Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Den nye direktør for Trekantområdets Brandvæsen, Jarl Vagn Hansen, har besluttet at gennemføre en større organisationsændring, hvor der fjernes et helt ledelseslag. Det vil give en mere flad ledelsesstruktur, hvor det samlede antal af ledere reducere fra 12 til seks. Beredskabet har i alt 500 hel- og deltidsansatte medarbejdere.

”Vi er i gang med at effektivisere, så vi skærer ned fra 12 til seks ledere. Der fjerner et ledelseslag, så vi får en mere flad struktur. Medarbejderne har fortalt os, at der var for langt til toppen, når der skulle tages beslutninger. Det har vi lyttet til”, siger beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen til TV Syd. Han tiltrådte som beredskabsdirektør 1. marts 2018.

Den nye struktur skal være helt på plads til august.

”Vi har ændret løbende og seneste skåret tre job i ledelseslaget. Men jeg oplever, at der er en god stemning i TrekantBrand. Vi har taget fat i nogle udfordringer, der har været her lige siden fusionen. En af udfordringerne er også, at vi ikke har nået det serviceniveau, vi gerne vil nå”, siger Jarl Vagn Hansen.

Der er knap 500 ansatte på fuldtid og deltid i TrekantBrand, som står for beredskabet i Vejle, Fredericia, Kolding, Billund, Vejen og Middelfart kommuner.

En ny samarbejdsaftale indebærer, at Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen nu rykker ud med hjertestartere, når de kan være hurtigere fremme end nærmeste ambulance. De tre beredskaber har tilsammen 14 brandstationer, og der er placeret 62 hjertestartere på brandkøretøjerne.

I det område, som Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen dækker, er der årligt ca. 700 hjertestop. Og en samarbejdsaftale mellem de tre beredskaber og Region Hovedstadens Akutberedskab indebærer, at brandfolk fra de tre beredskaber nu kan afsendes til hjertestop og yde livreddende førstehjælp, indtil ambulancen når frem.

Brandfolkene bliver sendt afsted, når det vurderes, at de med nærmeste ledige køretøj kan være hurtigere fremme end ambulancen.

”Dette er et fantastisk samarbejde, hvor vi som region samarbejder med brand- og redningsberedskaber om et godt formål, nemlig sammen at redde flere liv.  Vi har i dag gode overlevelsesresultater, men internationale erfaringer viser os, at vi i samarbejde med andre professionelle kan gøre det endnu bedre. Derfor går vi i gang nu”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Hovedstadens Beredskab, Tårnby Brandvæsen og Beredskab Øst har tilsammen 14 døgnbemandende stationer og hjertestartere på alle de 62 køretøjer, der indgår i ordningen. Derudover er brandfolkene alle uddannede og har kompetencerne til at yde livreddende førstehjælp – kompetencer, som de også bruger ved større ulykker.

”Det giver særdeles god mening at lade brandfolkene i vores tre beredskaber bruge deres kompetencer og for manges vedkommende erfaringer fra ambulancetjenesten til at yde en bedre service over for vores borgere. Det medvirker til hurtigere hjælp og bedre overlevelsesmuligheder i tilfælde af et hjertestop”, lyder det i en fælles udtalelse fra direktør Jakob Vedsted Andersen, Hovedstadens Beredskab, beredskabschef Henning Vestergaard, Tårnby Brandvæsen, og beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen, Beredskab Øst

Ordningen er netop trådt i kraft. I første omgang dog kun som en forsøgsordning, der løber frem til september 2019.

Dansk Boldspil-Union (DBU) og TrygFonden har indledt et nyt samarbejde, der skal sprede budskabet om, at det er vigtigt at træde til, når en person falder om med hjertestop. Det nye samarbejde skal medvirke til at realisere målet om, at endnu flere tilfældigt forbipasserende skal give hjertelungeredning og støde med hjertestarter inden ambulancens ankomst.

“Vi har fået rigtig godt fat i danskerne, og sammen har vi bevæget os op i verdenseliten, når det handler om at træde til. I TrygFonden oplever vi også en stor opbakning fra folk i hele landet, der ønsker at blive frivillige hjerteløbere. Det er et flot bevis på danskernes vilje til at træde til for hinanden. Men vi vil gerne have endnu flere med, for vi tror på, at det kan få endnu flere til at overleve hjertestop uden for hospital”, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden, og fortsætter:

“DBU har en særlig position i den danske befolkning – også i de grupper, som kan være lidt sværere at nå via traditionelle kommunikationskanaler og kampagneaktiviteter, f.eks. de yngre mænd. Vi ser et samarbejde med DBU som en unik mulighed for at få budskabet om at træde til ud til endnu flere danskere, og så hænger samarbejdet i øvrigt godt sammen med nogle af de aktiviteter, vi i forvejen støtter ude i nogle af landets fodboldklubber”.

“Fodbold handler om fællesskab og gode oplevelser – men også om sundhed og velvære. Derfor er vi glade for, at vi i DBU kan bidrage til et stærkt fokus på at redde liv og det at træde til for hinanden, når et andet menneske har brug for hjælp. Vi har tidligere skabt gode projekter på tværs af hele landet sammen med TrygFonden og håber, at vi sammen kan understøtte målsætningen om, at endnu flere skal træde til ved hjertestop uden for hospital”, siger Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU.

Samarbejdet mellem TrygFonden og DBU løber i første omgang til udgangen af 2018.

Brandstationen i Kalundborg har ikke nok materiel og mandskab til at håndtere brande på de tunge industrivirksomheder i byen. Det viser en analyse fra Vestsjællands Brandvæsen. I første omgang flyttes eksisterende materiel til Kalundborg, men brandvæsenet anbefaler, at der etableres 1-minutsberedskab og købes en række nye køretøjer. Det vil koste 8-10 mio. kr. om året.

