Pensi Rescue Oy produkter Busskrasch RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 4 minuter 50 sekunder sedan

Hjerteløbere kommer ofte frem før ambulancen

11 timmar 49 minuter sedan

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

Hurtig hjælp er altafgørende

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

Danskerne er blevet verdensmestre i førstehjælp

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

Alle kan være hjerteløbere

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Højsæson for punkteringer

mån, 12/11/2018 - 21:00

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

”Vi ser markant flere punkteringer her i efteråret. Faktisk udgør vores assistancer til bilister med flade dæk lige nu en stor del af alle vores assistancer”, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Mens de fleste opkald kommer fra bilister, der har brug for hjælp til at håndtere dækskifte, er der også personer, der ringer, fordi de er i tvivl, om de selv kan benytte sig af det dækkit, de har liggende i bagagerummet. Og hvordan de i så fald gør.

”Som udgangspunkt kan bilister sagtens selv gøre brug af et dækkit. Så længe man husker at følge den brugsvejledning, der står på selve kittet eller i bilens instruktionsbog. Og så er der en række særlige hensyn, man skal være opmærksom på. For eksempel hvor stort hullet er, og om man befinder sig et sted, hvor det er forsvarligt at foretage en lapning”, forklarer teknisk seniorspecialist Bo Olesen, SOS Dansk Autohjælp.

Hovedreglen for brugen af dækkit er, at man kan lappe et hul, der er mindre end 4 mm.

”De fleste punkteringer sker i høj fart, f.eks. på motorvej, og her er skaden ofte for stor til, at det kan ordnes med dækkit. På skader op til 6 mm. kan vi foretage en såkaldt nødtætning på stedet, og selv om 2 mm. måske ikke lyder af meget, så er der en verden til forskel. Er hullet til gengæld større, er det nødvendigt at skifte dækket eller at bugsere bilen på værksted”, forklarer Bo Olesen.

Skal på værksted inden 80 km.

Han gør desuden opmærksom på, at man skal huske 80/80-reglen, når der er tale om nødtætning.

”Uanset om man selv har brugt dækkit, eller om vejhjælpen har foretaget en nødtætning, må man ikke køre hurtigere end 80 km/t. Og så må man maks. køre en distance på 80 km, inden man skal forbi værkstedet og have en fagmand til at vurdere, om dækket kan lappes permanent, eller om det skal skiftes”, fortsætter han.

Er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal håndtere en punktering, opfordrer Bo Olesen til, at man kontakter sit vejhjælpsselskab, så det er professionelle, der kommer ud og vurderer skaden og hjælper én sikkert videre.

Reservedæk er den hurtigste løsning

Vil du være sikker på at kunne komme hurtigt videre, opfordrer SOS Dansk Autohjælp bilister til at have et reservedæk med i bilen. Har man ikke et decideret reservehjul, lyder et fif fra vejhjælpseksperten, at man kan bruge et vinterdæk til formålet:

”Den sikreste løsning til at imødekomme en punktering er stadig det gode gamle reservedæk. Bruger du dit vinterdæk, skal du dog være opmærksom på, at også det fungerer som en midlertidig løsning. Det gør det nemt at komme på farten igen, men også med et vinterdæk skal man køre direkte til hjemmet eller på værksted”, siger Bo Olesen.

Retter hård kritik mod Danske Beredskaber i strid om myndighedsopgaver

mån, 12/11/2018 - 10:00

Hvem skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger? Det spørgsmål har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri nu retter en hård kritik mod Danske Beredskaber. Hos Dansk Byggeri mener man således, at beredskaberne forsøger at generobre tabte markedsandele – og at de har besnakket Dansk Folkeparti til at kræve en ændring af reglerne.

Regeringen har indført et nye byggebehandlingssystem, der certificerer private virksomheder til at foretage byggesagsbehandling. Det omfatter også brandsikkerhed. Men beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ønsker at få ændret det system, så det i stedet bliver beredskaberne, der skal foretage vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger. Senest har Dansk Folkeparti så fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske.

