte hurtigt at have stået bag mange brande. Blandt andet har han sat ild til en skole i Brabrand, en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst og en institution i Brabrand samt påsat en række andre mindre og større brande.

Ingen personer kom til skade ved brandene, men flere steder er der sket skader for flere hundredetusinde kroner.

”Jeg er meget tilfreds med, at dommeren valgte at følge anbefalingen fra mentalundersøgelsen og fra retslægen”, siger anklager Rosa Pape.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nu udstedt den bekendtgørelse, der skal regulere den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Bekendtgørelsen, som først træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder blandt andet bestemmelser om uddannelsens opbygning, om kompetencemålene for uddannelsen og om den afsluttende prøve.

Den nye bekendtgørelse erstatter den gældende bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til redder. Den gamle bekendtgørelse vil dog stadig gælde for de elever, der inden 1. januar 2019 er begyndt på redderuddannelsen.

Bekendtgørelsen slår fast, at redderelever med specialet ambulanceassistent vil kunne overgå til den nye uddannelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med praktikvirksomheden.

Læs hele bekendtgørelsen her.

Økonomien i Østsjællands Beredskab er hårdt presset, og beredskabet forventet at få et underskud på næsten 10 mio. kr. i 2018. Årsagen er især, at processen med en ny risikobaseret dimensionering er havareret. Men også prisstigninger fra Falck, manglende salg af kurser til ejerkommunerne samt tabte indtægter efter udbud i ejerkommunerne forklarer den stærkt forværrede økonomi.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i 2018. Det skulle blandt andet give mulighed for at anvende 5 mio. kr. til investeringer i nyt materiel. Men i den korte tid, som er gået siden budgettet blev lagt, er situationen blevet væsentligt forværret, og nu forventer beredskabet kun et overskud på 0,2 mio. kr.

I forhold til budgettet bliver der således tale om et merforbrug på hele 9,6 mio. kr.

Ifølge beredskabet skyldes underskuddet især, at den politiske proces om en ny risikobaseret dimensionering er havareret efter Køge Kommune beslutning om at forlade det fælleskommunale beredskab. Dermed har det ikke været muligt at forhandle nye kontrakter på plads med Falck – og de nye kontrakter skulle ellers have givet en besparelse på 5 mio. kr. om året.

De hidtidige kontrakter med Falck udløb ved udgangen af 2017, og det har derfor været nødvendigt at forlænge dem.  ”Det kan efter udbuddet konstateres, at de tidligere kontrakter har været billigere end den pris, der kan opnås i dag, og det har ikke været muligt at forlænge kontrakterne på samme vilkår, hvilket kan være en del af en tendens, der ses over hele landet, hvor Falck hæver priserne af forretningsmæssige årsager. Forlængelserne af de nuværende kontrakter medfører derfor et merforbrug på 1,6 mio. kr.”, konstaterer Østsjællands Beredskab.

Desuden må beredskabet konstatere, at der er mindre indtægter på salg af kurser end forventet. Beredskabskommissionen besluttede ellers i forbindelse med godkendelse af budgettet for 2017, at beredskabet skulle gennemføre en ekstra indsats for at sælge kurser til flere interessentkommuner med en forventet merindtægt på 1 mio. kr.

Nu er der imidlertid gennemført en salgskampagne og taget kontakt til alle kommuner, men til trods for, at beredskabet selv mener, at deres priser er konkurrencedygtige, er det ikke lykkes at sælge flere kurser, da kommunerne ikke har ønsket at skifte leverandør.

Hertil kommer, at beredskabets sikringsafdeling forventer mindreindtægter på 1,1 mio. kr. som følge af udbud og lavere priser. Vagtcentralens serviceopgaver vil herudover resultere i en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. på overvågning af tyverialarmer som følge af udbud og heraf ændrede vilkår for opgaven. Endelig forventes en merudgift på 0,5 mio. kr. til ekstern bistand i forbindelse med beregning af scenarier og konsekvenser af Køge Kommunes udtræden af beredskabet samt en ny model for bidrag.

