Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Det er sjældent, at man hører om offentlige it-projekter, der er blevet billigere end ventet, men i Region Midtjylland er anskaffelsen af et nyt it-system til AMK-vagtcentralen endt med kun at koste 14 mio. kr., mens der var budgetteret med 32 mio. kr. Regionen anskaffede selv det nye it-system, der oprindeligt skulle være have et fælles projekt for fire regioner.

Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden indgik i 2011 en kontrakt med virksomheden Intergraph om levering af et kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne. Et kontrolrumssystem er et it-system, der anvendes til at håndtere alarmopkald og kommunikere med ambulancerne, og det var meningen, at det nye system skulle afløse det dengang 11 år gamle EVA2000-system, som regionerne lejede af Falck.

Efter adskillige forsinkelser i leverancen blev projektet imidlertid opgivet i 2015, og Intergraph blev droppet som leverandør. Det udløste en stor erstatning fra Intergraph til regionerne.

Derefter gik regionerne individuelt i gang med at indkøbe deres egne kontrolrumssystemer.

Sparer 19 mio. kr.

I Region Midtjylland faldt valget på et kontrolrumssystem fra virksomheden Logis, og der var fortsat afsat de 32 mio. kr., som regionernes projektsekretariat hos Region Syddanmark havde regnet sig frem til, at Region Midtjylland skulle betale for den fælles løsning til de fire regioner.

Nu er regnskabet så gjort op, og det viser, at der langt fra blev brug for de 32 mio. kr. Kontrolrumssystem er nemlig endt med at koste 13,5 mio. kr., hvilket altså indebærer, at den samlede løsning blev næsten 19 mio. kr. billigere end det fællesregionale projekt. Reelt er besparelsen dog noget mindre, da der indgår en indtægt på 6,4 mio. kr., som er Region Midtjyllands andel af erstatningen fra Intergraph.

I Region Midtjylland blev det nye kontrolrumssystem sat i drift den 1. oktober 2016, og regionen samarbejder med Region Nordjylland og Region Hovedstaden om videreudvikling af systemet.

Nordsjællands Politis anvendelse af en helikopter til at eftersøge en bortgået 85-årig mand udløste i nat en lang række klager fra borgere, der fik deres nattesøvn forstyrret. Men hos politiet er der stor overraskelse over, at forklaringen om eftersøgningen ikke fik mishaget til at ophøre. Tværtimod mente flere borgere, at politiet burde fortsætte eftersøgningen uden brug af helikopter.  

Lidt over midnat i nat modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra et plejehjem i Birkerød om, at en 85-årig beboer var forsvundet, og politiet satte derfor straks hele maskine i værk.

”Selv om kalenderen fastholder, det er forår, så er det altså ikke vejr til at være alene ude i det fri uden korrekt påklædning, og vi vidste derfor, at vi havde travlt”, fortæller Nordsjællands Politi på Facebook.

Politiet sendte flere hundepatruljer til området, ligesom man rekvirerede en drone og en helikopter til at hjælpe med at lede. Men især helikopteren er noget, man lægger mærke til, når rotorbladene flænser luften og øger lydniveauet i området betragteligt, og det modtog politiet flere opkald om i nattens løb.

Helikopter anvendes ikke for at genere

”På grund af helikopterens larm er det forståeligt nok, at man ringer ind og forhører sig om, hvorfor en helikopter fra politiet hænger og larmer, når man forsøger at få sin skattede nattesøvn. Men når man så får en – i vores øjne – god forklaring på, hvad der ligger bag helikopterens snurren, så kan vi ikke forstå, at mishaget med helikopteren ikke hører op med det samme. Men der var nogen, der mente, at den eftersøgning måtte klares uden helikopteren”, fortæller Nordsjællands Politi.

”Vi sender en helikopter i luften, når vi vurderer, det er nødvendigt, og i dette tilfælde for måske at redde liv. Vi sender ikke en helikopter i luften for at genere. Vi beklager opstødet, men vi skulle lige ud med det. Vi er klar over, at langt størstedelen af jer har forståelse for, at vores arbejde nogle gange kan larme eller komme i vejen for jeres planer. Vi håber på, at vi med opslaget her kan få forståelse fra endnu flere, næste gang de bliver mødt af en ubelejlig afspærring, en larmende helikopter eller noget lignende”, skriver politiet i opslaget på Facebook.

Politiet: Vi vil gøre det igen

Den 85-årige mand blev i øvrigt fundet her til morgen kl. 06.25. Han var lettere medtaget, men efter omstændighederne i god behold, og han blev efter en mindre kontrol på sygehuset genforenet med sin hustru.

”Vi beklager de gener, som nattens eftersøgning har medført, men vi kommer til at gøre det samme igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det håber vi på, at alle vil vise forståelse overfor”, slutter politiet.

Det er ikke lykkedes for Falck og Østjyllands Brandvæsen at blive enige om en ny brandslukningsaftale for den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Som konsekvens har Østjyllands Brandvæsen besluttet at hjemtage brandslukningsopgaven fra 1. oktober 2018. Falcks medarbejdere tilbydes fortsat ansættelse i Østjyllands Brandvæsen.

Fra 1. oktober 2018 varetages brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune af Østjyllands Brandvæsen. Hidtil har opgaven været varetaget af Falck fra brandstationen på Trindsøvej, men efter et udbud og efterfølgende forhandlinger med Falck kan Østjyllands Brandvæsen konstatere, at det forhandlede tilbud ikke matcher forventede krav til løsningsbeskrivelse.

Brandvæsen er selv billigere

”Når vi vælger at hjemtage opgaven, er det simpelthen fordi, at de løsningsforslag, der er modtaget, ikke harmonerer med det, der er beskrevet i udbuddet. Derudover kan Østjylland Brandvæsen selv løse opgaven billigere end det tilbud, der er modtaget”, fortæller Anders Rathcke, der er chef for Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen.

Kontrakten mellem Falck og Østjyllands Brandvæsen udløb egentlig den 1. april 2018. Når hjemtagelsen af brandslukningen først sker fra den 1. oktober 2018, skyldes det en gensidig aftale om, at der skal være en så smidig overgang som muligt. Derfor er Falck og Østjyllands Brandvæsen enige om en forlængelse af den nuværende aftale med seks måneder.

Kontraktforlængelsen sker af hensyn til borgere og virksomheder, som ikke skal mærke en forandring ved at Østjyllands Brandvæsen overtager brandslukningen. Som en konsekvens af hjemtagelsen vil der ske en virksomhedsoverdragelse af de berørte medarbejdere fra Falck.