Kalundborg har en række tunge industrivirksomheder, og blandt andet på baggrund af en storbrand hos virksomheden Avista Oil i 2017 har Vestsjællands Brandvæsen analyseret beredskabet.

Brandvæsenet har blandt andet kigget på andre byer i Danmark med et tilsvarende risikobillede i forhold til oplag af brandfarlige væsker, især Fredericia, Aarhus, Aalborg og København (Prøvestenen). Og brandvæsenets konklusion er, at der bør iværksættes en række konkrete tiltag for at sikre, at brandvæsenet har de nødvendige ressourcer til, at der kan iværksættes en forsvarlig førsteindsats i forhold til de store industrivirksomheder i Kalundborg.

På materielsiden anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at der indkøbes nye køretøjer:

• Et større brandkøretøj, som kan med medbringe en stor mængde vand og skum, og som er udstyret med en stor pumpe og vandkanon. Enheden skal kunne indsættes til køling og slukning af brande i f.eks. tanke med brandfarlige væsker.
• En stor pumpeenhed med slanger. Enheden skal kunne tilvejebringe tilstrækkelig stor vandydelse fra åbent vand til køling og slukning under førsteindsatsen.
• Et antal mobile vandkanoner, så en brand i f.eks. en tank med brandfarlige væsker kan angribes fra flere sider.
• 2-3 mindre køretøjer samt supplerede materiel til at fremføre ovenstående pumpeenhed, slanger og mobile vandkanoner.

Det nye materiel vil koste 1,5 mio. kr. om året i leasing og drift.

Mandskabsmæssigt anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at den nuværende førsteudrykning i Kalundborg suppleres med en holdleder og tre brandfolk døgnet rundt, således at et komplet indsatshold kan afgå fra brandstationen inden for 1 minut.

Brandvæsenet understreger, at et brandmandskab i 1-minutsberedskab dagligt kan træne brugen af materiellet og jævnligt besøge og samtræne med personalet på risikovirksomhederne. Derved tilegner brandmandskabet sig en viden, som er afgørende for en effektiv og forsvarlig førsteindsats på virksomhederne, mener brandvæsenet, som derfor afviser, at beredskabet vil kunne opretholdes med deltidsbrandfolk.

Man kan ifølge Vestsjællands Brandvæsen enten vælge en model, hvor der ansættes 19 brandfolk, som så er på døgnvagt. Det vil koste 6,6 mio. kr. om året. Eller man kan vælge en model, hvor der ansættes 23 brandfolk, som er på effektiv vagt. Det vil koste 8,2 mio. kr. om året, men vil dog give bedre mulighed for, at brandfolkene kan beskæftiges med f.eks. serviceopgaver.

Samlet vil den opgradering af beredskabet, som Vestsjællands Brandvæsen anbefaler, koste mellem 8,4 og 9,7 mio. kr. om året, afhængigt af valg af bemandingsmodel. Som udgangspunkt vil udgiften skulle deles mellem alle brandvæsenets ejerkommuner, hvilket har udløst kritik blandt nogle af kommunerne. De mener, at Kalundborg Kommune har ”afleveret” et underdimensioneret beredskab, da de blev en del af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen – og at kommunen dermed slipper for billigt.

I første omgang har den vestsjællandske beredskabskommission dog ikke fulgt anbefalingen fra brandvæsenet.

I stedet har politikerne besluttet, at en opgradering af det operative beredskab i Kalundborg skal udtages til en nærmere faglig og økonomisk analyse samt en dialog med de berørte parter. Analysen skal også indeholde forslag til samarbejdsaftaler med andre beredskabsaktører, f.eks. slæbebådsselskabet Svitzer, samt en vandforsyningsplan for brandslukning på Kalundborg havn. Resultatet af analysen skal forlægges beredskabskommissionen inden udgangen af 2018.

På kort sigt vil Vestsjællands Brandvæsen flytte rundt på det eksisterende materiel for at styrke beredskabet i Kalundborg. Andensprøjten i Kalundborg ombyttes således med andensprøjten i Holbæk, da Holbæks andensprøjte er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet. Andentankvognen i Kalundborg ombyttes endvidere med tankvognen i Kirke Hyllinge, da også tankvognen i Kirke Hyllinge er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet.

Udlændingestyrelsen har grundet et fortsat lavt antal nye asylansøgere besluttet at afvikle indkvarteringsfaciliteterne ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev. Indkvarteringsfaciliteterne i Haderslev har stået klar til at modtage mulige asylansøgere siden slutningen af 2015.

Siden efteråret 2016 har faciliteterne været ubenyttede, men de har stået i beredskab, så de med kort varsel kunne ibrugtages. Nu afvikles de helt som følge af det faldende pres på asylsystemet. Tiltaget sker samtidig med, at Udlændingestyrelsen nedlægger to asylcentre på Bornholm.

”Det faldende pres på asylsystemet gør, at vi ikke har brug for det antal asylcentre, vi har i dag. Vi har løbende lukket centre, og nu lukker vi de to asylcentre på Bornholm og tilpasser beredskabspladserne”, siger kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen.

Der vil fortsat være indkvarteringsfaciliteter i beredskab ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.

Siden 2003 er der styrtet 10 fly ned på Endelave. Men beboerne føler ikke, at de har det rette udstyr til at hjælpe. På den lokale flyveplads er der hverken sterilt vand til at afkøle brandofre eller en brandhane. Selvom der faktisk er 10 brandhaner på Endelave, så er den nærmeste placeret over en kilometer væk, men der er ingen brandslange på Endelave, der kan nå så langt.

