Innehållssamlare

Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.

Af Benedikte Kiær (C), borgmester, Helsingør Kommune

Jeg blev meget overrasket, da Dansk Folkeparti forleden truede med statslig overtagelse af kommunale beredskaber i Danmark. Dansk Folkeparti bryster sig normalt af at være et parti, der går op i det lokale og den nære velfærd for borgerne. Men det er åbenbart slut nu. Eller – i bedste fald er der tale om manglende viden, når partiet foreslår centralisering af vores brandvæsen. En statslig overtagelse vil efter min mening og erfaring som borgmester betyde en væsentlig risiko på andres vegne, og at man ser stort på noget af det, borgerne rundt omkring i landet vægter allerhøjst: Nemlig et nært beredskab, tryghed, lokalt kendskab og i det hele taget et højt serviceniveau.

Jeg er for så vidt enig med DF i, at der har været en række problemer som følge af den aftale regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber. Det er den aftale, der betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af kommunale beredskaber fra 87 til op mod 20 ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt. Alt sammen som følge af en analyse bestilt af Forsvarsministeriet. Endnu en analyse og regnearksøvelse, der taler for centralisering uden tanke for, hvad der er i virkeligheden er bæredygtigt.

De 175 millioner blev skåret væk, og kommunerne samlede sig i større beredskabsenheder. Men flere steder kom man ikke engang gennem hvedebrødsdagene før det begyndte at knase godt og grundigt i de nye beredskaber. Blandt andet i det beredskab som Helsingør Kommune var en del af. For efter kort tid pegede Nordsjællands Brandvæsen på, at der skulle lukkes en brandstation i Helsingør Kommune, og dermed stod borgerne over for en dårligere service end før. Det gav alvorlige ridser i det nye samarbejde – så alvorlige at Helsingør Kommune tog konsekvensen og brød ud for at skabe vores eget kommunale beredskab. Og det har vi på ingen måde fortrudt.

I dag har borgerne i Helsingør Kommune et effektivt beredskab med et højere serviceniveau og kortere responstider for de samme penge, som da vi var en del af Nordsjællands Brandvæsen. Vi har et beredskab, hvor vi har nemmere ved at rekruttere ikke bare fuldtidsansatte men også deltidsbrandmænd og frivillige – fordi vi er lokale. Deltidsbrandmænd er utrolige vigtige for at have et effektivt beredskab, da deltidsbrandmænd først springer til, når det brænder. Og så har vi et beredskab, der udelukkende har fokus på kerneopgaven – nemlig forebyggelse, brand og redning samt vores brandskole.

Vi skal ikke som de store kommunale beredskabsselskaber (de såkaldte §60 selskaber) rundt om i landet konkurrere med erhvervslivet for at få økonomien til at passe. I øvrigt kan jeg som borgerlig slet ikke forstå, at borgerlige i Folketinget synes det er i orden, at de kommunale beredskabsselskaber rundt om i landet byder ind på og udfører opgaver som f.eks. madudbringning til ældre, forskellige former for kørselstjenester og vagtopgaver.

Fordelen ved, at vi er blevet os selv, er som nævnt talrige. For at summe alle fordele op, så har vi et beredskab, der kender til de specifikke udfordringer i vores eget lokalområde, hvilket i den grad er en fordel, når uheldet er ude. Fx når overgravede kabler i en nabokommune pludselig betyder, at alle svage ældres nødkald sætter ud – og vores beredskab derpå på rekordtid etablere en alternativ forbindelse via egen central og får nødkald i gang igen. Eller når de store storme rammer Danmark, som f.eks. Urd, hvor tæt kommunikation mellem kommunen og beredskabet betød, at vi kom lettere gennem en voldsom storm ligesom borgerne ved kysterne fik hjælp i rette tid til at sikre deres egen bolig.

Derfor mener jeg, at debatten i virkeligheden bør handle om, hvordan man kunne sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne, end at statsliggøre de kommunale beredskaber og trække dem endnu længere væk fra borgerne.

Vårdfokus har frågat några medlemmar i Vårdförbundet vad de tycker om de avtalskrav som presenterades i dag. De gör tummen upp för ökad lönespridning – men det finns en viss oro för hur man ska kunna bedöma vem som är "särskilt yrkesskicklig".