Men hos organisationen Dansk Byggeri retter direktør Michael H. Nielsen nu en hård kritik mod både Danske Beredskaber og Dansk Folkeparti.

”Forslaget fra beredskaberne er et forsøg på at generobre gamle markedsandele og en funktion, hvor de bliver brand- og byggesags myndighed parallelt med kommunerne. Det er et markant tilbageskridt og en helt forkert vej at gå. De certificerede rådgivere skal kunne dokumentere deres viden. Det er ikke noget, man bare trækker i en automat. Det bliver et system, hvor vi på tværs af kommunegrænser kan få godkendt bygningstyper for brandsikkerhed og statiske beregninger. Det er også et forsøg på at billiggøre byggeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Michael H Nielsen til magasinet BygTek.

Har besnakket Dansk Folkeparti

”Det er et opgør med den nye og moderniserede byggesagsbehandling, som Dansk Folkeparti selv stemte for. Det lugter lidt af, at Danske Beredskaber har været dygtige til at besnakke Dansk Folkeparti og få dem til at fremlægge det forslag, som beredskaberne selv har ønsket og henvendt sig til ministeren om”, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Michael H. Nielsen peger i stedet på, at certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere skal godkende byggerier.

Store forskelle på trafikulykker i landets politikredse

sön, 11/11/2018 - 22:00

Færre kommer til skade eller mister livet på de danske veje, men i tre politikredse er udviklingen en anden. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om trafikulykker i landets 12 politikredse. Ifølge rapporten har der på landsplan har der fra 2013 til 2017 været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på 7 pct.

De fleste politikredse følger denne udvikling, men i Østjylland, på Københavns Vestegn og på Sydsjælland og Lolland Falster er det gået den anden vej. Her har der været stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne.

I Østjylland er antallet af tilskadekomne steget med 24 pct. på fem år, så der i 2017 var 393 tilskadekomne i trafikken på de østjyske veje. På Københavns Vestegn er antallet af dræbte steget fra fire dræbte i trafikken i 2013 til 12 dræbte i 2017. Og på Sydsjælland og Lolland Falster er antallet af tilskadekomne i trafikken steget med 24 pct., mens antallet af dræbte er steget fra ni dræbte i 2013 til 17 dræbte i 2017.

Færrest dræbte i Nordsjælland

I forhold til indbyggertallet er Nordsjælland den politikreds, hvor færrest personer mistede livet eller kom til skade i en trafikulykke i 2017, mens antallet er størst i Nordjylland.

Til trods for at Nordjyllands politikreds har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere i 2017, er antallet faktisk faldet en del siden sidste år. Især antallet af dræbte er faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.

Se hele rapporten her​.

Slut med Falck-Huset og Falck-Gården

sön, 11/11/2018 - 19:00

Snart er det slut med to af Falcks ikoniske hovedkontorer. I København er Falck efter 56 år flyttet fra Falck-Huset på Polititorvet, og i stedet samles Falcks administration i nye lokaler i den sydvestlige del af København. I Aarhus gør Falck tilsvarende klar til at fraflytte Falck-Gården på Trindsøvej, hvor Falck siden 1966 har haft station og hovedkontor for en del af redningskorpset.

Falcks hovedkontor ligger fremover på Sydhavnsgade 18 i det sydvestlige København. Her har dele af Falcks administration også hidtil haft lokaler, men nu er Falck-Huset på Polititorvet blevet nedlagt, hvorefter aktiviteterne er flyttet til Sydhavnsgade.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962 som kombineret hovedkontor, vagtcentral og redningsstation. Ved en større omlægning af Falcks københavnske stationsstruktur i 1993 blev redningsstationen nedlagt og lokalerne inddraget til administration. Men i maj fortalte Falcks koncernchef, Jakob Riis, så om planerne om at nedlægge Falck-Huset.

I Aarhus har Falck i mange år haft hovedkontoret for dele af redningskorpset placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der siden den oprindelige indvielse i 1966 er udbygget en række gange. Efter at Falck har mistet brandslukningen i området og har centraliseret autohjælpsaktiviteterne, er lokalerne imidlertid blevet for store, og derfor er Falck-Gården sat til salg. I stedet vil Falck leje nye lokaler til den tilbageværende administration og ambulanceberedskabet.