I sidste uge styrtede et lille tomotorers fly med fire passagerer ned under landing på Endelave. Først røg flyet igennem en nærliggende kornmark, så fortsatte det over vejen mod flyvepladsen, hvor det ramte et parkeret fly, inden det til sidst bragede ind i en mur og brød i brand.

Tre ud af de fire tilskadekomne var voldsomt forbrændte, og tililende øboere skyndte sig over for at hjælpe. Der var bare et problem: Der var hverken vand til at slukke branden med eller vand til at nedkøle ofrene med. Det oplyser TV Syd.

”Det er simpelthen ikke i orden, at vi som samfund her på Endelave ikke har mulighederne for at hjælpe ofrene på ordentlig vis. Vi ved, at det er os, der gang på gang når først frem til ulykkesstedet, men vi har ikke de redskaber eller remedier, vi skal bruge til at hjælpe ordentligt”, siger Karsten Kragh Hansen, der er formand for Beboerforeningen på Endelave.

Flyvepladsen på Endelave er ubemandet, og piloterne lander på eget ansvar. Faktisk er flyvepladsen bare en lang græsplæne ved siden af en gård.

Men der er hverken sterilt vand til at afkøle eventuelle brandofre på flyvepladsen eller en brandhane. For selvom der faktisk er 10 brandhaner på Endelave, så er den nærmeste placeret over en kilometer derfra, men der er ingen brandslange på Endelave, der kan nå så langt. Og det redningskøretøj, øboerne har til rådighed til at fragte vand i, er en rusten påhængsvogn, hvor der ikke er plads til ret meget vand.

Formanden for beboerforeningen er frustreret.

”Der har faktisk været en del flystyrt her på Endelave. Jeg har boet her i 25 år, og der er vel i snit et om året. Så er det måske kun hver tredje eller fjerde gang, at det bliver så alvorligt som i søndags, men vi står hver gang og kan gøre meget lidt. Vi skal altså have andre muligheder end at stå og spraye brandskadede ofre med sodavand”, siger Karsten Kragh Hansen.

Havarikommissionen har kun registeret flystyrt på Endelave siden 2001 og oplyser, at der siden da er blevet registreret 10 flystyrt på øen.

Øboerne håber nu på, at myndighederne – med den seneste flyulykke in mente – vil stille moderne brandsluknings- og førstehjælpsudstyr til rådighed for Endelaves beboere. Endelave hører under Sydøstjyllands Brandvæsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en bilist for overtrædelse af straffeloven, efter at bilisten i marts tog billeder af en alvorlig trafikulykke, hvor to personer blev dræbt. Bilisten tog billeder af den forulykkede bil, der med stor kraft var blevet påkørt af en lastbil, hvorefter bilisten offentliggjorde billederne på de sociale medier.

Ulykken skete den 12. marts 2018 på den sønderjyske motorvej. I tåget vejr blev  fire lastbiler og en varebil involveret i en alvorlig ulykke, som kostede to mænd i varebilen livet.

Varebilen var blevet lukket inde med to lastbiler foran og to lastbiler bagved. Politiets undersøgelser har vist, at den bageste lastbil med stor kraft havde påkørt en anden lastbil, der herefter var kørt op i varebilen, hvorved de to mænd blev dræbt på stedet. Politiet har sigtet føreren af den bageste lastbil, en 65-årig dansk mand, for uagtsomt manddrab.

I forbindelse med ulykken har politiet endvidere efterforsket en sag, hvor en forbikørende tog fotos af den forulykkede varebil og efterfølgende lagde dem ud på de sociale medier. Politiet har nu sigtet vedkommende for overtrædelse af straffelovens § 264 d ved at have offentliggjort billeder af ulykken. Efter denne bestemmelse kan der straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder, hvis der sker en uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen gælder også, hvis billedet vedrører en afdød person.

Rammerne for den fremtidige dimensionering af det operative beredskab i Vestsjællands Brandvæsen er nu besluttet, og der er udsigt til, at der bliver skåret dybt i beredskabet. Både når det gælder udrykningstider, bemanding og antal køretøjer bliver beredskabet således reduceret, men ejerkommunerne får mulighed for at købe sig til et bedre beredskab.

I første omgang har politikerne i beredskabskommissionen taget stilling til de overordnede rammer for den plan for risikobaserede dimensionering, som Vestsjællands Brandvæsen nu skal udarbejde.

Når det gælder brandvæsenets udrykningstider, så vil kravet om afgang indenfor 5 minutter fremover kun gælde for det første slukningskøretøj, typisk autosprøjten. Tilsvarende vil kravene om ankomst indenfor 10, 15, 20 minutter (afhængigt af områdets karakter) kun skulle gælde for første slukningskøretøj. Øvrige slukningskøretøjer – f.eks. en tankvogn eller stigevogn – skal først være fremme 5 minutter senere.

Indsatslederne skal fremover først være fremme på det tidspunkt, hvor en eventuel forstærkning fra nabostationen også ville være fremme.

Bemandingen af udrykningerne bliver endvidere harmoniseret, således at alle stationer fremover bemander normaludrykningen med holdleder og fem brandfolk. Alle stationer opererer desuden fremover med reduceret udrykning, som bemandes med holdleder og tre brandfolk. Assistancer bemandes med to brandfolk.

Det medfører en reduktion af bemandingen på brandstationerne i Holbæk, Snertinge og Ruds Vedby, hvilket skal give en årlig besparelse på 570.000 kr. Vestsjællands Brandvæsen har tidligere sparet 750.000 kr. årligt ved reduktion af den operative bemanding på de øvrige stationer.

