Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 29 minuter sedan

Ny app gør det lettere for serviceteknikere at håndtere ABA-anlæg

tis, 12/10/2021 - 10:00
Hver dag modtager operationscenteret hos Hovedstadens Beredskab omkring 700 opkald vedrørende servicering af ABA-alarmanlæg. Ofte handler det om, at serviceteknikere skal have anlæg sat i service, mens de arbejder på det, hvorefter det atter skal sættes i drift. De mange henvendelser medfører ventetid, men en ny app giver nu mulighed for, at serviceteknikerne selv kan ændre anlæggets status.

Efter kritik: Ambulancefolk kan snart rekvirere en akut siddende transport

mån, 11/10/2021 - 21:00
Som en udløber af sagen med mistede 112-opkald og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, så vil regionen i løbet af efteråret etablere en ny ordning, hvor ambulancepersonalet kan ringe til regionens vagtcentral og bestille en akut siddende transport. Ordningen kan anvendes til borgere, som vurderes at kunne klare transporten til en akutmodtagelse i en siddende transport fremfor i en ambulance.

Større udkaldsradius for hjerteløbere har givet bedre fremmøde

mån, 11/10/2021 - 19:00
I maj blev udkaldsradiussen for hjerteløberne øget fra 1,8 km. til 5 km. i hele Danmark. Dermed tages der højde for, at hjerteløberne i praksis ofte kører i bil – og altså ikke løber frem til patienten. Ændringen lader til at have været en succes i Region Syddanmark, hvor andelen af udkald, hvor der møder en hjerteløber frem, er steget fra 76-90 pct. til 95-99 pct.

Ambulancebehandler får kritik for behandling

sön, 10/10/2021 - 20:00
Da en ambulance i november 2019 rykkede ud til en patient, som var faldet ned fra et tag, var ambulancebehandlerens undersøgelse af patienten både mangelfuld og utilstrækkelig. Desuden burde behandleren have konfereret med en AMK-læge. Det fastslår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som konkluderer, at behandleren handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Arbejder videre med seks anbefalinger om data til beredskabsbrug

sön, 10/10/2021 - 11:00
Beredskaberne har i stigende grad behov for at kunne anvende datakommunikation, f.eks. ved videostreaming fra skadestederne. Men beredskabernes radionetværk, SINE, har ikke kapacitet til egentlig datakommunikation. Derfor arbejdes der med andre muligheder for sikker datakommunikation, og efter en høring vil Rigspolitiet nu arbejde videre med seks anbefalinger.

Stor forskel i antallet af mistede 112-opkald i regionerne

tors, 07/10/2021 - 20:00
Det er ikke kun Region Hovedstaden, som har problemer med mistede 112-opkald. I næsten alle regionerne har man således set en stigning i år, men dog på et væsentligt lavere niveau end i Region Hovedstaden. Samtidig er der stor forskel på regionernes procedurer – f.eks. sker der i Region Midtjylland viderestilling til vagtcentralens læge eller tekniske disponenter, hvis der ikke er en ledig sundhedsfaglig visitator, og derfor har regionen stort set ingen mistede opkald.

Redegørelse: Høj grad af mangel på tillid til ledelsen på AMK-vagtcentral

tis, 05/10/2021 - 21:00
Der har gennem flere år været massive udfordringer med trivsel og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, og problemerne er løbende blevet værre. Det beskrives i en ny redegørelse, der også viser, at regionen ikke har haft nogen procedure til at håndtere uventet travlhed, samt at medarbejderne ikke er trygge ved at indrapportere utilsigtede hændelser og gå til ledelsen med bekymringer.

Region pressede Falck til at fyre ambulanceredder

mån, 04/10/2021 - 19:00
Efter en konflikt med ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab måtte en ambulanceredder i 2020 indgå en fratrædelsesaftale. Men sagen sluttede ikke dér. Da redderen senere blev ansat i Falck, krævede redderens tidligere chef i Akutberedskabet, at Falck afskedigede redderen. Det skete med henvisning til en bestemmelse i kontrakten, der ellers er beregnet til at få afskediget reddere, der f.eks. har problemer med fagligheden.

Analyse af Storebæltsulykken: Udfordringer med kommunikation og uddannelse

sön, 03/10/2021 - 14:00
En ny analyse af den alvorlige togulykke på Storebælt i 2019 er netop blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Her konkluderer fire læger, at den præhospitale del af indsatsen forløb godt, men at det var en stor udfordring, at 40 pct. af radiokommunikationen ikke skete som foreskrevet. Endvidere er det et problem, at næsten halvdelen af de danske akutlæger ikke har en formel indsatslederuddannelse.

Jobmesser skal hjælpe Falcks tusindvis af podere videre til nye jobs

lör, 02/10/2021 - 09:00
På næste lørdag slutter endnu en epoke i corona-pandemien: Her lukker de sidste af de testcentre, som private virksomheder driver. Selv om både antallet af centre og åbningstiderne løbende er blevet reduceret, så er det alligevel mange tusinde podere, som nu skal finde nye jobs. Falck har været den største aktør på det nye marked, og nu skal tre jobmesser hjælpe Falcks podere videre til nye jobs.

