Innehållssamlare

Är patientcentrerad och personcentrerad vård bara olika namn för samma sak? Martina Summer Meranius trodde först det, men när hennes forskargrupp såg de olika målen med vårdformerna blev skillnaden uppenbar.

Som chef har han uttalat fokus på sjuksköterskans roll i akutsjukvården. Så beskrivs verksamhetschefen Håkan Kerrén vid akuten i Helsingborg av en av sina närmsta medarbetare. Nu har Svensk sjuksköterskeförening utsett honom till årets ledare i omvårdnad.

Tøjkoncernen Bestseller har besluttet at opføre et stort bygningskompleks lige uden for Brande by. Der bliver tale om Vesteuropas højeste bygning på 65 etager og med en samlet højde på 320 meter. Det vil imidlertid give udfordringer for Brand & Redning MidtVest, for erfaringerne viser, at der bør mødes med mindst 14-20 brandfolk ved selv små brande i den type højhuse.

Bestsellers kommende bygningskompleks – Bestsellertårnet – kommer til at bestå af en række traditionelle bygninger omkring en centergade. Herudover skal der opføres Vesteuropas højeste bygning på 65 etager med bl.a. lejligheder, kontorer, forsamlingslokaler og hotel.

Ingen beredskaber i Danmark har imidlertid erfaring med indsats i så høje bygninger, så derfor står Brand & Redning MidtVest over for en helt særlig opgave i forhold til at fastsætte et tilstrækkeligt beredskab til indsats i højhuset.

Ved bygningsbrande i Brande by består beredskabets standardudrykning i dag af en holdleder og fem brandfolk fra brandstationen i Brande. Denne standardudrykning kan normalt ved ankomst straks påbegynde enhver indsats med brandslukning eller personredning i traditionelle bygninger.

Den viden, som Brand & Redning MidtVest har indsamlet fra ind- og udland, viser imidlertid, at der ved brande i højhuse skal anvendes væsentligt flere ressourcer til en førsteindsats, end hvad det nuværende beredskab kan præstere. Der er indhentet viden fra Aarhus og København om disse byers indsatstaktik i højere, og i juni var to sagsbehandlere fra beredskabet på en tredages international konference i London om brandsikkerhed i højhuse.

Konklusionen er, at en førsteindsats i højhuse, selv ved små hændelser, kræver mellem 14 og 20 brandfolk. I visse lande sendes endda langt flere brandfolk, hvilket dog kan tilskrives andre forhold som f.eks. landets byggeskik og lokale indsatsmetoder.

Det øgede mandskabsbehov i højhuse skyldes bl.a. behov for betjening af brandtekniske installationer inden og under den egentlige indsats samt den øgede transporttid i bygningen.

Brand & Redning MidtVest arbejder nu på at fastlægge en indsatstaktik for bygningen, der tager udgangspunkt i beredskabets nuværende ressourcer. Indsatstaktikken søger at skabe mulighed for en traditionel indsats til brandslukning og redning samtidig med, at indsatsmandskabets sikkerhed ikke kompromitteres. Dette arbejde skal vise, at der er behov for at opnormere beredskabet.

Beredskabets vurdering er imidlertid, at en førsteindsats med den nuværende dimensionering af førsteudrykningen fra Brande suppleret med udrykning fra næstnærmeste station samt en ekstra indsatsleder kan udføre en traditionel indsats, under forudsætning af, at udrykningsstyrkerne ikke er optaget andetsteds samt at bygningens brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Hvis stationen i Brande eller næstnærmeste station er optaget til anden side, vil konsekvenserne bl.a. kunne være øget køretid fra øvrige stationer samt at der må indsættes mandskab, som ikke er specialuddannet i højhusbrandene.  Desuden vil nabobyerne være uden dækning, når beredskabet indsættes i Bestsellertårnet, indtil der er indkaldt nyt mandskab eller flyttet styrker rundt.

Samtidig understreger Brand & Redning MidtVest, at man ved svigtscenarier vil kunne stå over for en særdeles svær opgave, som er uden sidestykke i Danmark i øvrigt.

Indtil videre har Brand & Redning MidtVest besluttet, at der skal gennemføres en grundig gennemgang med Beredskabsstyrelsen og øvrige relevante rådgivere og aktører med henblik på at sikre den korrekte og fornødne dimensionering i forhold til indsatsmulighederne i byggeriet.

Efter et vellykket pilotprojekt i København bliver politiets kameraregister nu bredt ud til resten af landet. Registret skal hjælpe politiet til hurtigere og mere effektiv efterforskning. Baggrunden er bl.a. terrorangrebet mod Krudttønden i 2015, hvor videoovervågningsmateriale fra private spillede en afgørende rolle i politiets efterforskning.

I forbindelse med Krudttønden gjorde optagelser fra privates overvågningskameraer det muligt at følge gerningsmandens færden rundt i byen. Efterforskningen viste ikke bare behovet for at få adgang til optagelser fra virksomheders og privates kameraer, men også nødvendigheden af at have et overblik over, hvor kameraerne er opsat.

”Det var enormt tidskrævende at finde ud af, hvor der hang kameraer, og hvem der ejede dem, for derefter at anmode om at få adgang til de relevante optagelser. Det var tydeligt, at der var behov for et centralt register, som kunne give et hurtigt og mere omfattende overblik over relevante kamerapositioner og deres ejere, så vi hurtigere kan få kontakt til de relevante kontaktpersoner”, siger Niels Kristoffersen, som er politikommissær ved Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Derfor satte Justitsministeriet og Rigspolitiet gang i et pilotprojekt hos Københavns Politi, hvor man med hjælp fra borgere og virksomheder lavede et samlet kameraregister, som skal understøtte hurtigere og mere effektiv efterforskning.

Registret har nu været i brug i snart to år i Københavns politikreds, og evalueringen af pilotprojektet har vist, at registret er et godt og brugervenligt redskab, som kan bruges i mange forskellige typer af sager.

”Evalueringen har vist, at det er et enormt brugbart redskab, som kan hjælpe politiet med at løse rigtig mange forskellige politiopgaver. Det kan være alt fra personfarlig kriminalitet til indbrud, voldtægt eller afviklingen af større begivenheder”, siger Niels Kristoffersen.

Pilotprojektet har vist, at et velfungerende kameraregister kan gøre efterforskningen hurtigere og mere effektiv, og samtidig være med til at forebygge kriminalitet, og nu går arbejdet i gang med at få registreret så mange kameraer som muligt over hele landet.

”Jo flere kameraer vi har med i registret, jo hurtigere og bedre kan vi forhåbentlig opklare forbrydelser. Derfor vil vi gerne opfordre alle – både borgere og virksomheder, som har et kamera sat op, til at gå ind og registrere det på www.politi.dk. Det er vigtigt at understrege, at når man har sit kamera med i politiets register, betyder det ikke, at politiet har adgang til optagelserne – blot at de kan rette henvendelse til dig som ejer og bede om at få udleveret optagelser fra et bestemt tidsrum, som er relevant for opklaring af en forbrydelse”, forklarer Niels Kristoffersen.

Han fortæller videre, at selvom dit kamera er opsat på privat grund, kan optagelserne sagtens være relevante for politiet – også selvom det f.eks. kun peger ind i din havegang eller foran din carport:

”Private kameraer må ikke filme ud på offentlig vej, men derfor kan politiet alligevel ofte se på optagelserne, om der fx kører billygter forbi på vejen uden for grunden og i så fald hvornår. Det kan være vigtigt for efterforskningen. Ofte vil en gerningsmand stikke af til fods gennem private haver, indkørsler osv. og her vil kameraerne også kunne hjælpe. Men det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal sætte sit kamera lovligt op – også selvom man står i registret”.

Flera skyddsombud på Skånes universitetssjukhus uppger att chefer utsatt dem för ett hotfullt beteende och andra typer av kränkningar som hindrat deras fackliga arbete. Vårdförbundet ser en systematik i händelserna och har kallat arbetsgivaren till tvisteförhandling. 

Nu kan alla som besöker Skansen lära sig mer om ett av Sveriges äldsta kvinnoyrken. Ett femtontal barnmorskor turas om att spela rollen som Hilda Ebba Andersson när hon är på väg till statarlängan för en hemförlossning i början av 1920-talet.

Efter en längre tids problem med alltför få sjuksköterskor har personalen på kirurgkliniken vid Östersunds sjukhus fått nog. Många har sagt upp sig och flera är sjukskrivna för utmattningssyndrom. Nu kräver Vårdförbundet att arbetsbelastningen anpassas utifrån den verkliga bemanningen.

Södra Älvsborgs sjukhus i Borås förstärker sjukhusledningen med en chefssjuksköterska. Anki Snygg för in omvårdnaden i den högsta ledningsgruppen och förklarar att hon vill se över vad sjuksköterskor måste göra och vilka arbetsuppgifter andra yrkesgrupper kan sköta. 

En sjuksköterska på en ögonklinik i Mellansverige tycker att hon är så erfaren att hon kan strunta i rutinerna. Ordinerade undersökningar som hon bedömt som onödiga har hon låtit bli att göra. Andra har hon genomfört på eget bevåg för att hon tycker att de är viktiga.

Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.

Den nye brandslukningskontrakt er indgået efter et udbud og omfatter drift af køretøjer og materiel, vagtcentral, minut-brandvæsen i Esbjerg, deltidsbrandvæsner samt levering af nye slukningsenheder og slukningsudstyr.

I kontraktperioden vil stort set alle brandkøretøjer blive udskiftet, så vognparken gennemgår en udvikling og kommer til at bestå af moderne og slagkraftige enheder.  Sydvestjysk Brandvæsen har valgt at styrke stationerne i Ribe og Varde med bl.a. Cobra-skæreslukker og Esbjerg med CAFS. Og det nye materiel er tiltrængt:

“Som de fleste andre brandvæsener i Danmark har vi i de seneste mange år været underlagt store sparekrav. Det betyder, at meget af vores materiel er slidt og forældet. I dag kan man købe meget mere effektivt udstyr, som slukker branden hurtigere og samtidig giver os mulighed for med specialudstyr eksempelvis at skære med specialstrålerør under højt tryk ind til hulrum med ulmende ild, som vi tidligere havde svært ved at nå”, fortæller beredskabschef Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen.

“Sydvestjysk Brandvæsen har igennem de seneste år virkelige været dygtig til at omsætte sparekravene fra politisk side og samtidig opretholde beredskabsniveauet. Men nu er det også tid til, at vi opgraderer og moderniserer udstyret i alle tre kommuner”, siger Jesper Frost Rasmussen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Esbjerg Kommune.

Falck har siden 1939 slukket brand i Esbjerg og Fanø kommuner og i Varde Kommune siden 1954. Med den nye 10-årig aftale med Sydvestjysk Brandvæsen fortsætter det mangeårige samarbejde altså.

“Vardes brandkontrakt med Falck er den første, der løber ud med udgangen af 2018. Derfor er jeg glad, for at vi har kunnet indgå en ny aftale med Falck. Det skaber trygge rammer for vores borgere og sikrer, at gammelt materiel nu opgraderes”, siger Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune.

“Sydvestjysk Brandvæsen har lavet et flot forarbejde, og samarbejdet omkring at få en ny aftale på plads har været meget konstruktivt. I Falck er vi meget glade for at kunne byde ind med både vores erfaring fra det mangeårige samarbejde, men også med kapacitet og knowhow til at implementere fremtidens brandmateriel. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i de næste mange år”, fortæller Lars Vester Pedersen, der er chef for Falcks nordiske assistance- og brandaktiviteter.

Enligt Barnmorskeförbundets enkät svarar 59 procent att de kan tänka sig att gå med i en särskild barnmorskeorganisation. Men Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro vill vara försiktig med att dra alltför långtgående slutsatser av resultatet.

Efter att ha ställt in årets distriktssköterskeutbildning satsar Mälardalens högskola nu på att skapa en ny sorts specialistsjuksköterskeutbildning- skräddarsydd för vård i hemmet.

I ett öppet brev till regionpolitikerna kräver anestesisjuksköterskorna vid sjukhuset i Lund högre löner för att motverka den stora bristen på kompetenta kolleger. I dag jobbar de tillsammans med hyrsjuksköterskor som tjänar dubbelt så mycket som de själva.

Beredskabsstyrelsen har indledt et stort udbud, der omfatter rammeaftaler for chassiser til brandkøretøjer. Der skal indgås tre forskellige rammeaftaler, som vil kunne anvendes af både det statslige og kommunale beredskab. Rammeaftaler vil gælde i to år med mulighed for en tilsvarende forlængelse, og samlet har de en anslået værdi på 43 mio. kr.

Rammeaftalerne omfatter anskaffelse af lastbilchassiser i varierende størrelser og specifikationer. Chassiserne skal anvendes til opbygning af brand- og redningskøretøjer til brug ved indsats og undervisning for det samlede danske beredskab. Udover anskaffelse af lastbilchassiser omfatter udbuddet reservedele til og service af lastbilchassiserne.

Chassiserne skal primært anvendes til opbygning af automobilsprøjter, tankvogne, containerlastvogne, lastvogne med kran og lastvogne med lad.

Udbuddet er opdelt i tre delaftaler:

• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med almindeligt førerhus. Tilbudsgivere skal afgive tilbud på otte forskellige chassistyper, der alle skal kunne leveres med både en kort, mellemlang og lang førerhustype. Her er den anslåede værdi 15 mio. kr.
• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med smal mandskabskabine (maksimal udvendig bredde på 2,3 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på to forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 8 mio. kr.
• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med bred mandskabskabine (minimal udvendig bredde på 2,4 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på fem forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 20 mio. kr.

Der er tilbudsfrist den 9. november 2018, og prisen vil være eneste tildelingskriterium.

Snart lämnar nyblivna sjuksköterskan Viviana Lundberg ordförandeposten i Vårdförbundet student. Men hon har en ny utmaning, som ordförande för Europas sjuksköterskestudenter.

Hans intresse för hur vi tänker och tar till oss kunskap har gjort Agne Paulsson, lärare på sjuksköterskeprogrammet i Kristianstad, till ett Youtube-fenomen.

Trots ett lönetillägg på 2 500 kronor har hälften av sjuksköterskorna vid lungavdelningen på Sunderby sjukhus sagt upp sig. De oroas för patientsäkerheten sedan avdelningen slagits samman med infektionsavdelningen. "Högre lön gör ingen skillnad om man samtidigt inte blir lyssnad till", säger Vårdförbundets ordförande i Norrbotten.

I Gävleborg valde man för två år sedan att ge fler sjuksköterskor full lön under specialistutbildningarna. För Maria Kempe kom det i sista stund.

Sedan början av 1980-talet har genomsnittssvensken blivit 2 cm längre och 7 kg tyngre, enligt statistik från SCB. Numera har mer än varannan man övervikt eller fetma, bland kvinnor är det något färre.

De fem regioner er for første gang gået sammen om et fælles udbud af ambulancekøretøjer. Udbuddet skal give bedre priser – og skal være med til at sikre øget konkurrence på ambulanceområdet. I første omgang er det Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som vil købe nye ambulancer, men også de to øvrige regioner kan tilslutte sig udbuddet.

Region Syddanmark vil købe ambulancer til planlagt udskiftning af køretøjer i Ambulance Syd, mens Region Midtjylland skal købe ambulancer til egen drift af op til fire beredskaber fra sommeren 2019. Endelig skal Region Hovedstaden have nyt køretøj til sociolancedrift og to nye ambulancer.

Regionerne forventer at kunne sikre en fordelagtig aftale ved at samarbejde og derved få et udbud med et større volumen. Desuden har de øvrige to regioner mulighed for at tilslutte sig udbuddet, der er en rammeaftale med løbende indkøb af flere køretøjer efter behov.

Lægefaglig direktør i Region Midtjyllands Præhospital, Per Sabro Nielsen, fortæller, at der er stor fokus på indretning af bårerummet i de kommende ambulancer:

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandling af patienten. Derfor lægger vi også op til, at tilbudsgiverne skal konkurrere på indretning af bårerummet.  Ambitionen er, at vi får de nyeste, bedste og mest fleksible løsninger på markedet”.

Det fælles udbud er et led i regionernes indsats for at fremme konkurrencen på ambulanceområdet. Med et fælles udbud, der skal munde ud i en rammeaftale for indkøb af køretøjer, vil alle regioner være klar til indkøb af køretøjer. Det kan regionerne gøre, hvis der viser sig ikke at være konkurrence ved næste runde af udbud af ambulancedriften.

Regionernes ambition er desuden, at det fælles ambulanceudbud kan åbne op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancer mellem regionerne.