Østjyllands Brandvæsens beredskabsdirektør, Lars Hviid, der i en periode har været fritaget for tjeneste, fratræder nu sin stilling. Østjyllands Brandvæsen har indgået en aftale med Lars Hvid om at afslutte samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Beslutningen kommer i forlængelse af den seneste tids uro i Østjyllands Brandvæsen.

Baggrunden for fratrædelsesaftalen er, at parterne er blevet enige om, at der er brug for ro omkring Østjyllands Brandvæsen, så bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne kan fokusere på opgaverne i brandvæsenet.

Lars Hviid blev den 5. december 2018 fritaget for tjeneste af bestyrelsen, der ønskede at undersøge en række forhold omkring sammenhængskraften og trivslen i Østjyllands Brandvæsen.

For at sikre både det daglige beredskab og kriseberedskabet blev afdelingschef Anders Rathcke udpeget som stedfortræder for direktøren med ansvar for de operative opgaver, vagtcentralen og kriseberedskabet. Samtidig blev direktør Hosea Dutschke fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune tilknyttet for at skabe en robust og stærk ledelse. Hosea Dutschke koordinerer indsatsen med direktør Henrik Seiding, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

”Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om at afslutte samarbejdet på en ordentlig måde. Medarbejderne i Østjyllands Brandvæsen har et behov for, at vi hurtigst muligt får en ny, permanent ledelse på plads, og det kan vi gå i gang med nu”, siger Bünyamin Simsek, der er bestyrelsesformand i Østjyllands Brandvæsen.

Förhandlingschefen på Sveriges kommuner och landsting, SKL, vill inte kommentera "10 000-kronors frågan", men är nöjd med att fack och arbetsgivare är överens om att kompetensförsörjningen är vårdens största utmaning.

När svenskarna på julafton slår sig ned i soffan för att se Kalle och hans vänner på TV minskar plötsligt antalet nödsamtal till 112 kraftigt. Som mest har de minskat med en fjärdedel. Men de senaste åren har effekten avtagit.

Ska bemanningskrisen i vården kunna lösas måste de erfarna få upp sina löner – rejält. I sitt yrkande inför nästa års avtalsförhandlingar kräver Vårdförbundet 10 000 kronor mer i månaden till "särskilt yrkesskickliga" i alla yrkesgrupper.

Statens medicinsk-etiska råd vill att regeringen tillsätter en oberoende granskning av de medicinska åldersbedömningar som görs på unga människor som söker asyl i Sverige.

Som första sjukhus i Sverige har Akademiska sjukhuset i Uppsala installerat en robot för beredning av cytostatika. Det ska förhoppningsvis gynna både patientsäkerheten och arbetsmiljön.

En sjuksköterska kritiseras av Inspektionen för vård och omsorg för att inte ha undersökt och följt upp en kvinna på ett äldreboende som senare fick föras med ambulans till akuten. Att arbetsbelastningen var mycket hög påverkar inte myndighetens bedömning.

För många innebär jul- och nyårshelgen att de kan koppla av från jobbet och ägna mer tid åt nära och kära. Riktigt så ser det inte alltid ut i vården. Var tionde medlem i Vårdförbundet har nekats semester på grund av låg bemanning.

Nu anmäler Karolinska universitetssjukhuset i Huddinge det stora utbrottet av VRE, Vancomycinresistenta tarmbakterier, som startade i mellandagarna förra året och spred sig till flera andra sjukhus i Sverige. Det är betydligt fler fall än vad som rapporterats tidigare.

När allt fler patienter började komma till vårdcentralen i Hageby utan bokade tider valde personalen att anpassa sig. Med en öppen mottagning fem förmiddagar i veckan har vården blivit både mer tillgänglig och mer patientsäker, visar en studie som nyligen publicerats.

På var tredje akutmottagning i Sverige saknas helt rutiner för att ställa frågor till patienter som utsatts för våld. Familjemedlemmar inkluderas sällan och många sjuksköterskor på akuten saknar utbildning i att vårda och ta hand om våldsutsatta personer.