Faglig organisation anbefaler ikke PFOS-undersøgelse af brandfolk

fre, 01/10/2021 - 13:00
Brandfolk er eksponeret for potentielt titusindvis af kemiske forbindelser, og PFOS er langt fra lige så farligt som mange af de øvrige stoffer, som brandfolk omgiver sig med. Sådan lyder en ny udmelding fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, der slår fast, at organisationen ikke anbefaler, at brandfolk generelt skal undersøges for PFOS i blodet.

Ny kampagne: Arbejdsgivere skal gøres interesserede i at have brandfolk ansat

fre, 01/10/2021 - 08:00
I de seneste år er det blevet sværere og sværere for brandvæsenerne at rekruttere nok deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk. Men nu skal en ny, landsdækkende kampagne gøre flere virksomheder interesserede i at have brandfolk ansat. Under navnet ”Lad dem løbe” skal kampagnen fortælle, hvor vigtigt det er, at arbejdsgiverne lader deres medarbejdere rykke ud, når det brænder i arbejdstiden.

Redegørelse om 112-problemer udskydes

tors, 30/09/2021 - 19:00
Regionspolitikerne i Region Hovedstaden skal ikke – som ellers planlagt – behandle en redegørelse om problemerne på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, når regionens forretningsudvalg mødes på tirsdag. I stedet vil politikerne få en mundtlig redegørelse fra den eksterne undersøger, Mads Koch Hansen, mens den skriftlige redegørelse først skal drøftes en uge senere.

Nye retningslinjer for genoplivning af børn

tors, 30/09/2021 - 08:00
Dansk Førstehjælpsråd har udgivet nye retningslinjer for genoplivning af børn. Baggrunden er, at de nyeste retningslinjer om genoplivning fra European Resuscitation Council kun kort beskriver basal genoplivning til børn for lægmand. Dansk Førstehjælpsråd tog derfor initiativ til en kontakt til Dansk Råd for Genoplivning samt de skandinaviske søsterorganisationer for at diskutere en skandinavisk approach.

Østsjællandsk beredskab starter forfra på indkøb af nye brandkøretøjer

ons, 29/09/2021 - 20:00
Indkøbet af tre nye brandkøretøjer til Køge, Stevns og Solrød kommuner starter nu forfra, efter at ETK Brand og Redning i Køge har konstateret, at der var en række uklarheder i det oprindelige udbudsmateriale. Udbuddet omfatter opbygningen af to tanksprøjter og en tankvogn på Volvo FM-chassiser, som ETK Brand & Redning indkøber separat.

Tilfører 5 mio. kr. til det præhospitale beredskab

ons, 29/09/2021 - 08:00
Region Syddanmark har vedtaget regionens budget for 2022, og et af elementerne er, at det præhospitale beredskab tilføres 5 mio. kr. om året. Der skal dog først gennemføres en større evaluering, som efterfølges af en analyse af hvor pengene – der ikke kan finansiere mere end et enkelt ambulanceberedskab – bedst kan anvendes.

Falck har vundet ét og tabt ét svensk ambulanceudbud

mån, 27/09/2021 - 14:00
Falck skal fortsat drive en del af ambulancetjenesten i den svenske Region Östergötland, mens redningskoncernen har mistet opgaven i Region Gotland. Det er resultatet af to udbudsrunder. I Region Östergötland vandt Samariten det andet distrikt, hvor virksomheden PreMedic i dag har opgaven, og i Region Gotland var det også Samariten, som løb af med sejren.

Efter redder-protest: Stopper flytning af ambulancer fra Jylland til Fyn

lör, 25/09/2021 - 10:00
De seneste uger har halvdelen af ambulancerne i Esbjerg været flyttet til Fyn. Årsagen er tilsyneladende, at Region Syddanmark skal nå at opfylde servicemålene for de fynske responstider inden kvartalets slutning. Men efter hård kritik fra redderne ophører flytningen – i stedet indsættes ekstra ambulancer på Fyn.

Den 4. akutlægehelikopter er nu flyttet fra Aalborg til Saltum

fre, 24/09/2021 - 21:00
Efter små tre år på en midlertidig base i Aalborg, er Danmarks 4. akutlægehelikopter nu flyttet til en nyopført base ved Saltum i Vendsyssel. Den nyeste akutlægehelikopter kom på finansloven i 2018, hvor der blev afsat 45 mio. kr. om året til at drive det ekstra beredskab, som skulle have base i det nordlige Danmark.

Aftale om ny vagtplan for brandfolkene i Skive

ons, 22/09/2021 - 18:40
I juli gik deltidsbrandfolkene i Skive ud med at skarp kritik af en ny vagtplan, som indebærer, at der ikke længere er faste vagthold på hverdagene. Brandfolkene påpegede, at vagtplanen ville give risiko for, at der ikke mødte nok brandfolk frem ved alarm. Nu er brandfolkenes og deres arbejdsgiver, Falck, imidlertid blevet enige om en aftale, der fastholder vagthold på de helligdage, der falder på hverdage.

Sidor