Opfordrer udvalg til at bruge 3 mio. kr. på forskning i brandfolks arbejdsmiljø

sön, 11/11/2018 - 11:00

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et brev til Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordret udvalget til at afsætte op til 3 mio. kr. til forskning i brandfolks arbejdsmiljø. Forskningen kan bl.a. afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod og brænderøgspartikler mv.

Ministerens brev er et led i udmøntningen af den aftale, der i september blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om brandfolks arbejdsmiljø. Af aftalen fremgår det således, at aftalepartierne er enige om, at opfølgende forskning på området bør prioriteres og søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden.

”Det er min forventning, at fonden vil efterspørge ansøgninger herom i forbindelse med fondens ansøgningsrunde i foråret 2019”, oplyser Troels Lund Poulsen.

Dom stadfæstet: Redningsgruppens chef skal fire år i fængsel

lör, 10/11/2018 - 13:00

Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 46-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel. Det slår Østre Landsret fast i en ny dom, der stadfæster den straf, som Henrik Kalmer sidste år fik i byretten. Han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig.

Henrik Kalmer var stifter, direktør og bestyrelsesmedlem med den bestemmende indflydelse på driften i en række selskaber, der alle gik konkurs. Efterfølgende blev han ved byretten i Odense dømt for groft skyldnersvig, groft bedrageri, groft mandatsvig, groft dokumentfalsk og grov overtrædelse af bogføringsloven og reglerne om kapitaltilførsel og anvendelse af en juridisk persons midler.

Med mindre justeringer har Østre Landsret fundet Henrik Kalmer skyldig i samme omfang som byretten. Landsretten har fundet, at kreditorerne i de konkursramte selskaber led eller var i væsentlig risiko for at lide formuetab, og at beløbet er på ikke under 50 mio. kr. Endvidere var landsretten enig i byrettens strafudmåling og i, at Henrik Kalmer indtil videre skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Havde store ambitioner

Redningsgruppen blev etableret i 2011 under navnet Dansk Redningskorps, men skiftede senere navn til Redningskorps Danmark og derefter Redningsgruppen. Dengang var ambitionerne store, og Redningsgruppen med Henrik Kalmer i spidsen bebudede, at man ville blive en stor aktør indenfor både brandslukning, ambulancekørsel, sygetransport og autohjælp. I praksis viste der sig imidlertid at være langt mellem succeshistorierne for Redningsgruppen, der tabte de offentlige udbud, som selskabet deltog i.

Et lovende samarbejde med den store norske autohjælpsaktør Viking brød efter få måneder sammen – og resulterede i en usædvanlig og offentlig krig mellem de to selskaber, hvor Vikings koncernchef betegnede Redningsgruppen som useriøse. ”Det har været et forfærdeligt selskab at have med at gøre. Det her er en helt utrolig sag. Det er et lillebitte selskab med store økonomiske problemer, de har et dundrende underskud, og manden bag selskabet har flere konkurser bag sig”, sagde Viking-koncernchef Hans Petter Semmelmann i 2012. Vking har efterfølgende selv etableret sig i Danmark.

Ifølge Redningsgruppen selv havde virksomheden 41 stationer, men i 2014 var det slut – her blev det sidste af de ca. 13 selskaber, som var blevet oprettet, taget under konkursbehandling.

Falck genvinder tre amerikanske ambulancekontrakter

tors, 08/11/2018 - 18:00

Amerikanske Care Ambulance, som er en del af Falck, har genvundet kontrakter med byerne Westminster, Fullerton og Costa Mesa i Orange County. Dermed vil 350.000 borgere i det sydlige Californien også i fremtiden se ambulancer fra Care Ambulance på vejene og få fat i medarbejdere fra Care Ambulance, når de ringer til alarmnummeret 911.

Kontrakterne i Westminster og Costa Mesa er begge vundet i åbent udbud og løber i fem år fra nu. Kontrakten i Fullerton er en to-årig forlængelse af en kontrakt, som bliver sendt i udbud i 2020. I alt vil 50 medarbejdere og 10 ambulancer yde hjælp fra otte stationer fordelt over de tre byer.

