Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 43 minuter 31 sekunder sedan

Politiet bruger markant flere ressourcer på psykisk sårbare

mån, 24/03/2025 - 20:00
En ny omfattende undersøgelse viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022. Mens der i 2008 blev registreret knap 12.000 opgaver, hvor politiet mødte og håndterede psykisk sårbare personer, var tallet i 2022 steget til knap 48.000. ”Det er bekymrende”, lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde.

Aarhus og Slagelse genvinder kontrakt på brandslukning til søs

fre, 21/03/2025 - 18:00
Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende år. Aftalen har været i udbud, og vinderne blev de to nuværende operatører på opgaven, Slagelse Brand & Redning og Østjyllands Brandvæsen. Indsatsområdet omfatter dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande.

Slut med Falck-brandslukning i Trekantområdet – byder ikke på ny kontrakt

tors, 20/03/2025 - 10:45
Fra april 2026 er det slut med Falck-brandslukning i endnu et stort område: Falck har besluttet, at redningskoncernen – der er ved at ændre fokus over på at være en sundhedskoncern – ikke byder på udbuddet af brandslukning i Trekantområdets Brandvæsen. Dermed bliver opgaven formentlig hjemtaget. Falck henviser til, at de vilkår og risici, som er opstillet i udbuddet, gør at Falck har været nødsaget til at trække sig.

Styrelse indbringer Frederiksborg Brand & Redning for kommunaltilsynet

ons, 19/03/2025 - 20:00
Beredskabsstyrelsen har mistet tålmodigheden med Frederiksborg Brand & Redning, og derfor har styrelsen nu indbragt det fælleskommunale beredskab for den kommunale tilsynsmyndighed. Beredskabsstyrelsen mener, at Frederiksborg Brand & Redning overtræder beredskabslovgivningen ved ikke at afsende nærmeste hjælp ved brand. Dermed forsinkes hjælpen med op mod 8 minutter.

Nye vejvagter skal sikre hurtigere oprydningsindsats

sön, 16/03/2025 - 20:00
Siden årsskiftet har der været mulighed for at trække på en ekstra ressourceperson til oprydningsindsatsen ved større hændelser på statens veje. Vejdirektoratet har således indgået en aftale med Falck om, at Falck ved størrelse hændelser kan stille med en særlig vejvagt, som har fokus på oprydning og fremkommelighed.

Nye vagtbiler til Kemisk Beredskab hos Beredskabsstyrelsen

sön, 16/03/2025 - 14:00
Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab har netop modtaget to nye vagtbiler, der forbedrer både sikkerhed, stabilitet og drift ved udrykning til kemiske hændelser. Vagtbilerne erstatter en 16 år gammel bil, der hidtil har ageret vagtbil. Bilerne kommer til at fungere som en slags kørende computere og skal derudover transportere kemiske måleinstrumenter og røgdykkerudstyr.

Nu begynder politiet at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen

ons, 12/03/2025 - 20:00
I en pilotperiode frem til efteråret vil Københavns Politi anvende objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med gennemgang af videomateriale, som politiet har indhentet i efterforskningen. Teknologien forventes at blive en væsentlig støtte for efterforskerne, når de søger efter bestemte objekter eller ansigter i indsamlet videomateriale.

Ny direktør for Lolland-Falster Brandvæsen

tis, 11/03/2025 - 19:00
Beredskabskommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen har efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg ansat Morten Enevoldsen Lykkeberg som ny direktør for brandvæsenet med virkning fra 1. april 2025. Han har været konstitueret i stillingen, siden Peter Søe fratrådte tilbage i november 2024.

Lægevagten skal integreres yderligere i det præhospitale beredskab

mån, 10/03/2025 - 20:00
I Region Midtjylland har Præhospitalet overtaget ansvaret for at drive lægevagten om natten, og regionen arbejder nu på yderligere integrationen af lægevagtsopgaven i det præhospitale beredskab. I forvejen anvender lægevagten nu Dansk Indeks, der også anvendes som spørgeguide på AMK-vagtcentralen, men akutlægebiler, paramedicinerbiler og ambulancer skal også inddrages yderligere.

Lægger op til ny Falck-kontrakt for brandstationerne i Stege og Præstø

sön, 09/03/2025 - 20:00
Hvis der kan opnås enighed om prisen, så skal Falck fortsat stå for driften af brandstationerne i Stege og Præstø, når den nuværende kontrakt udløber ved udgangen af 2026. Det sker efter at Vordingborg Kommune har besluttet, at man ikke vil gå efter en hjemtagning af opgaven. De kommende forhandlinger med Falck vil ske uden et forudgående udbud, da der ikke vurderes at være andre mulige tilbudsgivere.