I Sorø bliver 2. slukningstog nedlagt, men dog således, at Sorø Kommune kan tilkøbe det ekstra sllukningstog. I de næste fem år opretholdes 2. slukningstog dog vederlagsfrit. Sorø mister også sin redningslift, men også her med mulighed for tilkøb. I Asnæs er det den ene af stationens tankvogne, som spares væk.

Desuden nedlægges slangetenderne i Gørlev, Kalundborg, Nykøbing S og Hvalsø. I stedet skal det frivillige beredskab i Vig fremover varetage slangetender-funktionen for hele Vestsjællands Brandvæsen. Slangetenderen i Sorø bevares, da den indgår i mødeplanerne for gaslageret i Stenlille, men her skal det afdækkes, om mødeplanerne kan ændres, så også denne slangetender kan nedlægges.

Som led i den nye dimensioneringsplan vil beredskabet på Orø desuden blive reduceret til et såkaldt ø-beredskab, hvor der ikke længere skal anvendes uddannede brandfolk. Her ventes det dog, at Holbæk Kommune vil benytte sig af muligheden for tilkøb, således at brandstationen på Orø kan fortsætte.

Efter beredskabsloven har brandvæsenerne pligt til at opretholde et forsvarligt beredskab til redning af personer i søer, havne og vandløb. Ansvaret for redning på fjord og hav er derimod placeret hos Forsvaret. Det har dog gennem mange år været kutyme, at brandvæsnerne har deltaget i opgaven med redning på fjord og hav med det materiel, de har til rådighed for løsning af den lovpligtige opgave. Det ophører Vestsjællands Brandvæsen imidlertid med som led i den nye dimensionering.

Det samme er tilfældet for udrykning til færdselsuheld, hvor der ikke er meldt om behov for brandslukning eller redningsarbejde. En del af brandvæsenets stationer rykker i dag ud til disse færdselsuheld, hvis de sker på motorveje og motortrafikveje. Det sker for at brandvæsenet kan medvirke aktivt til en hurtig og sikker afvikling af skadestedet, så trafikken bliver påvirket mindst muligt. Det ophører brandvæsenet nu med, men Vejdirektoratet vil få et tilbud om, at udrykningerne fortsætter, hvis Vejdirektoratet betaler omkostningerne.

Vestsjællands Brandvæsens mål er, at der med dimensioneringsplanen kan opnås besparelser på i alt 2 mio. kr.

Vestsjællands Brandvæsen har overfor politikerne vurderet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedgradere beredskabet på Orø, selv om Beredskabsstyrelsen har udtrykt bekymring over planerne. Det får nu Dansk Folkeparti til at foreslå, at Beredskabsstyrelsen får mere magt, så styrelsen kan sige nej til brandvæsenernes dimensioneringsplaner.

I maj blev der afholdt et møde mellem Vestsjællands Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen, og her gav Beredskabsstyrelsen udtryk for bekymring over brandvæsenets planer om at nedgradere beredskabet på Orø, således at øen ikke længere skal have en egentlig brandstation.

Det oplyser DR Sjælland.

Beredskabsstyrelsens bekymring fik dog ikke Vestsjællands Brandvæsen til at ændre mening, og spareforslaget blev alligevel fremlagt for politikerne. Men det bekymrer borgmesteren for Holbæk Kommune, hvor Orø ligger:

”Når Beredskabsstyrelsen siger, at det ikke er sikkert, at man kan være tryg som borger på Orø, hvis man laver et ø-beredskab, så er det den anbefaling, jeg lytter til, og det havde jeg også forventet, at man som beredskabskommission havde lyttet til”, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) til DR Sjælland.

Kritikken fra borgmesteren gør dog ikke indtryk på direktøren for det fælleskommunale brandvæsen:

”Man skal altid lytte til Beredskabsstyrelsens bekymring, men vi mener, vi kan fremlægge et fagligt forsvarligt forslag. Så må beredskabskommissionen beslutte, om de retter sig efter vores indstilling eller lytter efter Beredskabsstyrelsen”, siger direktør Helle Søeberg, Vestsjællands Brandvæsen.

På baggrund af sagen fra Orø ønsker Dansk Folkeparti imidlertid, at Beredskabsstyrelsen får meget mere magt til at sige fra over for spareplaner i de fælleskommunale brandvæsener. Det fortæller Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti, som både sidder i kommunalbestyrelsen i Holbæk og i Folketinget.

”Strukturen omkring de nye fælles kommunale brandvæsener er ikke lavet ordentligt, man har ikke givet Beredskabsstyrelsen muskler til at gå ind og sige, at nu er det simpelthen blevet for ringe”, siger han.

Jeppe Jakobsen vil nu opfordre Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til at indkalde til forhandlinger, så der kan etableres et system, hvor Beredskabsstyrelsen i sidste ende har mandat til at indskærpe over for brandvæsenerne, hvis det bliver skåret for meget ned.

Antallet af udenlandske ambulancefolk, som søger om at få deres uddannelser anerkendt i Danmark, fortsætter med at falde. Antallet af sager om ambulancebehandlere faldt således sidste år med hele 91 pct., mens der var 92 pct. færre sager om ambulanceassistenter og 33 pct. færre sager om paramedicinere.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som tager stilling til, om en udenlandsk ambulanceuddannelse har en sådan karakter, at den mindst svarer til en dansk uddannelse – og dermed kan anerkendes i Danmark.

I 2017 fik styrelsen kun to ansøgninger om anerkendelse af en uddannelse som ambulancebehandler. Året før var det 23. Resultatet blev, at én ansøger fik anerkendt sin uddannelse, mens den anden ansøger fik en betinget godkendelse. Det kan f.eks. indebære, at der skal gennemføres supplerende uddannelse.