“Vi er meget glade for, at vi kan fortsætte med at yde en stabil ambulance-tjeneste til borgerne i Westminster, Fullerton og Costa Mesa. Orange County er vores hjemmebane, og vi har været her siden 1969”, fortæller Troy Hagen, der er Regional Managing Director i Falck Ambulance i Californien.

Falck opererer i 73 byer i Orange County og Los Angeles County, hvor redningskoncernen servicerer mere end 5 mio. californiere.

Mange blodpropper kan opdages med ny målemetode i ambulancerne

tis, 06/11/2018 - 18:00

2.000 borgere i Region Hovedstaden bliver hvert år ramt af mindre blodpropper. Nu kan mange opdages allerede i ambulancen med en ny og forbedret målemetode. Ambulancepersonalet har i et halvt år brugt den nye metode, der måler blodets indhold af troponin, der er et hjerteenzym, som frigives til blodet, når hjertemusklen har iltmangel.

Ved at være i on-line kontakt med førende kardiologer på Rigshospitalet får ambulancepersonalet straks en lægefaglig vurdering – og kan køre patienten til det nærmeste hospital med en hjerte-kar-afdeling.

Den nye blodprøveanalyse måler stoffet troponin i blodet. Prøven tages fra en blodåre og analyseres i ambulancen på alle patienter med brystsmerter eller pludselig opstået åndenød (uden kendt lungesygdom). Analysen tager ca. 15 minutter.

Hvis prøven er positiv, det vil sige mere end 40 ng/time, og der mistænkes en mindre blodprop, vil ambulancen konferere patienten med kardiologisk vagthavende på Rigshospitalet. Det sker med henblik på en visitation til enten Gentofte Hospital eller Rigshospitalet for at få lavet en nærmere hjerteundersøgelse. Er prøven negativ, vil patienten blive kørt til nærmeste akuthospital til videre undersøgelse.

Tager ca. 50 prøver om dagen

I Region Hovedstaden får ca. 3.400 borgere hvert år blodprop i hjertet, heraf ca. 2.000 mindre blodpropper. Ca. 50 gange dagligt får borgere i Region Hovedstaden taget den nye blodprøveanalyse i ambulancen.

”Det er er tidskritisk tilstand at have en mulig blodprop i hjertet, og derfor er det til gavn for patienterne hurtigt at blive undersøgt og behandlet på en specialiseret afdeling. Den nye blodprøve gør, at vi kan visitere de hjertepatienter, der har gavn af en kateter-undersøgelse til rette hospital første gang, i stedet for at flytte dem senere i forløbet”, fortæller Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Der er flere fordele ved at patienten kan sendes direkte til os eller et andet hospital, hvor de kan blive undersøgt og behandlet inden for kort tid. Det betyder, udover at patienterne undgår overflytninger mellem hospitaler, også at de hurtigere kan udskrives og komme hjem til deres egen hverdag”, siger overlæge på Hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, Mette Gitz Charlot.

Gode erfaringer fra Midtjylland

Den nye målemetode er en del af et forskningsprojekt i Region Hovedstaden med tidlig diagnostik af blodprop i hjertet ved blodprøveanalyse præhospitalt. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem flere regioner, og det er støttet af Hjerteforeningen.

Metoden er afprøvet i Region Midtjylland, og foreløbige resultater derfra viser, at ud over en hurtigere behandling opnår patienterne også kortere indlæggelse. Det har i Region Midtjylland ført til en reduktion på i to sengedage pr. patient i gennemsnit.

Erfaringer fra Region Midtjylland viser desuden, at ca. 45 procent af patienterne med mindre blodprop i hjertet kan identificeres med testen. De kan ikke ses på en EKG-undersøgelse, der måler hjertets elektriske impulser. Patienter med større blodpropper i hjertet bliver sendt til hospitalerne som hidtil.