Falck: Vi er overraskede

”Vi er glade for at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og kede af, at vi ikke har kunnet nå til enighed. I Falck ønsker vi at levere brandslukning med uddannede brandfolk, holdleder og i bedste fald også brandbiler. Vi har leveret en konkurrencedygtig pris på en samlet løsning og er overraskede over, at Østjyllands Brandvæsen kan levere en samlet løsning billigere. Vi er glade for, at vores medarbejdere kan fortsætte i Østjyllands Brandvæsen. Vi kører fortsat brand i Galten og ser frem til fortsat at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen”, siger Thomas Dietz, der er brandchef i Falck Vest.

Beslutningen om at hjemtage opgaven giver også nogle muligheder for Østjyllands Brandvæsen f.eks. yderligere stordriftsfordele. Og brandvæsenet understreger, at Østjylland fortsat vil have et stærkt og robust beredskab, der kan samarbejde stationerne i mellem til glæde for borgere og virksomheder.

”Falck har gennem mange år været en god og solid samarbejdspartner, der altid har stået skulder ved skulder med vores brandmænd, når det brændte på. Borgerne i Østjylland kan være helt trygge ved, at Østjyllands Brandvæsen fortsat lever op til det aftalte serviceniveau, uanset hvem der leverer brandslukningen”, siger direktøren for Østjyllands Brandvæsen, Lars Hviid.

Der skal på sigt etableres en ny fuldtidsbrandstation i den sydlige del af Aarhus. Dette har været planen hele tiden for at følge med udviklingen i Østjylland og sikre hurtigst mulige ankomsttider for flest borgere, uanset hvem, der leverer brandslukningen.

Københavns Vestegns Politi indsætter i dag en mobil politistation i Albertslund, som har været ramt af flere skyderier de seneste dage. ”Vi indsætter den mobile politistation for at borgerne har mulighed for at kontakte os direkte, hvis de har informationer i forbindelse med skyderierne og for at sikre opretholdelse af tryghed i området”, siger politiinspektør Mikael Wern.

Den mobile politistation vil være placeret på adressen Rypehusene 1-3, foran butikstorvet, hvor den står i dag fra kl. 14 til kl. 20 og igen i morgen fra kl. 07.

Indsættelsen sker efter at der i nat kl. 04.12 blev anmeldt endnu et skyderi mod en adresse på Tranehusene i Albertslund. Det er tredje gang inden for få dage, at der bliver skudt mod stedet.

Samtidig har politiet over det seneste døgn intensiveret patruljeringen i området, ligesom der i dag vil blive sendt betjente på gaden, som vil dele foldere ud, hvor borgere opfordres til at kontakte politiet, hvis de har set noget i forbindelse med skyderierne eller i øvrigt kender til sagerne.

”Det er en meget alvorlig situation. Det er endnu uklart hvad der er motivet bag skyderierne, men det efterforsker vi lige nu. Umiddelbart tyder intet på konflikt mellem bander”, siger politiinspektør Mikael Wern.

I går aftes anholdt politiet en 19-årig mand som sættes i forbindelse med flere af skyderierne.

Under stormen Urd i december 2016 valgte Vestsjællands Brandvæsen at rekvirere en mobil dæmning – en såkaldt watertube – til Rørvig Havn, hvor der var risiko for store oversvømmelser. Men til Vestsjællands Brandvæsens store overraskelse resulterede det i en regning på hele 257.000 kr. fra Hovedstadens Beredskab, som brandvæsenet nu er endt med at betale.

Det var varsler for vandstandshøjderne ved Rørvig Havn, som fik Vestsjællands Brandvæsen til at anmode om en mobil dæmning via den lokale beredskabsstab. Hovedstadens Beredskab tilbød deres bistand, og beredskabet leverede dæmningen og overvågede udlægningen, mens de frivillige i Vestsjællands Brandvæsen bistod ved udlægningen. Hovedstadens Beredskab afhentede efterfølgende bl.a. endestykkerne, mens Vestsjællands Brandvæsen bortskaffede selve watertuben.

Regning var langt højere end ventet

I marts 2017 fik Vestsjællands Brandvæsen så en uspecificeret faktura fra Hovedstadens Beredskab på 257.000 kr. Det beløb var væsentligt højere end brandvæsenet havde forventet, og derfor bad man om at få fakturaen specificeret. Det gav følgende opgørelse:

• Mandskab 22 + 12 timer = Kr. 14.314
• Køretøjer 11 + 6 timer = Kr. 23.766
• Dæmningscontainer 2 døgn = Kr. 4.000
• Dæmningstube 500 m. = Kr. 175.000
• Gummiringe, forbrug mv. = Kr. 40.000

Vestsjællands Brandvæsens forsøg på at forhandle prisen ned endte uden resultat, da Hovedstadens Beredskab fremførte, at taksterne var besluttet i beredskabskommissionen, samt at beredskabet allerede i fakturaen havde nedsat antallet af timer i forhold til deres reelle forbrug. Hovedstadens Beredskab var derfor ikke indstillet på at nedsætte fakturabeløbet.

De enkelte kommuner skal fremover betale

I Vestsjællands Brandvæsen – der har en presset økonomi med et underskud på 2,3 mio. kr. i 2017 – har fakturaen givet anledning til udfordringer, da assistancen blev rekvireret af Vestsjællands Brandvæsen, mens brandvæsenets overordnede princip er, at assistance ved klimahændelser, f.eks. oversvømmelser, skal betales af den berørte kommune – og altså ikke af den fælles kasse for de fem ejerkommuner.

Imidlertid har Vestsjællands Brandvæsen besluttet, at fakturaen fra Hovedstadens Beredskab skal betales, og at det undtagelsesvist er beredskabet, som betaler. Men fremover skal der ved tilsvarende hændelser indhentes en konkret godkendelse fra den berørte kommune, som derefter skal betale hele udgiften.

Region Nordjylland har besluttet at forlænge regionens kontrakt med Falck om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakten blev indgået i 2015 og skulle egentlig udløbe den 1. april 2020, men regionen har besluttet at gøre brug af kontraktens mulighed for en to-årig forlængelse, således at Falck nu skal varetage opgaverne frem til udgangen af marts 2022.

Da den nuværende ambulancekontrakt blev indgået i juni 2015, var det efter en længere forhandling med Falck, der trods interesse fra andre operatører var eneste byder på kontrakten. Kontrakten omfatter ambulancekørsel, liggende sygetransport samt akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

Region Nordjylland anvender responstidsmodellen, og Falck vil frem til udgangen af marts 2022 skulle sikre, at den gennemsnitlige responstid i regionen ikke overstiger 9:12 minutter.

En nyudviklet app fra Præhospitalt Center i Region Sjælland gør, at ambulanceredderne hurtigere kan træffe den korrekte beslutning om, hvor akutpatienter skal transporteres hen. Det sparer kostbar tid for både ambulanceredderne og patienterne, og det er baggrunden for, at den nye app har givet en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2018.