Der var ligeledes to, der søgte om at få anerkendt en uddannelse som ambulanceassistent. Det var 24 færre end året før. Begge fik anerkendt uddannelserne. Det samme var tilfældet med de fire, der ønskede at få anerkendt en paramedicineruddannelse – en nedgang på to i forhold til året før.

Der var i 2017 ingen ansøgninger om at få anerkendt en brandmandsuddannelse. Dem var der ellers to af i 2016.

For få måneder siden bebudede KL, at organisationen ville kræve flere penge til de kommunale beredskaber i dette års økonomiforhandlinger med regeringen. Nu er økonomiaftalen så indgået, og den byder på 1,7 mia. kr. ekstra til børn og ældre – men der er ingen penge til beredskabsområdet.

I 2014 indgik KL en økonomiaftale med staten, hvor et af elementerne var, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at de nye beredskaber skulle finde besparelser på ca. 175 mio. kr.

Økonomiaftalen har været stærkt upopulær, da den har medført store besparelser på det operative beredskab i mange kommuner.

KL har også tidligere tilkendegivet, at organisationen mener, at staten er løbet fra aftalen. KL mener nemlig, at staten til gengæld for besparelserne havde lovet, at der ville blive flyttet opgaver fra Beredskabsstyrelsen til kommunerne, hvilket ikke er sket. Økonomiaftalen indeholdt dog ikke et sådant løfte, men alene en tilkendegivelse af, at der skal være en dialog om, hvordan der sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommuner og stat.

Senest meldte KL så ud, at man gik til årets økonomiforhandlinger med et krav om flere penge til beredskaberne. Det skete under henvisning til, at hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber.

I denne uge blev KL og regeringen imidlertid enige om økonomiaftalen, og der er ingen penge til beredskaberne, som slet ikke omtales i den 33 sider lange aftale. Det primære indhold i aftalen er i stedet, at den kommunale serviceramme for 2019 øges med 1,7 mia. kr., som skal anvendes til prioritering af borgernær kernevelfærd til børn, ældre og folkeskolen.

Heller ikke forsvarsforliget, der blev indgået i januar, gav ekstra penge til de kommunale beredskaber. Forliget tilførte 12 mia. kr. til Forsvaret, hvoraf Beredskabsstyrelsen får en forøgelse af budgettet med 5 mio. kr. om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

Tirsdagens storbrand på Holbæk Sygehus resulterede i en af de største beredskabsindsatser på Sjælland i mange år. Udover de lokaler beredskaber blev der tilkaldt assistance fra bl.a. Roskilde, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, Hedehusene og Næstved. Samtidig fik brugen af droner afgørende betydning for slukningsarbejdet.

Alarmen indløb kl. 23.39, og allerede ved de lokale brandfolks ankomst var branden voldsom. Den spredte sig til flere teknikbygninger, lager og administration.

Vestsjællands Brandvæsen i Holbæk fik assistance fra brandvæsenets stationer i Tuse Næs, Tølløse, Nykøbing Sjælland og Kirke Hyllinge. Østsjællands Beredskab assisterede fra Roskilde, mens Beredskab Øst rykkede ud fra Gladsaxe, Gentofte og Lyngby. Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene assisterede ligeledes. Herudover deltog det frivillige beredskab.

Netop det frivillige beredskabs drone fik en vigtig rolle i slukningsarbejdet, da den kunne anvendes til at lokalisere ildlommer.

Branden opstod tilsyneladende i en tørretumbler på sygehusets vaskeri. Vaskeriet er placeret et stykke væk fra selve sygehuset, og selv om branden var ude af kontrol i omkring fem timer, så der var på intet tidspunkt risiko for, at den skulle sprede sig til selve sygehuset.

Omkring 4.000 kvm. bygninger gik tabt i storbranden.

Foto: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Det er ikke en aprilsnar, at Region Hovedstadens Akutberedskab har indkøbt en motorcykel. Det slår regionen fast, efter at et regionsrådsmedlem har omtalt indkøbet som en mulig aprilsnar. Både paramedicinere og læger skal uddannes til at håndtere motorcyklen, der især skal anvendes ved arrangementer som Folkemødet, Distorton og løbe- og cykelløbsarrangementer.

Det er regionsrådsmedlem Torben Kjær, som efter at have hørt om indkøbet af motorcyklen har spurgt regionen, om der er tale om en aprilsnar. Men det er der ikke. Direktionen i Region Hovedstadens Akutberedskab har besluttet at indkøbe en motorcykel, der skal indgå i det præhospitale beredskab.

Motorcyklen er af typen BMW R1200 GS. Den er specialopbygget til de præhospitale funktioner. Derudover er der indkøbt seks køredragter inkl. hjelm. Motorcyklen skal føres af medarbejdere, som alle har motorcykel kørekort i forvejen, men der er afholdt supplerende køreteknisk kursus for seks medarbejdere. Totalprisen for anskaffelsen er dermed ca. 300.000 kr.

Motorcyklen skal anvendes ved planlagte arrangementer, hvor ambulancer og akutlægebiler kan have svært ved at komme hurtigt frem, f.eks. i naturen eller gennem større folkemængder. Motorcyklen er således ikke afhængig af fastbanet vej. Den skal bl.a. bruges ved større offentlige events i regionen som Distortion i København og Folkemødet på Bornholm.

Regionen oplyser desuden, at indkøbet er foretaget på baggrund af akutberedskabets egne erfaringer med fremkørsel til vanskeligt tilgængelige patienter – primært ved Folkemødet på Bornholm og diverse løbs- og cykelløbsarrangementer i Hovedstadsområdet. Men der er også gode erfaringer fra andre europæiske storbyer, f.eks. anvender London Ambulance Service motorcykler ved høj trafiktæthed.

Både paramedicinere og læger bliver uddannet til at køre motorcyklen. De første to læger og de første fire paramedicinere er blevet uddannet.

Læger og paramedicinere har modtaget køreteknisk undervisning, som er opdelt i tre moduler:

• 2-dages uddannelse i basal køreteknik der er målrettet den indkøbte motorcykel.
• 1-dags uddannelse i kørsel på løst grundlag som grus, græs og andet terræn med nedsat friktion.
• 1-dags uddannelse på lukket bane, hvor der øves hastighedskørsel med kontrolleret nedlægning og optimal bremsning.

Motorcyklen medbringer medicin og udstyr til at påbegynde akut livreddende behandling og hjerte-lunge-redning, indtil akutlægebil og ambulance når frem og kan fortsætte behandlingen og transporten af den syge eller tilskadekomne borger. Da der kun er tale om indsættelse af motorcyklen i forbindelse med planlagte events, besluttes bemandingen ud fra en konkret risikovurdering af den enkelte event.

Brandstationen i Roskilde skal fortsat dække brand- og redningsindsatser i den østlige del af Lejre Kommune. Det har Vestsjællands Brandvæsen og Østsjællands Beredskab aftalt. Den nye aftale omfatter et område med ca. 3.450 indbyggere, hvor der også fremover skal afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det får Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. for om året.

Den nye aftale mellem de to beredskaber er allerede trådt i kraft, og den indebærer, at Østsjællands Beredskabs station i Roskilde rykker ud ved alarm om brand, redning samt akutte uheld med farlige stoffer. Aftalen omfatter et område i den østlige del af Lejre Kommune med ca. 3.450 indbyggere samt det vestgående spor af motorvejen.

Der skal alene afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det koster Vestsjællands Brandvæsen 275.000 kr. om året, såfremt der er 10 udrykninger eller derunder. Yderligere udrykninger vil koste 7.038 kr. pr. stk.

I aftalen mellem de to beredskaber bliver det slåer fast, at hvis en brandskadelidt rejser krav om erstatning som følge af forsinket udrykning, manglende brandslukningsmateriel eller tilsvarende, så skal vedkommende henvises til at rejse krav mod Vestsjællands Brandvæsen, der dog forbeholder sig retten til at gøre regreskrav gældende overfor Østsjællands Beredskab.

Når autosprøjten i Roskilde rykker ud til Lejre, indkaldes der deltidsbrandfolk for at genetablere beredskabet i Roskilde.

Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.

Det var Dansk Folkeparti, som havde taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor partiet spurgte regeringen, hvad den vil gøre for at ”forhindre nysgerrige og anmassende personer i at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver i forbindelse med ulykker?”.

Peter Kofod Poulsen indledte med at forklare baggrunden for debatten:

”Der findes simpelt hen intet meningsfuldt ved ulykker, men det gør det endnu mere meningsløst, hvis de folk, som skal være der på pletten med hjælpen, som skal nå frem og redde liv, som skal sørge for at værne om de mennesker, der er kommet i vanskeligheder, ikke kan nå frem enten på grund af nysgerrige, der stimler sammen i kødrande, folk, der tager billeder, eller andre, der søger bevidst at genere myndighederne, når de skal nå frem i bestræbelsen på at redde folk på det, der vel kan kaldes den værste dag i ens liv – den dag, man kan blive udsat for en katastrofe, og hvor man har brug for andres hjælp. Det findes der ikke noget meningsfuldt i”.

”Jeg synes, det er væsentligt, at vi i Folketinget diskuterer den situation, at der jo desværre nogle gange er en tendens til, at det er svært for dem, der skal håndhæve lov og orden, at det er svært for vores myndigheder at nå frem i ulykkessituationer – at de kan have vanskeligt ved det, fordi nogle stiller sig i vejen. Det er et meget, meget stort problem, og det er med til at gennemhulle den tryghed, vi vel alle sammen skal have, både til hinanden, men også til samfundet, den dag, vi selv kommer i vanskeligheder. Der skal i hvert fald være nogle til at tage hånd om det”, sagde Peter Kofod Poulsen.

Derefter gik justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på talerstolen:

”Denne forespørgsel rejser et rigtig vigtigt emne, hvor en offentlig debat bestemt er gavnlig. Jeg tror ikke, at der er noget nyt i, at ulykker tiltrækker sig den menneskelige opmærksomhed. Det kan jo både være for at se, om man kan hjælpe til på nogen måde, eller det kan være af ren og skær nysgerrighed. Men det må selvfølgelig aldrig være sådan, at personer i ulykkessituationer hindrer eller hæmmer politiets, ambulancereddernes eller brandfolks arbejde, fordi de står og tager billeder eller lignende”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Det siger sig selv, at det er fuldstændig uacceptabelt og total mangel på respekt for de tilskadekomne, deres pårørende og det politi og redningsmandskab, som har til opgave at hjælpe dem, der er kommet til skade. Det hører ingen steder hjemme, at nogle kan finde på at lægge hindringer i vejen eller besværliggøre arbejdet for de mennesker, der står i frontlinjen, med at udføre et livsvigtigt arbejde for at hjælpe os andre, når vi er i nød. Det er jo dem, der skal passe på os alle sammen og komme til hjælp, når vi har brug for det.

