Pensi Rescue Oy produkter Busskrasch RescueSALE

Innehållssamlare

Mammografi  kan förlänga livet med 17 år

Nyheter från Vårdförbundet - 1 timme 29 minuter sedan

Kvinnor som följer mammografiprogrammet har 60 procent lägre risk att dö i bröstcancer tio år efter diagnosen, jämfört med kvinnor som inte regelbundit deltagit i undersökningarna, visar ny svensk forskning.

Lång väntan på operation av cancer i Skåne

Nyheter från Vårdförbundet - 6 timmar 26 minuter sedan

Nio patienter fick vänta oacceptabelt länge på operation och vård av cancer. Fyra avled. Enhetschefen Ingrid Brunn hoppas nu att en lex Maria-anmälan leder till lösningar.

Slår alarm om personellmangel i ambulansetjenesten: – Alvorlig og urovekkende

Nyheter från Ambulanseforum - 9 timmar 36 minuter sedan

Tillitsvalgte er bekymret for situasjonen i ambulansetjenesten i Vesterålen. De reagerer også på omfattende bruk av hjemmevakt, noe de mener i praksis legger beslag på fritida til ansatte, ifølge Vesterålen Online (krever innlogging). Slik svarer sykehuset Vesterålen Online: – Turnusene er godkjent av tillitsvalgte VOL har forrige uke omtalt at detRead More

Innlegget Slår alarm om personellmangel i ambulansetjenesten: – Alvorlig og urovekkende dukket først opp på Ambulanseforum.

Hjerteløbere kommer ofte frem før ambulancen

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - 11 timmar 42 minuter sedan

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

Hurtig hjælp er altafgørende

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

Danskerne er blevet verdensmestre i førstehjælp

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

Alle kan være hjerteløbere

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Patienter riskerar att dö när ambulansen tvingas spara

Nyheter från Vårdförbundet - 11 timmar 43 minuter sedan

Ambulansverksamheten i NU-sjukvården ska minska sina kostnader med 19 miljoner kronor nästa år. Enligt Vårdförbundet riskerar framför allt patienter med de mest brådskande behoven att i värsta fall dö.

Vinnarhandledarens bästa tips

Nyheter från Vårdförbundet - 12 timmar 43 minuter sedan

Studenter behöver bli en i teamet och få frågan: Hur lär du dig bäst? Det säger sjuksköterskan Charlotte Olson, först ut som vinnare av Vårdförbundets nya pris "årets studenthandledare".

Mange hjerteløpere kommer før ambulansen i Danmark

Nyheter från Ambulanseforum - 17 timmar 13 minuter sedan

Omkring 35.000 dansker har på 14 måneder meldt seg som hjerteløpere. Der er et stort potensiale, mener forsker. Det skriver tvmv. Idéen er enkel: En app alarmerer folk i nærheten om en potensiell hjertestans, og så kan de velge å løpe, kjøre eller på annet vis bringe den nærmeste hjertestarteren tilRead More

Innlegget Mange hjerteløpere kommer før ambulansen i Danmark dukket først opp på Ambulanseforum.

Højsæson for punkteringer

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - mån, 12/11/2018 - 21:00

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

”Vi ser markant flere punkteringer her i efteråret. Faktisk udgør vores assistancer til bilister med flade dæk lige nu en stor del af alle vores assistancer”, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Mens de fleste opkald kommer fra bilister, der har brug for hjælp til at håndtere dækskifte, er der også personer, der ringer, fordi de er i tvivl, om de selv kan benytte sig af det dækkit, de har liggende i bagagerummet. Og hvordan de i så fald gør.

”Som udgangspunkt kan bilister sagtens selv gøre brug af et dækkit. Så længe man husker at følge den brugsvejledning, der står på selve kittet eller i bilens instruktionsbog. Og så er der en række særlige hensyn, man skal være opmærksom på. For eksempel hvor stort hullet er, og om man befinder sig et sted, hvor det er forsvarligt at foretage en lapning”, forklarer teknisk seniorspecialist Bo Olesen, SOS Dansk Autohjælp.

Hovedreglen for brugen af dækkit er, at man kan lappe et hul, der er mindre end 4 mm.

”De fleste punkteringer sker i høj fart, f.eks. på motorvej, og her er skaden ofte for stor til, at det kan ordnes med dækkit. På skader op til 6 mm. kan vi foretage en såkaldt nødtætning på stedet, og selv om 2 mm. måske ikke lyder af meget, så er der en verden til forskel. Er hullet til gengæld større, er det nødvendigt at skifte dækket eller at bugsere bilen på værksted”, forklarer Bo Olesen.

Skal på værksted inden 80 km.

Han gør desuden opmærksom på, at man skal huske 80/80-reglen, når der er tale om nødtætning.

”Uanset om man selv har brugt dækkit, eller om vejhjælpen har foretaget en nødtætning, må man ikke køre hurtigere end 80 km/t. Og så må man maks. køre en distance på 80 km, inden man skal forbi værkstedet og have en fagmand til at vurdere, om dækket kan lappes permanent, eller om det skal skiftes”, fortsætter han.