I alt 12 danske arbejdspladser er blevet nomineret til årets Arbejdsmiljøpris, som uddeles af Arbejdsmiljørådet. Arbejdspladserne har hver især vist, at når ledelsen og medarbejderne arbejder tæt sammen, kan der skabes store resultater i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet. De nominerede arbejdspladser er således en kilde til inspiration for andre arbejdspladser.

Præhospitalt Center i Region Sjælland havde længe efterlyst en digital løsning for at skabe en mere effektiv arbejdsgang i forbindelse med transport af patienter inden for akutberedskabet og transport af øvrige borgere. Både medarbejderne og ledelsen havde været opmærksomme på, at en digital løsning også ville forbedre arbejdsmiljøet, og derfor samarbejdede ledelse og medarbejderne om udviklingen af den app, som nu har løst mange af udfordringerne på Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Mindre frustration og færre telefonopkald

Når ambulanceredderne tidligere skulle træffe en beslutning om, hvilket sygehus en patient skulle transporteres til, skulle de gennemgå et 17 sider langt dokument. Dokumentet var kompliceret, og derfor måtte ambulanceredderne ofte ringe til AMK-vagtcentralen for at få den nødvendige information om det rette hospital samt kørselsvejledning.

”Den proces fratog personalet kostbar tid til at besvare akutte opkald fra borgerne. Men med app’en føler ambulanceredderne, at de altid har den rette information til at træffe den bedste beslutning. Så det øger deres selvstændighed, medejerskab og arbejdsglæde”, siger sektionsleder Brian Lindekilde Hansen fra Præhospitalt Center i Region Sjælland. Han tilføjer, at borgerne samtidig modtager en mere effektiv og professionel service.

“App’en har skabt et bedre arbejdsmiljø med mindre frustration, færre telefonopkald og en hurtig afklaring på, hvor ambulanceredderne hurtigt og sikkert bringer patienter til det rette hospital”, fortæller Brian Lindekilde Hansen.

Har høstet en masse genvinster

App’en fungerer, selvom der ikke er adgang til data, og den ajourføres jævnligt med opdateringer. Det er alt sammen årsag til, at Præhospitalt Center er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2018 i kategorien ”Forandringer og Ny teknologi”.

”På Præhospital Center har man høstet en masse gevinster ved at bruge den eksisterende teknologi til at samle en stor mængde data i en app. Ikke alene sparer medarbejderne nu en masse tid – de har også et bedre arbejdsmiljø, fordi de kan løse deres opgaver med større sikkerhed og under mindre pres. Samtidig får patienterne en kompetent behandling – de bliver kørt til rette sted i første omgang. Det er meget positivt”, siger Lisbeth Lollike, der er formand for Arbejdsmiljørådet.

Præhospitalt Center konkurrerer med to andre nominerede indenfor samme kategori, og vinderne kåres ved en prisuddeling den 11. april 2018 på Axelborg i København.

Stadig mere kriminalitet flytter over på internettet. For at imødegå den udfordring opretter politiet nu et landsdækkende center for behandling af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet. Centeret vil indledningsvist beskæftige sig med sager om bedrageri og svindel på nettet. Når centeret er i drift, vil andre it-relaterede kriminalitetsformer overgå til centeret.

Ved at samle indsatsen mod kriminalitet på nettet i ét center, tilpasser politiet indsatsen til en virkelighed, hvor kriminaliteten ikke lader sig afgrænse af kredsgrænser, og hvor udviklingen går hurtigt:

”It-kriminalitet går ofte på tværs af politikredse og landegrænser. Derfor er der behov for at samle kræfterne og skabe bedre muligheder for at operere på tværs af kredsgrænser. Det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at knække kurven for it-kriminalitet. Det nye landsdækkende center vil være med til at sikre en styrket og mere ensartet indsats imod it-relateret kriminalitet og give bedre muligheder for overblik over kriminalitetens omfang og udvikling”, forklarer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om det nye center og fortsætter:

”Med det nye center tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online”.

Særligt indsatsområde

Centeret, som i slutningen af året vil være klar til at håndtere de første sager, bliver placeret i Københavns Politi, hvor de i dag behandler mere end hver fjerde sag om økonomisk it-kriminalitet, ligesom de arbejder med en forebyggende indsats på området.

Planen er, at centeret vil stå for anmeldelse, visitation og den indledende efterforskning i sagerne, samle sagerne og sende dem til den kreds, som skal forestå den videre efterforskning. Politikredsene har således fortsat ansvaret for færdigbehandlingen og videre retsforfølgning af sagerne.

Samtidig skal centeret øge den forebyggende indsats, navnlig i relation til it-relateret kriminalitet rettet mod små og mellemstore virksomheder og den borgernære it-relaterede kriminalitet. Det skal bl.a. ske ved at bidrage til at øge borgeres og virksomheders opmærksomhed og modstandsdygtighed over for denne type af kriminalitet.

Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab og i stedet genetablere kommunens eget beredskab. Men det bliver langt fra en billig løsning for Køge. Kommunen vurderer således selv, at driften af beredskabet vil komme til at koste 4 mio. kr. mere om året, men der skal også findes 37 mio. kr. til en ny brandstation, da den nuværende er plaget af bygningsskader og rotter.

I dag betaler Køge Kommune 16 mio. kr. om året til Østsjællands Beredskab, og der var lagt op til, at den pris ville være uændret efter Østsjællands Beredskabs overgang til en ny plan for risikobaseret dimensionering. Men Køge Kommune ville få et dårligere beredskab for pengene, især fordi antallet af brandfolk i 1-minutsberedskab på brandstationen i Lellinge ville blive reduceret fra 6 til 4.

Mange forringelser i serviceniveauet

Netop reduktionen i antallet af brandfolk var en af hovedårsagerne til Køge Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab. Kommunen var dog indstillet på at betale en ekstrapris for at bevare bemandingen, men her var vurderingen, at 2 ekstra brandfolk ville koste 4 mio. kr. yderligere om året, mens en fuldstændig fastholdelse af det nuværende serviceniveau i alt ville koste 8 mio. kr. ekstra om året – eller 50 pct. mere end den nuværende betaling.

Blandt de øvrige ændringer i forhold til den nye dimensioneringsplan, som ville være nødvendige, hvis serviceniveauet skulle fastholdes i Køge Kommune, kan nævnes:

• Bibeholdelse af det nuværende dykkerberedskab.
• Bibeholdelse af en lokal indsatsledervagt.
• Bodsordning ved manglende efterlevelse af responstider (har hidtil givet 0,8-1,4 mio. kr. i bod om året).
• Fastholdelse af nuværende responsmodel med procentvis fordeling af responstidskrav.
• Kravene til responstider skal gælde for alle køretøjer og ikke kun første køretøj.
• Mulighed for indkaldelse af deltidsmandskab til brandstationen, når 1-minutsberedskabet er indsat.
• Bedre køretøjer end forudsat af Østsjællands Beredskab med bl.a. bedre acceleration og hastighed.
• Fortsat frivillige i Køge, hvor de ellers efter dimensioneringsplanen skulle flyttes til Solrød, hvilket også ville gøre det umuligt for de frivillige fortsat at bemande en suppleringssprøjte.