Det kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningsmandskabets arbejde. Straffelovens § 119, stk. 3, kriminaliserer hindringen af bl.a. politiets, ambulancereddernes og brandfolks arbejde. Hvis nogen forhindrer deres arbejde, kan det være strafbart efter bestemmelsen, men for at kunne blive straffet, er der et krav: At den gældende har forsæt, som det hedder i strafferetten, til at forhindre udførelsen af arbejdet, f.eks. hvis man gør det med vilje. En overtrædelse af § 119, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Politiets erfaring er, at selv om de oplever stigende udfordringer med nysgerrige personer ved uheldssteder, følger langt de fleste heldigvis politiets anvisninger og afspærringer.

Herudover er det sådan ifølge færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må komme så tæt på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Tilfælde, hvor forbipasserende tager billeder eller optager video af et uhelds- eller brandsted, vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, hvis redningsarbejdet af den grund er blevet hæmmet. For at kunne blive straffet efter bestemmelsen i færdselsloven er det et krav, at den pågældende har udvist uagtsomhed. En overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, straffes med bøde”.

Justitsministeren fortsatte:

”Men uanset hvad der end kræves – for man kan jo blive straffet efter de to bestemmelser – så ændrer det jo ikke ved, at man skal tænke sig om og grundigt overveje, om man er til gene for de politi- eller redningsfolk, der rent faktisk har noget at gøre på stedet. Vi har alle sammen et personligt ansvar for at udvise den fornødne hensynsfuldhed, respekt og omtanke for de tilskadekomne, og vi skal hver især gøre vores til, at politi og redningsmandskab i en ulykkessituation har de bedst mulige arbejdsvilkår.

Det skal jo ikke være sådan, at politi og redningsfolk skal have fokus på at fjerne nysgerrige og anmassende personer, der stimler sammen omkring et ulykkessted. Politiets primære fokus i ulykkessituationer er rettet mod at redde liv, at løse politimæssige opgaver i direkte tilknytning til ulykken, f.eks. trafikregulering og afskærmning, og at koordinere den samlede redningsindsats.

Når det er sagt, går jeg naturligvis ud fra, at politiet bruger de redskaber, de har. Det gælder også muligheden for at rejse sigtelse, hvis de vurderer, at det er relevant i den konkrete situation”.

Herefter påpegede justitsministeren, at politiet er opmærksom på udfordringerne med den uhensigtsmæssige adfærd med nysgerrige personer ved ulykkessteder, og at politiet har fokus på, hvordan de bedst imødegår udfordringen, når de rykker ud til en ulykke.

”Myndighederne er altså allerede opmærksomme på problemet, men der er behov for en yderligere oplysningsindsats. Rigspolitiet vil derfor i dag komme med et oplysningsinitiativ – og igen her vil jeg også sige: Lad os bare kalde det en moralsk opsang – som skal være med til at øge borgernes opmærksomhed om deres adfærd i forbindelse med ulykker og få dem til at tænke mere over konsekvenserne af deres adfærd i sådan nogle situationer. Rigspolitiets vil samtidig generelt vejlede om, at det efter omstændighederne kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningspersonalets arbejde i ulykkessituationer”.

Den efterfølgende debat viste, at der var stor enighed blandt Folketingets partier, og det var da også et enigt Folketing, som efterfølgende vedtog denne udtalelse:

”Folketinget understreger vigtigheden af det personlige ansvar og af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade eller der er risiko herfor. Folketinget noterer sig, at det efter omstændighederne vil være strafbart at lægge hindringer i vejen for, at ambulancereddere, brandfolk og politiet kan udføre deres arbejde. Folketinget noterer sig desuden, at politiet er opmærksomme på problemet, og at politiet fremover vil arbejde for at øge borgernes opmærksomhed på konsekvenserne af deres adfærd i ulykkes- og andre krisesituationer”.

Hvis ambulancerne i Region Syddanmark får Tempo 100-godkendelser, så vil de kunne medbringe mere og bedre udstyr. Til gengæld vil de skulle køre langsommere på motorvejene, når de ikke kører udrykningskørsel, og en ny beregning viser, at ambulancerne dermed vil skulle tilbringe ca. 8 timer ekstra på vejen hver dag. Samtidig vil ændringen formentlig ikke kunne ske uden et nyt udbud.

I 2015 blev det muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Dermed kan de medbringe mere udstyr. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

Region Syddanmark har regnet på, hvad konsekvensen for ambulanceberedskabet vil være, hvis regionens ambulancer fremover skal overholde nye hastighedsgrænser. Hvis der tages udgangspunkt i ambulancernes kørselsmønstre i 2017, så vil der med Tempo 100-godkendelse skulle bruges ca. 8 timer ekstra om dagen på at køre det samme antal ture. Fordelt på regionens fire delaftaler ser beregningen således ud:

• Delaftale Sønderjylland: 2,6 timer dagligt
• Delaftale Fyn: 2,2 timer dagligt
• Delaftale Sydvestjylland: 1,3 timer dagligt
• Delaftale Trekantsområdet: 2,2 timer dagligt

Samtidig har Region Syddanmark foretaget en vurdering af, om det vil være i overensstemmelse med udbudsreglerne at ændre specifikationerne på ambulancerne.

Ifølge regionens jurister vil specifikationerne uden videre kunne ændres for regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd. Men det ser anderledes ud i forhold til Responce, der står for ambulancekørslen i Trekantsområdet.

Regionen vurderer således, at der vil være tale om en væsentlig ændring af kontraktgrundlaget med Responce. De nuværende ambulancer hos Responce er nemlig specialfremstillede med fokus på at holde deres vægt nede. Hvis vægtkravene ændres, vil Responce kunne købe billigere standardambulancer. Hertil kommer, at regionen vil skulle tilkøbe yderligere bemanding af ambulancer, hvis der skal kompenseres for ambulancernes langsommere kørsel.

Alt i alt er det regionens vurdering, at der samlet set vil blive tale om, at kontrakterne ændres mere end de 10 pct. af kontraktværdien, som normalt vil være lovligt.

I år har brandfolk fra landets beredskaber indtil videre brugt 1.145 timer på sidde brandvagt på hospitalsafdelinger, der har været ramt af overbelægning. Det viser en ny opgørelse fra de kommunale beredskaber. Der er tale om en kraftig stigning i forhold til 2017, hvor der hele året blev brugt 180 timer på samme opgave.

De 24 beredskaber har udarbejdet en opgørelse til Beredskabsstyrelsen, som viser, at danske brandfolk fra 2015 og frem til 1. maj 2018 i alt har anvendt 4.229 timer på at sidde brandvagt på danske hospitalsafdelinger i forbindelse med overbelægning på afdelingen.

• 2015: 2.190 timer
• 2016: 714 timer
• 2017: 180 timer
• 2018: 1.145 timer (til 1. maj 2018)

Beredskabsstyrelsen bemærker, at det er uvist, om og i givet fald hvor mange timer danske brandfolk årligt siden 2015 har brugt på at sidde brandvagt på hospitalsafdelinger i andre sammenhænge end overbelægning.

En 24-årig mand er ved byretten i Aarhus blevet dømt for at have påsat 57 brande forskellige steder i Aarhus sidste år. Dommen lød på anbringelse på en sikret afdeling uden længstetid. Det betyder, at der ikke er sat nogen slutdato for, hvornår han eventuelt må komme på fri fod. Den 24-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.

Den 24-årige blev anholdt efter et tip sidste år og erkendte hurtigt at have stået bag mange brande. Blandt andet har han sat ild til en skole i Brabrand, en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst og en institution i Brabrand samt påsat en række andre mindre og større brande.

Ingen personer kom til skade ved brandene, men flere steder er der sket skader for flere hundredetusinde kroner.

”Jeg er meget tilfreds med, at dommeren valgte at følge anbefalingen fra mentalundersøgelsen og fra retslægen”, siger anklager Rosa Pape.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nu udstedt den bekendtgørelse, der skal regulere den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. Bekendtgørelsen, som først træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder blandt andet bestemmelser om uddannelsens opbygning, om kompetencemålene for uddannelsen og om den afsluttende prøve.

Den nye bekendtgørelse erstatter den gældende bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til redder. Den gamle bekendtgørelse vil dog stadig gælde for de elever, der inden 1. januar 2019 er begyndt på redderuddannelsen.

Bekendtgørelsen slår fast, at redderelever med specialet ambulanceassistent vil kunne overgå til den nye uddannelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med praktikvirksomheden.

Læs hele bekendtgørelsen her.

Økonomien i Østsjællands Beredskab er hårdt presset, og beredskabet forventet at få et underskud på næsten 10 mio. kr. i 2018. Årsagen er især, at processen med en ny risikobaseret dimensionering er havareret. Men også prisstigninger fra Falck, manglende salg af kurser til ejerkommunerne samt tabte indtægter efter udbud i ejerkommunerne forklarer den stærkt forværrede økonomi.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i 2018. Det skulle blandt andet give mulighed for at anvende 5 mio. kr. til investeringer i nyt materiel. Men i den korte tid, som er gået siden budgettet blev lagt, er situationen blevet væsentligt forværret, og nu forventer beredskabet kun et overskud på 0,2 mio. kr.

I forhold til budgettet bliver der således tale om et merforbrug på hele 9,6 mio. kr.

Ifølge beredskabet skyldes underskuddet især, at den politiske proces om en ny risikobaseret dimensionering er havareret efter Køge Kommune beslutning om at forlade det fælleskommunale beredskab. Dermed har det ikke været muligt at forhandle nye kontrakter på plads med Falck – og de nye kontrakter skulle ellers have givet en besparelse på 5 mio. kr. om året.

De hidtidige kontrakter med Falck udløb ved udgangen af 2017, og det har derfor været nødvendigt at forlænge dem.  ”Det kan efter udbuddet konstateres, at de tidligere kontrakter har været billigere end den pris, der kan opnås i dag, og det har ikke været muligt at forlænge kontrakterne på samme vilkår, hvilket kan være en del af en tendens, der ses over hele landet, hvor Falck hæver priserne af forretningsmæssige årsager. Forlængelserne af de nuværende kontrakter medfører derfor et merforbrug på 1,6 mio. kr.”, konstaterer Østsjællands Beredskab.

Desuden må beredskabet konstatere, at der er mindre indtægter på salg af kurser end forventet. Beredskabskommissionen besluttede ellers i forbindelse med godkendelse af budgettet for 2017, at beredskabet skulle gennemføre en ekstra indsats for at sælge kurser til flere interessentkommuner med en forventet merindtægt på 1 mio. kr.

Nu er der imidlertid gennemført en salgskampagne og taget kontakt til alle kommuner, men til trods for, at beredskabet selv mener, at deres priser er konkurrencedygtige, er det ikke lykkes at sælge flere kurser, da kommunerne ikke har ønsket at skifte leverandør.

Hertil kommer, at beredskabets sikringsafdeling forventer mindreindtægter på 1,1 mio. kr. som følge af udbud og lavere priser. Vagtcentralens serviceopgaver vil herudover resultere i en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. på overvågning af tyverialarmer som følge af udbud og heraf ændrede vilkår for opgaven. Endelig forventes en merudgift på 0,5 mio. kr. til ekstern bistand i forbindelse med beregning af scenarier og konsekvenser af Køge Kommunes udtræden af beredskabet samt en ny model for bidrag.