Er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal håndtere en punktering, opfordrer Bo Olesen til, at man kontakter sit vejhjælpsselskab, så det er professionelle, der kommer ud og vurderer skaden og hjælper én sikkert videre.

Reservedæk er den hurtigste løsning

Vil du være sikker på at kunne komme hurtigt videre, opfordrer SOS Dansk Autohjælp bilister til at have et reservedæk med i bilen. Har man ikke et decideret reservehjul, lyder et fif fra vejhjælpseksperten, at man kan bruge et vinterdæk til formålet:

”Den sikreste løsning til at imødekomme en punktering er stadig det gode gamle reservedæk. Bruger du dit vinterdæk, skal du dog være opmærksom på, at også det fungerer som en midlertidig løsning. Det gør det nemt at komme på farten igen, men også med et vinterdæk skal man køre direkte til hjemmet eller på værksted”, siger Bo Olesen.

Brannmann Stein er dobbelt så utsatt for stresslidelser som andre

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 12/11/2018 - 20:39

Folk som jobber med ulykker får langt oftere stresslidelser enn resten av oss, viser forskning. Brannmannskaper jobber systematisk for å unngå at kolleger får problemer med det de ser og opplever i jobben, ifølge NRK Trøndelag. – Det du ikke er forberedt på, det er det som tar deg. DetRead More

Innlegget Brannmann Stein er dobbelt så utsatt for stresslidelser som andre dukket først opp på Ambulanseforum.

Jönköpings 70-åringar får nytt vaccinationspaket

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 12/11/2018 - 13:06

Förutom influensa och pneumokocker ska Jönköpings 70-åringar erbjudas skydd mot bältros, difteri, stelkramp och kikhosta från nästa år.

Akuttgeriatriens ti bud

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 12/11/2018 - 10:55

– Underbehandling er et større problem enn overbehandling når eldre blir akutt syke, sier Guro Brustad til Sykepleien. Derfor har hun laget «de ti bud» for sykepleiere som møter eldre med akutt sykdom eller skade. Mer enn 80 prosent av alle sykehusinnleggelser av eldre over 80 år er en akuttRead More

Innlegget Akuttgeriatriens ti bud dukket først opp på Ambulanseforum.

Retter hård kritik mod Danske Beredskaber i strid om myndighedsopgaver

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - mån, 12/11/2018 - 10:00

Hvem skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger? Det spørgsmål har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri nu retter en hård kritik mod Danske Beredskaber. Hos Dansk Byggeri mener man således, at beredskaberne forsøger at generobre tabte markedsandele – og at de har besnakket Dansk Folkeparti til at kræve en ændring af reglerne.

Regeringen har indført et nye byggebehandlingssystem, der certificerer private virksomheder til at foretage byggesagsbehandling. Det omfatter også brandsikkerhed. Men beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ønsker at få ændret det system, så det i stedet bliver beredskaberne, der skal foretage vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger. Senest har Dansk Folkeparti så fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske.

Men hos organisationen Dansk Byggeri retter direktør Michael H. Nielsen nu en hård kritik mod både Danske Beredskaber og Dansk Folkeparti.

”Forslaget fra beredskaberne er et forsøg på at generobre gamle markedsandele og en funktion, hvor de bliver brand- og byggesags myndighed parallelt med kommunerne. Det er et markant tilbageskridt og en helt forkert vej at gå. De certificerede rådgivere skal kunne dokumentere deres viden. Det er ikke noget, man bare trækker i en automat. Det bliver et system, hvor vi på tværs af kommunegrænser kan få godkendt bygningstyper for brandsikkerhed og statiske beregninger. Det er også et forsøg på at billiggøre byggeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Michael H Nielsen til magasinet BygTek.

Har besnakket Dansk Folkeparti

”Det er et opgør med den nye og moderniserede byggesagsbehandling, som Dansk Folkeparti selv stemte for. Det lugter lidt af, at Danske Beredskaber har været dygtige til at besnakke Dansk Folkeparti og få dem til at fremlægge det forslag, som beredskaberne selv har ønsket og henvendt sig til ministeren om”, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Michael H. Nielsen peger i stedet på, at certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere skal godkende byggerier.

Tidig upptäckt av kol möjlig med ny metod

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 12/11/2018 - 06:00

Nanopartiklar kan avslöja om någon håller på att få sjukdomen kol. Forskare har utvecklat en ny teknik och hoppas att den kan bidra till att sjukdomen upptäcks tidigare.

2 500 kronor mer i lön – ändå flyr personalen

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 12/11/2018 - 04:00

En kedja av missförstånd och bristande kommunikation fick lönetillägget på 2 500 kronor att vändas till en personalflykt från lungavdelningen på Sunderby sjukhus. Personalen kände sig förbisedd vid sammanslagningen med infektionsavdelningen.

Sp skuffet over responstid-nekt fra Ap

Nyheter från Ambulanseforum - sön, 11/11/2018 - 22:05

Ap vil ikke sikre flertall til et Sp-forslag om å lovfeste responstid-krav for ambulanser, ifølge Trønder-Avisa (krever innlogging). Senterpartiet mener ambulansenes anbefalte utrykningstider for akutte oppdrag, må gjøres om til lovpålagte krav. KrF og SV ble med på Sp-forslaget og Ap kunne sikret flertall, da helsekomiteen behandlet saken torsdag. MenRead More

Innlegget Sp skuffet over responstid-nekt fra Ap dukket først opp på Ambulanseforum.