Med oprettelsen af eget beredskab vurderer Køge Kommune, at driftsudgiften vil stige med 4 mio. kr. om året.

Brandstation er plaget af rotter

Men herudover skal der bygges en ny brandstation til erstatning for den nuværende station i Lellinge.

I dag lejer Østsjællands Beredskab stationen af Køge Kommune og stiller den til rådighed for Falck, som driver stationen. Stationen er indrettet i barakker, der i 10 år har haft karakter af en midlertidig station, og stationen er nu så plaget af rotter og bygningsskader, at Falck afviser at anvende den, hvis der skal indgås en ny brandslukningskontrakt. Falck vil således have stille et lovligt og godkendt byggeri til rådighed som brandstation.

Derfor må man enten gennemføre en større ombygning af den nuværende station eller finde en anden lokalitet. Her vurderes udgifterne at blive i størrelsesordenen 37 mio. kr., som vil være en engangsinvestering.

Patruljerne fra Københavns Vestegns Politi var igen i 2017 blandt landets hurtigste til at rykke ud, når der var akut fare for borgere eller store skader på ting og miljø. Målinger af 2.584 udrykninger sidste år viser således en gennemsnitlig responstid på 8 minutter og 42 sekunder, og det er næsten to minutter hurtigere end landsgennemsnittet på 10:37 minutter.

Responstiden på 8:42 minutter i 2017 var også pænt hurtigere end Københavns Vestegns Politis egen responstid i 2016, som var på 9:20 minutter.

”I dansk politi hjælper vi hinanden, og sidste år bistod vores folk med at løse de særlige politiopgaver ved grænsen og i København. Vi måtte så nedprioritere noget, men vi holdt fast i et stærkt og slagkraftigt døgnberedskab til at rykke ud, når borgerne akut havde behov for os”, siger politidirektør Kim Christiansen.

Kim Christiansen roser politifolkene på vagtcentral og i patruljetjeneste for deres indsats:

”Det er afgørende, at vi når hurtigt frem til de akutte, igangværende hændelser, som involverer fare for borgernes sikkerhed og sundhed, og det har vores folk virkeligt taget seriøst. Det kan man godt være tilfreds med som borger på Vestegnen”, siger politidirektøren.

Måler responstid for 15 typer udrykninger

Politiets responstid måles fra det øjeblik, anmeldelsen går ind til politiets vagtcentral, til den første patruljevogn er nået frem. Politiet måler responstider på udrykninger til hastende politiopgaver prioriteret i forhold til fare for mennesker, ting og miljø.

Konkret måles der responstider på 15 typer udrykninger: Drukneulykke, færdselsuheld, personredning, togulykke, flyulykke, bygningsbrand, gas, større forurening, transportmidler (brand), overfald/slagsmål, husspektakler, spirituskørsel, røveri, igangværende indbrud og andre politirelaterede årsager.

I hele landet blev der i 2017 målt responstider på 31.381 udrykninger, heraf 2.584 på Vestegnen.

En ny erhvervsuddannelse til ambulancebehandler er på vej, og i den kommende tid skal det besluttes, hvor uddannelsen skal placeres. I dag er der et uddannelsessted henholdsvis vest og øst for Storebælt, men alle landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse har mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for ambulancebehandleruddannelsen.

Det er Undervisningsministeriet, som efter ansøgning fra Transporterhvervets Uddannelser – og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser – har besluttet at nedlægge den eksisterende erhvervsuddannelse til redder. Den erstattes af en nyoprettet erhvervsuddannelse til ambulancebehandler, så alle elever på uddannelsen fremover uddannes til ambulancebehandlere – og ikke som i dag til ambulanceassistenter.

I dag er det Rybners i Esbjerg, som står for redderuddannelsen vest for Storebælt, mens Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød står for uddannelsen øst for Storebælt. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes i Aalborg og København, mens overbygningen (paramedicineruddannelsen) kun udbydes i Aalborg.

Regionsråd skal komme med indstilling

Med den nye uddannelse til ambulancebehandler sker der en omfattende ændring i forhold til den eksisterende redderuddannelse, og derfor har Undervisningsministeriet besluttet, at den nye uddannelse sendes i udbud på landets institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl. Institutionerne har således fået mulighed for at ansøge om at blive uddannelsessteder for den nye ambulancebehandleruddannelse.

Proceduren er, at de enkelte regioner i den kommende tid skal afgive deres indstillinger til de ansøgninger, som Undervisningsministeriet har modtaget fra uddannelsesinstitutionerne. Derefter er det Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som skal afgive indstilling til undervisningsministeren om placeringen. Rådet afgiver indstillinger senest den 14. maj 2018.

Efter omkring 40 år med en redningsbåd hos brandvæsenet i Odder er det snart slut. Det fælleskommunale Østjyllands Beredskab mener ikke, at der er behov for redningsbåden, og Odder Kommune er ikke indstillet på selv at betale de 170.000 kr. om året, som redningsbåden koster. Men den kommende nedlæggelse af redningsbåden har udløst lokale protester.

Redningsbåden i Odder udgår om få dage fra beredskabet, hvorefter den skal sælges. Hverken Østjyllands Brandvæsen eller Odder Kommune vil nemlig dække den årlige udgift på ca. 170.000 kr. Men det er en stor fejl, mener de lokale.

”Den redningsbåd har givet os tryghed. Vi har vidst, at vi altid har kunnet få fat i kvalificeret hjælp på meget kort tid”, siger formanden for Odder Roklub, Inger Lise Rasmussen, til TV2 Østjylland.

Hun suppleres af formanden for Saksild og omegns lokalråd, Lisbeth Bonde:

”Det er uanstændigt, så kort kan det siges. Odder Kommune kan ikke være det bekendt. Vi profilerer os at vores kyst og hav, så kan vi ikke være bekendt ikke at have sikkerheden i top”, siger Lisbeth Bonde.

Vil rejse sagen i byrådet

Nedlæggelsen af redningsbåden sker dog ikke med alle lokalpolitikernes samtykke:

”Jeg har selv arbejdet med redningsbåd på havet og kender alt muligt til det. Så selvfølgelig er det lige så relevant at have en redningsbåd i Odder som inde i Aarhus, hvor man har bevaret den”, siger byrådsmedlem i Odder Kommune Finn Thranum (V) til TV2 Østjylland. Han vil nu rejse sagen i byrådet igen.