När det visade sig att var fjärde patient hade trycksår på Akademiska sjukhuset i Uppsala bestämde man sig för att satsa på en rad förebyggande åtgärder. På ett halvår har det skett en kraftig minskning av trycksåren, berättar chefssjuksköterskan Marie Sjödin.

Efter nyår kommer två sjuksköterskor inom det privata vårdbolaget Förenade Care kunna gå en specialistutbildning med full lön. Detta sedan Vårdförbundet för första gången lyckats teckna ett avtal om AST, akademisk specialisttjänstgöring, med en privat vårdgivare.

Nyutbildade sjuksköterskor behöver introduktionsprogram som överbrygger glappet mellan utbildning och kraven på den första arbetsplatsen. De efterlyser också chefer som följer deras utveckling och ger stöd, visar ny studie.

Förra året fick 61 000 personer i Sverige någon form av elakartad cancer. Men dödligheten minskar över tid, visar ny statistik från Socialstyrelsen.

De godt 60 ambulancer, som Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden skal indkøbe i de kommende år, bliver opbygget på VW Crafter 2.0 TDI AUT8 chassiser. Størstedelen af ambulancerne skal leveres til Ambulance Syd, men Region Midtjylland og Region Hovedstaden får også et mindre antal ambulancer i forbindelse med hjemtagning af ambulancekørsel.

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden har efter et udbud indgået en ny rammeaftale med Skandinavisk Motor Co.

Aftalen gælder i første omgang køb af 55 ambulancer til Region Syddanmark med levering i perioden 2019-2021, fem ambulancer til Region Midtjylland i 2019 og tre ambulancer til Region Hovedstaden i 2019. Der er dog tale om en tre-årig rammeaftale, hvorigennem regionerne løbende kan indkøbe flere køretøjer. Rammeaftalen kan forlænges med et år. Region Sjælland og Region Nordjylland kan benytte rammeaftalen til indkøb af ambulancer, hvis de ønsker det.

Den valgte ambulance er en VW Crafter 2.0 TDI AUT8. Køretøjet har 177 HK og en tophastighed på 165 km/t. Sikkerhed har været et stort tema for udvælgelsen af køretøjet, og de nye Crafter-ambulancer har meget at byde på inden for dette område, bl.a. cyklistkamera, adaptiv fartpilot og indbygget frontassistent, der advarer om mulige kollisioner.

”Ambulancer kører hurtigt og ofte i tæt trafik. Derfor har vi et ansvar for at optimere sikkerheden omkring køretøjet så meget som muligt – både for patienternes, men også vores medarbejderes skyld. Og den sikkerhed får vi med den nye aftale”, siger Steen Schougaard Christensen, som er direktør for Ambulance Syd, Region Syddanmarks eget ambulanceselskab.

Også arbejdsmiljø har været en høj prioritet. I de nye ambulancer bliver det således muligt at sikre både ergonomiske sæder og elektriske bårelejer, så ambulancepersonalet ikke selv skal hæve og sænke båren manuelt. Dette inkluderes uden at gå på kompromis med støj- og varmeisolering samt en fleksibel indretning af ambulancens behandlingsplads, som har været et centralt fokuspunkt under udbuddet.

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandlingen af patienten”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør ved Region Midtjyllands Præhospital.

Da regionerne nu får samme rammer for den præhospitale behandling, åbner den fælles rammeaftale op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancerne mellem regionerne.

”Vi er glade for det fælles ambulanceudbud, da vi har fundet en god løsning for både patienter og ambulancepersonale, som tilmed sikrer en effektiv brug af ressourcer i sundhedsvæsenet”, siger Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Matlåda från kommunalt kök eller privat livsmedelsföretag är det absolut vanligaste sättet att ordna mat till äldre som bor hemma med hemtjänst. Men matlådorna täcker bara en liten del av dagsbehovet.

När en kvinna i 40-årsåldern födde enäggstvillingar dog det ena barnet. Enligt mamman hade det kunnat undvikas om en av sjuksköterskorna hade tagit hennes blödningar under natten på allvar. Kvinnokliniken där barnen föddes kritiseras nu av Ivo.