Store forskelle på trafikulykker i landets politikredse

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 11/11/2018 - 22:00

Færre kommer til skade eller mister livet på de danske veje, men i tre politikredse er udviklingen en anden. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om trafikulykker i landets 12 politikredse. Ifølge rapporten har der på landsplan har der fra 2013 til 2017 været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på 7 pct.

De fleste politikredse følger denne udvikling, men i Østjylland, på Københavns Vestegn og på Sydsjælland og Lolland Falster er det gået den anden vej. Her har der været stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne.

I Østjylland er antallet af tilskadekomne steget med 24 pct. på fem år, så der i 2017 var 393 tilskadekomne i trafikken på de østjyske veje. På Københavns Vestegn er antallet af dræbte steget fra fire dræbte i trafikken i 2013 til 12 dræbte i 2017. Og på Sydsjælland og Lolland Falster er antallet af tilskadekomne i trafikken steget med 24 pct., mens antallet af dræbte er steget fra ni dræbte i 2013 til 17 dræbte i 2017.

Færrest dræbte i Nordsjælland

I forhold til indbyggertallet er Nordsjælland den politikreds, hvor færrest personer mistede livet eller kom til skade i en trafikulykke i 2017, mens antallet er størst i Nordjylland.

Til trods for at Nordjyllands politikreds har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere i 2017, er antallet faktisk faldet en del siden sidste år. Især antallet af dræbte er faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.

Se hele rapporten her​.

– Babcock er i rute

Nyheter från Ambulanseforum - sön, 11/11/2018 - 20:40

Babcock avlyser krisen i akuttberedskapen. Nye fly, piloter og beredskapsplan er klar til overtakelsen, ifølge Altaposten (krever innlogging). For innbyggerne i Alta-regionen, som har fra 13 til 28 mil til nærmeste sykehus, er de gule flyene som helseforetaket Luftambulansetjenesten disponerer det som kan skille mellom liv og død i situasjonerRead More

Innlegget – Babcock er i rute dukket først opp på Ambulanseforum.

Ambulanse krasjet under utrykning på E18 mellom Arendal og Tvedestrand

Nyheter från Ambulanseforum - sön, 11/11/2018 - 20:17

Én person er hardt skadet etter at en ambulanse og en personbil frontkolliderte på E18 mellom Arendal og Tvedestrand. Det skriver VG i kveld. Til sammen var seks personer involvert i ulykken. Fire av dem var i ambulansen, som var under utrykning. Pasienten om bord i ambulansen tas hånd omRead More

Innlegget Ambulanse krasjet under utrykning på E18 mellom Arendal og Tvedestrand dukket først opp på Ambulanseforum.

Ambulansetjenesten reagerer: – Påstandene sprer frykt

Nyheter från Ambulanseforum - sön, 11/11/2018 - 19:23

Lederne for ambulansene i Oslo og Akershus er oppgitt etter påstander om at dagens organisering kan sette liv og helse i fare. – Folk i Asker og Bærum kan føle seg trygge, vi har kortest responstid i landet sier de til Budstikka. Det sier ambulansesjef Ola Borstad i Oslo universitetssykehusRead More

Innlegget Ambulansetjenesten reagerer: – Påstandene sprer frykt dukket først opp på Ambulanseforum.

Slut med Falck-Huset og Falck-Gården

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 11/11/2018 - 19:00

Snart er det slut med to af Falcks ikoniske hovedkontorer. I København er Falck efter 56 år flyttet fra Falck-Huset på Polititorvet, og i stedet samles Falcks administration i nye lokaler i den sydvestlige del af København. I Aarhus gør Falck tilsvarende klar til at fraflytte Falck-Gården på Trindsøvej, hvor Falck siden 1966 har haft station og hovedkontor for en del af redningskorpset.

Falcks hovedkontor ligger fremover på Sydhavnsgade 18 i det sydvestlige København. Her har dele af Falcks administration også hidtil haft lokaler, men nu er Falck-Huset på Polititorvet blevet nedlagt, hvorefter aktiviteterne er flyttet til Sydhavnsgade.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962 som kombineret hovedkontor, vagtcentral og redningsstation. Ved en større omlægning af Falcks københavnske stationsstruktur i 1993 blev redningsstationen nedlagt og lokalerne inddraget til administration. Men i maj fortalte Falcks koncernchef, Jakob Riis, så om planerne om at nedlægge Falck-Huset.

I Aarhus har Falck i mange år haft hovedkontoret for dele af redningskorpset placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der siden den oprindelige indvielse i 1966 er udbygget en række gange. Efter at Falck har mistet brandslukningen i området og har centraliseret autohjælpsaktiviteterne, er lokalerne imidlertid blevet for store, og derfor er Falck-Gården sat til salg. I stedet vil Falck leje nye lokaler til den tilbageværende administration og ambulanceberedskabet.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare