Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 46 minuter sedan

Ny økonomiaftale giver ikke ekstra penge til brandvæsenerne

lör, 01/06/2024 - 18:00
Regeringen og KL har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i 2025. Med aftalen får kommunerne tilført 3,4 mia. kr. ekstra, men ingen af pengene går til de kommunale beredskaber. I stedet indeholder aftalen en uforpligtende tilkendegivelse om, at regeringen og KL vil være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab, når det skal forhandles en statslig beredskabsaftale.

FOA: Afskaffelse af 5-minutterskravet vil medføre flere storbrande

fre, 31/05/2024 - 07:00
Den planlagte afskaffelse af kravet om, at brandudrykningerne skal afgå indenfor 5 minutter, vil være en risikofyldt affære for både befolkningen og forsikringsselskaberne, og resultatet kan blive flere storbrande. Det mener FOA, som i stedet ønsker, at der anvendes flere fuldtidsbrandfolk, da der ifølge FOA ikke er tid til at vente på, at deltidsfolk skal komme endnu længere fra.

Hyldet som hverdagshelte

tis, 28/05/2024 - 20:00
En af dem reddede en mand, der var hoppet ned på skinnerne på Tåstrup Station. To gjorde en særlig indsats for at få stoppet en påvirket bilist på motorvejen. Og fire ydede førstehjælp til en hårdt såret dreng, som var påkørt af en bil. Alle syv blev i sidste uge hyldet som hverdagshelte af Københavns Vestegns Politi.

Starter forsøg med eldrevet køretøj til liggende sygetransport

tis, 28/05/2024 - 15:00
Den 1. juni 2024 indsætter Region Midtjylland et eldrevet køretøj til liggende sygetransport. Det sker som led i en ét-årig forsøgsperiode, hvor man vil se på ladetid og rækkevidde, så det kan blive afklaret, hvordan et eldrevet køretøj påvirker driften. Desuden skal forsøgsperioden også vise, hvordan eldrevne køretøjer mere generelt passer ind i regionens præhospitale funktioner.

Ambulancernes responstider i 1. kvartal 2024

mån, 27/05/2024 - 20:00
I Region Sjælland har ambulancernes responstiderne udviklet sig nærmest katastrofalt. I 1. kvartal 2023 nåede 28 pct. af ambulancerne frem indenfor 5 minutter, men i 1. kvartal 2024 var det tal styrtdykket til kun 20,8 pct. Dermed er regionen gået fra at have landets bedste responstider til at have de næstdårligste. i Region Hovedstaden skete der derimod en markant forbedring. 

Revolution på vej: Udsigt til afskaffelse af 5-minutterskravet

sön, 26/05/2024 - 17:00
Siden tidernes morgen har et af de helt centrale krav i det danske beredskab været, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationen senest 5 minutter efter alarmen. Men som led i den såkaldte frisættelsesdagsorden vil regeringen nu afskaffe det krav. I stedet bliver det helt op til kommunerne af vurdere, om de ønsker krav til afgangstiderne på de lokale brandstationer.

Redningsstation i fare for lukning efter yderligere opsigelser

lör, 25/05/2024 - 09:00
Et krisemøde har ikke løst konflikterne på kystredningsstation i Skagen. I marts sagde seks af 16 medarbejdere op i protest mod stationens ledelse, og nu vil yderligere to medarbejdere forlade stationen. Målet med krisemødet var at finde en løsning, så beredskabet kunne opretholdes, men det lykkedes ikke i første omgang.

Styrelse sender Redning Danmark-selskab til tvangsopløsning

tis, 21/05/2024 - 15:00
Selskabet Redning Danmark Holsted ApS skal tvangsopløses. Det mener Erhvervsstyrelsen, som har bedt Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om at opløse selskabet. Det sker efter et forløb, hvor Erhvervsstyrelsen ikke længere kan komme i kontakt med selskabet, og derfor har  Erhvervsstyrelsen også registreret selskabets direktør og revisor som fratrådte.

Vil søge om penge til ny akutbil i Køge-/Greve-området

mån, 20/05/2024 - 11:00
Når Region Sjælland om kort tid siden en ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje for et styrket akutberedskab, så vil regionen især bede om at få penge til at etablere en ny akutbil i Køge-/Greve-området. Men regionen vil bl.a. også gerne have penge til at ansætte flere voksenredderelever, især i den sydlige del af regionen, hvor der er problemer med at fastholde de nyuddannede reddere.

Undersøgelse: 89 pct. modtog varsling på mobiltelefonen

tors, 16/05/2024 - 18:39
Hvert år den første onsdag i maj tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der udsender varslinger på mobiltelefonen. I år blev S!RENEN testet for anden gang. Sidste år modtog 64 pct. af befolkningen varslingen på mobiltelefonen. Det tal er i år steget til 89 pct., viser en ny undersøgelse.

Opgiver at søge om penge til flere præhospitale enheder

mån, 13/05/2024 - 20:00
Det er i øjeblikket så svært at rekruttere ambulancepersonale, at det ikke giver mening at søge om penge til at indsætte flere præhospitale enheder – for det vil være særdeles vanskeligt at bemande dem. Sådan lyder konklusionen hos Region Nordjylland, der i stedet vil søge Sundhedsstyrelsen om puljemidler til at optage flere redderelever samt til at videreføre akutlægebilen i Hjørring.

Slipper for ambulance-bod på 9 mio. kr.

sön, 12/05/2024 - 20:00
Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste er generelt kommet godt fra start, men ambulancetjenesten havde store udfordringer i 4. kvartal 2023. Hvis ambulancetjenesten havde været underlagt samme bodbestemmelser som regionens private operatør, så havde det kostet en bod på 9 mio. kr. Det slipper regionen dog for, mens Falck i kontraktens første år har betalt 32 mio. kr. i bod til regionen.

Debat: Ny paramedicineruddannelse er et helt nødvendigt skridt

lör, 11/05/2024 - 15:00
Den nye paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau er et helt nødvendigt skridt for at imødekomme fremtidens krav til faget og for at opnå den anerkendelse, som faget fortjener. Der er behov for en uddannelse med en markant sundhedsfaglig profil og det får vi nu. Sådan lyder det fra bestyrelsen i Dansk Præhospital Selskab i dette debatindlæg.

Sender indkøb af over 60 ambulancer i udbud

fre, 10/05/2024 - 19:00
I de kommende tre år planlægger Ambulance Syd at indkøbe 56 nye ambulancer samt op til ni ekstra ambulancer i løbet af perioden. Ambulanceoperatøren har nu sendt leverancen i udbud, hvor der også er en option på leverance af et løftesystem.

Folketinget holder stor høring om fremtidens beredskab

tors, 09/05/2024 - 09:00
Onsdag gennemfører Folketingets Forsvarsudvalg en stor høring om fremtidens beredskab. Målet med høringen er at undersøge den aktuelle status for det danske beredskab og se fremad mod kommende udfordringer. Under høringen vil en række eksperter også dykke ned i emner som trusselsbilledet, sikkerhedsmæssige udfordringer og hvordan samfundet bedst griber sine beredskabsopgaver an.

Brandvæsen fik overskud på 18 mio. kr.

tis, 07/05/2024 - 07:30
Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.

Akutberedskab får 10 mio. kr. til præhospital forskning

sön, 05/05/2024 - 09:00
Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

tors, 02/05/2024 - 18:00
Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

ons, 01/05/2024 - 08:00
Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

sön, 28/04/2024 - 20:00
UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Sidor