3F og FOA går nu i en fælles offensiv mod den nyoprettede Reddernes Fagforening. I en skrivelse fra 3F og FOA advarer de i kraftige vendinger mod konsekvensen af medlemskab af Reddernes Fagforening, der ifølge 3F og FOA både undergraver den danske model og svækker sammenholdet mellem redderne. Samtidig er et bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant.

Allerede inden den officielle oprettelse havde Reddernes Fagforening fået økonomisk støtte fra omkring 1.800 reddere, og dermed har foreningen et stærkt udgangspunkt i det, der ellers tegner til en svær kamp, nemlig overtagelsen af overenskomsterne for landets ambulancereddere.

Ambulanceredderne er i dag organiseret i 3F og FOA, og oprettelsen af Reddernes Fagforening har fået de to fagforeninger til at udsende en fælles skrivelse, hvor de advarer mod medlemskab af Reddernes Fagforening.

Svækker sammenhold og forhandlingsposition

I skrivelsen fortæller 3F og FOA, at en gruppe ambulancereddere har besluttet sig for at forlade 3F og FOA og stifte en ny forening under ”den gule organisation Det Faglige Hus”.

”Det beklager vi dybt. Det svækker sammenholdet mellem redderne og det svækker den styrke, vi som fagforbund kan mønstre, når vi forhandler med arbejdsgiverne”, skriver 3F og FOA.

Reddernes Fagforening har som et af organisationens mål at opnå en brancheoverenskomst, så der ikke i forbindelse med udbud af ambulancekørslen kan konkurreres på løn og arbejdsvilkår. Men i skrivelsen lægger 3F og FOA op til at koordinere deres overenskomster:

”Vi har gode overenskomster på redder-området, men de kan selvfølgelig blive endnu bedre. Det arbejder vi på fra forhandling til forhandling, og naturligvis er FOA og 3F indstillet på at koordinere krav til kommende overenskomstforhandlinger, så aftalerne nærmer sig hinanden.  Samme model gør sig gældende, når FOA vil fastholde, at de to offentlige overenskomster ligger så tæt på hinanden som muligt og gerne arbejde på at gøre dem ens. Helt som det er 3F’s udgangspunkt, at aftalerne for redderne i Falck og Responce bør ligne hinanden mest muligt. På samme måde har FOA og 3F talt sammen, udvekslet oplysninger og koordineret forskellige former for indsatser under hele forløbet efter BIOS’s konkurs og overgang til Ambulance Syd i Region Syddanmark”.

Undergraver den danske model

3F og FOA advarer også mod konsekvenserne af Reddernes Fagforening:

”At lave en ny gul forening i samarbejde med Det Faglige Hus undergraver den danske model og vores legitime ret til at lave overenskomster for alle ansatte i branchen. Derfor vil en ny gul fagforening skade reddernes interesser.  Det Faglige Hus har frasagt sig retten til konflikt. Der er intet fællesskab at trække på for Reddernes Fagforening, hvis der opstår konflikter og skal udbetales konfliktstøtte i ugevis, sådan som det skete i 1997, 1998, 2000, 2007 og 2008”, skriver fagforeningerne – og fortsætter:

”I forhold til faglige sager kan Det Faglige Hus godt stille med en bisidder ved drøftelser med en arbejdsgiver. Men Det Faglige Hus kan aldrig indgå aftaler. Det Faglige Hus kan heller ikke føre sager ved Arbejdsretten om andre forbunds overenskomst, og vil derfor være henvist til at føre sager ved de civile domstole. Der er organisationsfrihed i Danmark. Den gælder for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Derfor er det naturligvis tilladt at forsøge at danne en ny fagforening. Men for arbejdsgivernes vedkommende er der intet grundlag for at tro på, at de vil forlade henholdsvis Dansk Erhverv, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og KL, der har overenskomster med 3F og FOA”.

”Forhandlings- og aftaleretten ligger hos FOA og 3F på den ene side og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv, RTLN og KL på den anden, derfor bør redderne søge indflydelse via FOA og 3F, hvis de ønsker at opnå bedre vilkår.  Vores fællesskab er åbent, og vi vil arbejde på, at de reddere, som har taget initiativ til Reddernes Fagforening, gør følge med deres kolleger og vender tilbage til fagbevægelsen”, slutter skrivelsen, der er underskrevet af gruppeformand Jan Villadsen fra Transportgruppen i 3F og sektorformand Reiner Burgwald fra Teknik- og Servicesektoren i FOA.

Bestyrelsesmedlem frataget hvervet som tillidsrepræsentant

Samtidig med udsendelsen af den fælles skrivelse, er et af bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Fagforening angiveligt blevet frataget hvervet som tillidsrepræsentant for redderne hos Falck i Køge.

Ifølge de lokale reddere er det 3F’s lokalafdeling i Køge, som har meddelt, at tillidsrepræsentanten ikke kan fortsætte, ligesom han er blevet bedt om at melde sig ud af 3F hurtigst muligt.

Den blev oprettet i 1989 for at nedbringe udrykningstiderne, men på lørdag er det slut med brandstationen i Lystrup ved Aarhus. Det er Østjyllands Brandvæsen, som har besluttet at nedlægge brandstationen, der om er års tid erstattes af en ny station i Lisbjerg. Indtil da etableres et midlertidigt beredskab på brandskolen Kirstinesminde.

Brandstationen i Lystrup er bemandet med deltidsbrandfolk, men byudviklingen gør, at Østjyllands Brandvæsen i stedet vil oprette en ny station Aarhus N i Lisbjerg-området, hvor fuldtidsbrandfolk skal varetage beredskabet.

Forventningen er, at den nye brandstation Aarhus N kan tages i brug i løbet af 1. halvår 2019. Men selv om den nye station endnu ikke er bygget, så lukker stationen i Lystrup på lørdag. I stedet etableres en midlertidig ordning, hvor der på brandskolen Kirstinesminde placeres en autosprøjte, som bemandes med fire fuldtidsbrandfolk. Desuden trækkes der på hjælp fra brandstationen i Hornslet, som hører under nabobrandvæsenet Beredskab & Sikkerhed.

I Lystrup er de lokale brandfolk blevet opsagt, og i weekenden var borgerne inviteret til et sidste åbent hus på stationen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i 2017 behandlet en række sager om rammerne for politifolks udrykningskørsel. I flere af sagerne mente politifolkene, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, men det var hverken klagemyndigheden eller statsadvokaten enige i. Desuden har klagemyndigheden behandlet flere sager om ulykker under udrykningskørsel.

En del af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandlede i 2017, gengives herunder.

Hastighedsoverskridelse ved kørsel efter insulin

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 59 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at hun skulle hente insulin til en arrestant i dennes hjem og bringe det til arrestanten. P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – ikke udrykningskørsel

En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn registreret i en automatisk hastighedskontrol for at have overskredet den på stedet højst tilladte hastighed på 50 km/t, idet han kørte med en hastighed af mindst 56 km/t.

P nægtede forholdet og gjorde gældende, at hastighedsoverskridelsen var tjenstligt begrundet udrykningskørsel, som skyldtes en eller anden episode. Han huskede ikke den specifikke årsag. Der blev ikke anvendt udrykningssignaler under kørslen.

Det kunne lægges til grund, at P ca. 10 minutter efter målingen var blevet informeret af vagtcentralen om, at han var blevet registreret i en automatisk trafikkontrol. Uanset dette havde P ikke gjort sig notat om den konkrete trafikepisode, ligesom der ikke var nogen rapportoptagelse eller lignende, der dokumenterede hændelsen.

P blev i byretten idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse – kørsel med erhvervspraktikanter

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i en civil patruljevogn målt til at have kørt 100 km/t, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. P forklarede om kørslen, at han i forbindelse med transport af nogle erhvervspraktikanter havde kørt udrykningskørsel som led i praktikanternes program.

Statsadvokaten har rejst tiltale for overtrædelse af færdselsloven, og sagen er berammet i retten.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med transportopgave

En civil patruljevogn blev registreret i en automatisk hastighedskontrol med 96 km/t, selvom det ved færdselstavler var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 80 km/t. Hastigheden var midlertidigt nedsat på grund af vejarbejde eller lignende.

Polititjenestemanden (P), der var fører af patruljevognen, nægtede at udtale sig og henviste til, at sagen måtte afgøres på det foreliggende grundlag.

Kørslen skete som led i en transportopgave fra Jylland til Kastrup Lufthavn i forbindelse med, at en udvist person skulle udsendes af Danmark. Der var ikke noget registreret om udrykningskørsel i forbindelse med episoden, og det var i øvrigt Politiklagemyndighedens opfattelse, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt i den konkrete situation, hvor en arrestant planmæssigt skulle transporteres til lufthavnen med henblik på udsendelse.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med en arrestant-transport

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 58 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P oplyste, at hastighedsoverskridelsen var tjenstlig begrundet, idet patruljen var i færd med at transportere en arrestant til retten, og at udrykningskørslen, der skete uden anvendelse af udrykningssignaler, var nødvendig for at mindske forsinkelse til retsmødet.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt.

P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse på vej til retsmøde

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med mindst 56 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) oplyste, at han var på vej til et retsmøde, og at han under kørslen til retten bemærkede en bilist, som han mistænkte for ikke at anvende sele. P bragte ikke bilen til standsning, idet han konstaterede, at bilisten faktisk benyttede sele. Statsadvokaten rejste tiltale. Byretten frifandt P for overtrædelse af færdselsloven med henvisning til, at hastighedsoverskridelsen var proportional med formålet.

Statsadvokaten ankede dommen.

Landsretten fandt efter det oplyste om baggrunden for udrykningskørslen, at det ikke var påtrængende nødvendigt og proportionalt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler i et byområde uden at benytte udrykningssignaler. Den omstændighed at P’s hastighed alene overskred den tilladte hastighed med 6 km. i timen kunne ikke føre til et andet resultat. P blev idømt en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med standsning af en personbil

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 135 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 110 km/t. P forklarede, at hastighedsoverskridelsen skete, idet han ville standse en forankørende bilist, der kørte for hurtigt. Den eftersatte bil blev imidlertid først bragt til standsning 16 km efter det sted, hvor patruljevognen blev registreret i den automatiske trafikkontrol. Kørslen foregik uden anvendelse af udrykningssignaler, og patruljen havde ikke nogen hastighedsmåling på personbilen, som i øvrigt ikke blev registreret i den automatisk trafikkontrol.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udryknings-bekendtgørelsen, idet han ikke på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt under kørslen. P vedtog en bøde på 1.000 kr.

Hastighedsoverskridelse i forbindelse med eftersættelse af muligt efterlyst køretøj

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 56 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han accelererede for at få kontakt med en sort varebil, idet han havde oplysninger om, at et lignende udenlandsk køretøj var efterlyst.  P anvendte ikke udrykningssignaler under kørslen, ligesom P ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med kørslen. Det viste sig, at det eftersatte køretøj ikke var identisk med det efterlyste køretøj.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bødeforlægget er ikke vedtaget.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt med en hastighed på mindst 93 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 60 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at han ikke huskede de nærmere omstændigheder i forbindelse med hastighedsoverskridelsen, men formodede at han var blevet registreret i forbindelse med en politiforretning.

P vedtog en bøde på 3.000 kr.

Hastighedsoverskridelse

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 65 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 50 km/t. Polititjenestemanden (P) forklarede, at patruljen eftersatte en bilist, som muligt benyttede håndholdt mobiltelefon. I den forbindelse blev patruljen registreret i den automatiske trafikkontrol. P opgav straks derefter eftersættelsen.

P vedtog en bøde på 2.500 kr.

Udrykningskørsel til bevissikring

En polititjenestemand (P) blev målt til at have kørt mindst 103 km/t, selvom hastigheden på det pågældende sted ikke måtte overstige 90 km/t. P oplyste, at han kørte udrykningskørsel til en mulig voldtægtssag, hvor hurtig tilstedekomst var vigtig for at sikre eventuelle beviser i sagen. P skønnede, at det ikke var nødvendigt at anvende udrykningssignaler, fordi trafikken var flydende, og hastighedsgrænsen kun kortvarigt blev overskredet, hvor der var gode oversigtsforhold, og hvor P skønnede det forsvarligt.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. for ikke at anvende udrykningssignaler. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Betingelserne for udrykningskørsel ikke opfyldt

En civil patruljevogn blev målt til at have kørt mindst 89 km/t, hvor den højest tilladte hastighed på stedet var 80 km/t. Polititjeneste-manden (P) oplyste, at han var på vej hjem fra et møde. Han accelererede for at få kontakt med en forankørende taxa, der kørte for hurtigt. Patruljevognen blev i den forbindelse registreret i den automatiske trafikkontrol. P bragte ikke taxaen til standsning, idet han mente, at taxaen også var blevet registreret i den automatiske trafikkontrol. P anvendte ikke udrykningssignaler, og der ikke var objektive omstændigheder, der underbyggede P’s forklaring.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Hastighedsovertrædelse

En polititjenestemand (P) blev registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 144 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 130 km/t. P forklarede, at GPS’en på patruljevognens flådestyring viste, at hun kørte 135 km/t på tidspunktet for registreringen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven, idet hastighedsmålingen var foretaget af en automatisk trafikkontrol med gældende kalibreringsbevis, hvorfor hastighedsmålingen måtte anses for retvisende.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Udrykningskørsel i privat bil

En polititjenestemand (P) blev under kørsel i sin private bil i fritiden overhalet af en personbil. P mente, at føreren af bilen kørte hasarderet, hvorfor P eftersatte bilen. Føreren af bilen blev bange og forsøgte at køre fra P. Efter en længere eftersættelse standsede føreren af bilen. Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt færdselsloven ved at køre udrykningskørsel i sit private køretøj.

Statsadvokaten har udstedt et bødeforlæg på 1.000 kr. Bøden er endnu ikke vedtaget.

Fremkørsel for rødt under udrykningskørsel

I forbindelse med udrykningskørsel til et alvorligt trafikuheld skete der i et lyskryds sammenstød mellem en patruljevogn og en personbil. Det kunne lægges til grund, at polititjenestemanden (P) havde kørt frem for rødt lys i krydset.

Politiklagemyndigheden indstillede til statsadvokaten, at P havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen, idet P ved kørslen ind i krydset havde undladt at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet han kørte frem for rødt lys i et kryds med dårlige oversigtsforhold uden at have nedsat hastigheden så meget, at han straks kunne standse for tværgående trafik.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Uheld under udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler

En polititjenestemand (P), der førte en uniformeret patruljevogn, ville kort før midnat bringe en modkørende knallert til standsning. Patruljevognen kørte ind på midten af vejen uden anvendelse af udrykningssignaler, hvorved der skete sammenstød med knallerten.

Statsadvokaten meddelte P et tiltalefrafald for ikke at have anvendt udrykningssignaler i forbindelse med standsningen.

Det blev det nordjyske entreprenørfirma HP Byg i Aalborg, der vandt Røde Kors’ førstehjælpspris 2018 for arbejdspladser for deres store førstehjælpsindsats. Byggefirmaets godt 180 medarbejdere kan alle førstehjælp – både dem på kontoret og dem på byggepladserne. Derudover hænger der på byggepladserne hele ni hjertestartere klar til brug, som flyttes rundt fra opgave til opgave.

I dommerpanelet sad direktør hos Aleris-Hamlet privathospitaler, Nis Alstrup. Han forklarede ved prisoverrækkelsen, hvorfor netop HP Byg løb med sejren:

”I har et fantastisk gennemarbejdet førstehjælpskoncept. Og vi har lagt vægt på, at her er vi inden for et område, hvor vi ikke så tit har set, at man tager førstehjælp alvorligt. Så det er meget prisværdigt. I har ladet alle 180 medarbejdere uddanne og gentager uddannelsen hvert andet år og betaler for udgifterne i forbindelse med det. Og I har ni hjertestartere. Det, synes vi, er fantastisk flot, så stort tillykke” sagde han.

En farlig branche

Det er arbejdsmiljø- og proceslederen i HP Byg, Søren Fiil Visby, der står for førstehjælpskonceptet i firmaet. Han var taget til København for at deltage i prisoverrækkelsen, og det var en glad mand, der modtog prisen:

”Jeg er selvfølgelig rigtig stolt over den anerkendelse, der ligger i prisen. Det er rigtig dejligt at få anerkendt noget af det arbejde, som vi har gjort. Og så håber jeg, at det kan være med til inspirere andre – især andre byggefirmaer – til at tage alvorligt, at vi er en farlig branche. Det skal man skal have respekt for”, sagde han efter prisoverrækkelsen.

De ansatte hos HP Byg har allerede haft brug for førstehjælpen, da en lærling skar sig i hovedet med en vinkelsliber. Her sprang medarbejderne straks til og ydede førstehjælp. Men virksomheden har ikke kun øje for sig selv. Ved hjælp af bannere oplyser de lokalbefolkningen om, at de på byggepladserne har hjertestartere og ansatte med førstehjælpskompetencer, der står klar til at hjælpe.

Gavner arbejdspladsen og samfundet

”Ved at uddele prisen vil vi gerne vise, at vi sætter stor pris på de arbejdspladser, der lærer deres medarbejdere førstehjælp og derved også påtager sig et fælles samfundsansvar. Det gavner arbejdspladsen, men også resten af samfundet, da de ansatte også bliver i stand til at yde førstehjælp uden for deres arbejdsplads”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

De to andre nominerede til prisen var Havregården Kostskole nær Gilleleje og Socialpsykiatrisk Center i Vejen Kommune.

Efter mange måneders tavshed har den nyoprettede Reddernes Fagforening i dag relanceret sig selv. Foreningen blev oprettet i forbindelse med de omfattende protester mod sidste års 3F-overenskomst på redderområdet, og foreningen har nu ændret kurs: Den vil være en ægte fagforening med overenskomst og mulighed for at tilbyde a-kasse gennem et samarbejde med Det Faglige Hus.

Der er i dag omkring 4.000 ambulancereddere i Danmark, og det er en gruppe af disse reddere, som har valgt at bryde med 3F og FOA, fordi de efter flere års utilfredsstillende overenskomster har mistet tilliden til de to traditionelle fagforeninger. I stedet vil redderne nu tage sagen i egen hånd og søge at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår.

Utilfredsheden med 3F og FOA kulminerede sidste år under overenskomstforhandlingerne, da 87 pct. af de privatansatte reddere stemte nej til overenskomstforslaget, som alligevel blev vedtaget af et samlet LO. Den situation ønsker mange reddere ikke skal gentage sig, og derfor vil de nu have deres egen fagforening, så de selv skal vedtage deres overenskomster.

Målet er en brancheoverenskomst

Initiativet er allerede blevet støttet økonomisk af omkring 1.800 reddere. De kan nu – hvis de er beskæftiget indenfor det præhospitale område – melde sig ind i Reddernes Fagforening.

”Vi har stiftet Reddernes Fagforening, fordi vi gerne vil styrke faget og forbedre arbejdsforholdene for redderne. Vi er med de seneste overenskomster blevet tvunget til at acceptere flere lange rådighedsvagter til en betydelig lavere løn, mere arbejde i forbindelse med døgnvagter uden ekstrabetaling, mindre hviletid på vagterne samt manglende kvalifikationstillæg for vores kompetenceniveau. Det finder vi grundlæggende uacceptabelt”, siger Rune Elton Rasmussen, der er redder og formand for Reddernes Fagforening.

Reddernes Fagforening peger også på, at de seneste års udbud af ambulancekørsel ofte har forringet reddernes løn- og arbejdsvilkår, fordi lønomkostningerne er en vigtig del af prisen.

”Det vil Reddernes Fagforening ikke længere acceptere. Uanset, hvem der vinder et udbud, skal en redder koste det samme og have de samme arbejdsvilkår. Derfor kæmper Reddernes Fagforening hver dag for at få en fælles brancheoverenskomst for alle reddere under det præhospitale område”, lyder det fra foreningen.

En forening kun for reddere

”3F og FOA er en stor sammensmeltning af mange forskellige fagforbund, der arbejder i vidt forskellige brancher. Redderne er eksempelvis i fagforening med chauffører og pedeller, som har helt andre udfordringer på deres arbejdspladser. Derfor er Reddernes Fagforening en fagforening af reddere og kun for reddere. Alle initiativtagerne arbejder til daglig som ambulancereddere, og de ønsker med deres initiativ at finde tilbage til fagbevægelsens rødder med fagforbund for hvert enkelt fag”, slår foreningen fast.

Reddernes Fagforening har indgået en samarbejdsaftale med Det Faglige Hus, som skal levere en række administrative og juridiske ydelser for Reddernes Fagforening. Det gør det muligt for Reddernes Fagforening at tilbyde en fuldt dækkende fagforening med a-kasse og faglig bistand til en lavere pris end den etablerede fagbevægelse. Det vil dog være Reddernes Fagforening selv, som skal stå for den politiske del og eventuelle overenskomstforhandlingerne.

En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:

1. Det præhospitale beredskab
2. De fælles akutmodtagelser
3. Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
4. Lægevagt og 1813
5. Den kommunale akutindsats.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.

Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.

Slut med uensartede målsætninger

I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.

I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.

Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.

Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.

Styrelse skal komme med oplæg til autorisationsordning

Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.

I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.

Skal udnytte teknologiske muligheder

Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.

”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.

”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.

Onsdagens byrådsmøde i Stevns Kommune gav ikke den ventede afklaring af Østsjællands Beredskabs fremtid. Politikerne endte nemlig med at beslutte, at kommunen ikke kan tage stilling til den risikobaserede dimensionering. Årsagen er, at Køge Kommunes exit fra beredskabet har skabt en ny situation, hvor man i Stevns ikke kan gennemskue konsekvensen.

I sidste uge besluttede Køge Kommune at forlade Østsjællands Beredskab, og dermed er Stevns Kommune ikke længere ”landfast” med de andre kommuner, som indgår i det fælleskommunale beredskab. På den baggrund var det ventet, at også Stevns Kommune ville forlader beredskabet, men sådan kom det ikke til at gå.

Politikerne i Stevns Kommune endte i stedet med at beslutte sig for et ”time out”. Så frem for at tage stilling til, om kommunen – i modsætning til Køge Kommune – kunne acceptere den nye plan for risikobaseret dimensionering, endte politikerne blot med at tage forbehold.

Borgmester: En ny situation

”Når antallet af samarbejdende kommuner ændrer sig, kommer det til at betyde noget for den økonomi, beredskabet har til rådighed, og dermed for den service, beredskabet kan tilbyde i form af f.eks. responstider i den risikobaserede dimensionering”, siger borgmester Anette Mortensen – og tilføjer:

”Vi gik med i Østsjællands Beredskab for at deltage i et forpligtende og effektivt samarbejde omkring beredskabsopgaven. Køges udmelding af beredskabet har skabt en ny situation, og derfor ser vi nu frem til, hvordan vi i fællesskab løser beredskabsopgaven i Stevns Kommune, så vi fortsat kan sikre den tryghed i form af hurtig respons, borgerne med rette kan forvente, hvis der skulle blive brug for det”.

Tager forbehold

Der har ellers i Stevns Kommune været utilfredshed med den risikobaserede dimensionering, hvor brandstationen i Hårlev reduceres kraftigt. Østsjællands Beredskab havde imidlertid lagt op til, at Stevns Kommune kunne fastholde det nuværende beredskab – mod en ekstra betaling, som Stevns Kommune anslår til 1 mio. kr. om året. Men samtidig har Stevns Kommune ikke fået svar på en række uddybende spørgsmål til dimensioneringen, som er blevet stillet til Østsjællands Beredskab.

Stevns Kommune beslutning endte imidlertid med at være, at kommune nu tager forbehold, indtil kommunen ved, hvordan er fremtidigt samarbejde i beredskabet ser ud, og hvad det konkret betyder for Stevns.

En ny, stor database skal samle viden om de 650.000 patienter i Danmark, der hvert år køres med ambulance. Målet er at sikre, at ressourcerne i fremtiden anvendes optimalt til gavn for den bedste patientbehandling. Konkret skal oplysningerne i den eksisterende præhospitalsdatabase sammenkøres med data fra den landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

I spidsen for det nye projekt står professor Erika F. Christensen fra Center for Præhospital- og Akutforskning ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Hun har netop modtaget knap 1 mio. kr. fra TrygFonden til projektet.

Erika F. Christensen fortæller, at den landsdækkende præhospitale kvalitetsdatabase, Præhospitalsdatabasen – som drives i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) – i dag er den eneste database med fokus på det samlede præhospitale område. Men lige nu indeholder denne database stort set kun oplysninger om ambulancekørslerne. Og altså ikke data om patienterne.

”Viden om, hvordan det går patienterne, er helt afgørende, hvis vi skal gøre den første behandling, før patienterne kommer til hospitalet, endnu bedre”, siger Erika F. Christensen.

Database skal udvikles ved hjælp af samkøring

I projektet vil forskerne forbedre Præhospitalsdatabasen ved at sammenkøre data om ambulancekørslerne med oplysningerne i den nye landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

”Vi vil sammen med RKKP og alle regioners præhospitale organisationer udvikle databasen, så vi kæder data for præhospitale patientforløb sammen, lige fra det akutte opkald og indtil patienten modtages på hospitalet. Databasen skal give viden om præhospital patientbehandling og grundlag for kvalitetsforbedring og forskning”, fortæller Erika F. Christensen.

Sendes ambulancerne til de rette patienter?

Databasen vil bidrage med ny viden, som kan føre til ændringer og ny og bedre behandling.

”Vejen hertil er bedre og mere ensartet registrering i de præhospitale patientjournaler, så vi kan få mere viden om patienterne og forløbet”, siger Erika F. Christensen og fortsætter: ”I en tid med et stigende antal patienter med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, bliver også den præhospitale indsats mere kompleks. Derfor håber vi, at vi med projektet kan bidrage til at besvare helt centrale spørgsmål for præhospital behandling: Sender vi ambulancerne til de rette patienter, får de den rette behandling, og bringes de direkte til det rette hospital? Og hvilke muligheder er der, hvor det ikke er den bedste behandling at sende en ambulance?”

Projektet drives af en forskergruppe med datamanagere og statistikere med stor erfaring med præhospitale data. Det gennemføres i regi af Center for Præhospital- og Akutforskning, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og RKKP, sammen med de præhospitale organisationer i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.