Prisen stiger for tysk lægehelikopters assistancer

sön, 09/03/2025 - 08:00
Mellem 20 og 50 gange om året bliver den tyske akutlægehelikopter fra Nibøl tilkaldt til sygdom eller ulykker i Region Syddanmark. Nu ønsker operatøren, at den eksisterende aftale opsiges, og at den erstattes med en ny aftale med en anden prisstruktur. Her vil prisen pr. flyveminut stige fra 90 til 120 Euro. Til gengæld skal regionen ikke længere betale for flyvninger, der aflyses undervejs.

Afviser at lave særlige kampagner for autohjælpsredderes sikkerhed

fre, 07/03/2025 - 19:00
Bilisterne tager mindre hensyn til autohjælpsreddere, når de arbejder på motorveje og motortrafikveje. Men selv om der altså er problemer med sikkerheden, så er der ikke udsigt til, at der igangsættes særlige kampagner om autohjælpsreddernes sikkerhed. Ifølge Vejdirektoratet kan bilisterne nemlig ikke skelne mellem autohjælpsreddere og vejarbejdere.

Bilist kørte med ulovligt blåt blink – foran ambulance

tis, 04/03/2025 - 21:30
Da en ambulance fredag aften var på vej ad Vestmotorvejen mod Slagelse med udrykning, kunne redderne se, at der kørte en bil foran ambulancen, som også havde et blåt blink i forruden. Føreren, der var pårørende til den patient, der var i ambulancen, var en 57-årig mand fra Vestsjælland.

Forlig om redder-overenskomster

tis, 04/03/2025 - 20:00
Efter 31 timers forhandlinger er der tirsdag eftermiddag blevet indgået et forlig på redderområdet, hvor en ny overenskomst er faldet på plads for Falck-redderne i henholdsvis provinsen og hovedstaden. Torsdag starter forhandlingerne om en overenskomst for redderne hos PreMed.

Paramediciner får ikke kritik for opfølgningen efter patients fald

sön, 02/03/2025 - 16:00
En pårørende har klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over sundhedsvæsenets ageren, efter at vedkommendes 89-årige far var faldet. I forhold til en paramediciner var der klaget over, at faren ikke blev tilstrækkeligt undersøgt, og at han burde være indlagt. Disciplinærnævnet er imidlertid nået frem til, at paramedicineren foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patienten.

Lørdag bliver de grønne blink en realitet

fre, 28/02/2025 - 18:00
De massive protester gjorde ikke indtryk på transportminister Thomas Danielsen (V). Så lørdag bliver de grønne blink til førstehjælpere en realitet. Det sker, efter at en ny bekendtgørelse i dybeste stilhed er blevet udstedt kun tre dage før den skal træde i kraft. Med bekendtgørelsen kan frivillige fra 112-akuthjælperordninger og TrygFondens hjerteløbere anvende de grønne blink.

Investerer 341 mio. kr. i syv nye fartøjer til Kystredningstjenesten

tis, 25/02/2025 - 20:00
I de kommende år får kystredningsstationerne Skagen, Østerby, Anholt, Grenå, Gedser, Rønne og Nexø nye fartøjer. Redningsstationernes nuværende fartøjer er nedslidte og op til 35 år gamle, og derfor investerer det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab nu 341 mio. kr. i de syv nye fartøjer.

Kommune trækker i land: Ingen aftale om styrkelse af brandstationen i Hillerød

sön, 23/02/2025 - 20:00
Tidligere på måneden kunne embedsmændene i Hillerød Kommune fortælle politikerne, at borgmesteren på et møde med det fælleskommunale beredskab var blevet lovet, at brandstationen i Hillerød bliver styrket. Derfor var budskabet fra embedsmændene, at politikerne trygt kunne stemme for en ny risikobaseret dimensionering af beredskabet. Men nu trækker kommunen i land – borgmesteren fik alligevel ikke det løfte.

Danmark vil støtte Ukraines beredskab med trecifret millionbeløb

sön, 23/02/2025 - 15:00
På tre-årsdagen for Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine forbereder Danmark en støttepakke til Ukraine med redningsmateriel og uddannelse for ca. 156 mio. kr. i 2025. Støttepakken leveres af Beredskabsstyrelsen. De planlagte donationer skal medvirke til, at Ukraine fortsat kan foretage effektive brand- og redningsindsatser efter de løbende russiske angreb på civile.

Computeralgoritme har valgt placeringen af 280 nordjyske hjertestartere

sön, 23/02/2025 - 09:00
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret computeralgoritme – er nu sat op i Region Nordjylland. Algoritmen har medvirket til at udvælge den optimale placering af hjertestarterne.

Sidor