En 21-årig mand er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at have hældt brændbar væske på en ring ved et skater-arrangement, som blev afholdt i Sønderborg i 2017. Ved ulykken blev flere personer forbrændt. Sønderborg Skateklub blev derimod frifundet for strafansvar efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.

Om aftenen den 20. maj 2017 var der på Nørrebro i Sønderborg arrangeret en opvisning, hvor skatere blandt andet skulle springe gennem en brændende ring.

På et tidspunkt mente en 21-årig hjælper, at der ikke var ild nok på ringen, og han hældte derfor yderligere brændbar væske på. Det medførte en eksplosionsagtig antænding, som gav seks børn og en voksen alvorlige forbrændinger.

Den frivillige 21-årige hjælper blev tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og beredskabslovens § 71, nr. 1. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om fængselsstraf. Sønderborg Skateklub var som arrangør tiltalt efter arbejdsmiljøloven. Her havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om bøde.

Nu er der så faldet dom i sagen, og byretten i Sønderborg har idømt den 21-årige hjælper 14 dages betinget fængsel, mens Sønderborg Skateklub blev frifundet for strafansvar efter arbejdsmiljøloven.

”Vi har vurderet, at sagen var så alvorlig, at den skulle udløse en fængselsstraf for den unge mand, der hældte væske på ringen. Den vurdering har retten været enig i, og det er vi i sagens natur tilfredse med”, siger senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen, som førte sagen for Syd- og Sønderjyllands Politi.

”Med hensyn til Sønderborg Skateklub vil vi læse dommens præmisser grundigt igennem og tage stilling til, om vi vil indstille sagen til anke ved Statsadvokaten”, siger Rikke Brændgaard-Nielsen.

For første gang siden etableringen i Danmark i 2014 har norske Viking nu fået overskud på de danske autohjælpsaktiviteter. Kombinationen af en stærkere indtjening og en reduktion af lønomkostningerne har i 2017 givet Viking et overskud på 1,7 mio. kr. Vikings station i København – det tidligere Camoni – taber dog stadig penge.

Vikings danske datterselskab fik i 2017 en fremgang i bruttofortjenesten, der steg fra 10,1 mio. kr. til 11,6 mio. kr. Samtidig blev antallet af medarbejdere reduceret fra 29 til 26, og det fik lønomkostningerne til at falde fra 9,5 mio. kr. til 8,6 mio. kr.

På bundlinjen fik Viking et overskud på 1,7 mio. kr., mod et underskud på 1,1 mio. kr. i 2016. Overskuddet er dog påvirket af, at valutakursreguleringer har givet en indtægt på 1,3 mio. kr., så reelt er overskuddet kun på 0,4 mio. kr.

Viking har i 2017 indgået en 10-årig aftale om leje af nyt hovedsæde, som er under ombygning. Viking flytter ind i år.

Autohjælpsassistancerne i Viking ydes fra et netværk af lokale stationer, som har lokale ejere. Viking ejer kun stationen i København, som er det tidligere Camoni i Hvidovre. Her var der også en positiv udvikling i 2017 med stigende bruttofortjeneste og faldende omkostninger, men bundlinjen viste alligevel et underskud på 1,2 mio. kr. Det er dog væsentligt bedre end i 2016, hvor underskuddet var på 3,7 mio. kr. Antallet af medarbejdere faldt fra 30 til 26.

I 2017 solgte Viking en del af Camonis gamle aktiviteter, hvilket gav en avance på 2,6 mio. kr. De tidligere ejere af Camoni ejer dog stadig 9,5 pct. af Viking København, mens Vikings danske selskab ejer resten. Viking har option på at overtage den sidste del af Viking København på nærmere fastsatte vilkår, som dog endnu ikke er opfyldt. Prisen vil være på mellem 5 og 10 mio. kr.