Den nye metode til måling betyder, at hjertepatienter skal køres længere med Region Hovedstadens Akutberedskab. F.eks. skal en borger fra Humlebæk, der er ramt af en mindre blodprop, ikke længere køres til Nordsjællands Hospital, men derimod til Gentofte Hospital, fordi patienterne med hjerte-kar-sygdomme skal opereres der.

Færre blinde alarmer og ny vagtcentral presser brandvæsens økonomi

mån, 05/11/2018 - 20:00

Økonomien i Østsjællands Beredskab er på få måneder blevet yderligere forværret, og det fælleskommunale brandvæsen forventer nu, at hullet i kassen i år ender på 10,8 mio. kr. Det er 1,2 mio. kr. værre end for bare få måneder siden. Ironisk nok er årsagen blandt andet, at der kommer færre blinde alarmer. Men også problemer med implementeringen af en ny vagtcentral koster ekstra.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i år, men nu forventer beredskabet i stedet et underskud på 1 mio. kr. Det er en forværring på 1,2 mio. kr. siden sidste status for bare få måneder siden.

En væsentlig årsag er, at beredskabets dialog og rådgivningen i forbindelse med det forebyggende arbejde har en positiv virkning på antallet af blinde ABA-alarmer. Men da gebyrer fra udrykningerne til blinde alarmer samtidig er en væsentlig indtægtskilde, betyder de færre udrykninger, at der vil mangle 1,4 mio. kr. i beredskabets kasse.

Midlertidige løsninger på ny vagtcentral

En anden udfordring er knyttet til implementeringen af Østsjællands Beredskabs nye vagtcentral, der er placeret hos Hovedstadens Beredskab. Her arbejder man fortsat med midlertidige løsninger, og det har givet ekstraudgifter til løn, varekøb og tjenesteydelser i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.

Desuden har beredskabskommissionen besluttet at anvende ekstern bistand til at afklare konsekvenser af, at beredskabets forslag til ny risikobaseret dimensionering ikke er godkendt i alle kommuner. Der forventes en merudgift hertil på 0,5 mio. kr. Den manglende godkendelse har også ført til, at kontrakten med Falck i Køge Kommune er blevet midlertidigt forlænget i 13 måneder, men det har udløst en prisstigning på 1,6 mio. kr. fra Falck.

Storbrand i lagerbygning i Tølløse

lör, 03/11/2018 - 18:00

I sidste weekend blev en større industribygning i Tølløse hærget af en voldsom brand. Søndag kl. 03.02 indløb der melding om bygningsbrand på Tølløsevej i Tølløse, og da de første brandfolk ankom, havde ilden allerede godt fat i en stor lagerhal, og der blev hurtigt rekvireret assistance fra Holbæk og Hvalsø.

Både lagerhallens tag og vægge var beklædt med stålplader, hvilket besværliggjorde slukningsarbejdet. Trods store mængder vand og en ihærdig indsats, kunne brandfolkene ikke forhindre brandspredning til yderligere en lagerbygning.

Ilden gik gennem taget på bygningen, som kort efter var totalt overtændt. Den sidste lagerbygning var også i stor fare for at ryge med, men det lykkedes dog brandvæsnet at forhindre yderligere spredning.

Brandfolkene måtte skære sig vej igennem taget med både kapsav og skæreslukker for at forhindre ilden i at løbe videre. Her var dronen igen et godt arbejdsredskab til at lokalisere ilden og sætte ind de rigtige steder.

Branden var nedkæmpet omkring kl. 07.30, men herefter ventede det omfattende efterslukningsarbejde, som først var færdigt sidst på søndagen.

Indsatte styrker
  • Tølløse med sprøjte og tankvogn
  • Holbæk med ISL, sprøjte, tankvogn, og redningslift
  • Hvalsø med ISL, sprøjte og tankvogn
  • Kirke Hyllinge med tankvogn
  • Sorø med redningslift
  • Mørkøv med tankvogn
  • Asnæs med tankvogn
  • Nykøbing Sj. med tankvogn og mobilt vandkar
  • Høje Taastrup med redningslift
  • De frivillige med droneberedskab, sprøjte, slangetender, luftfyldestation og forplejning
  • Beredskabsstyrelsen Sjælland med sprøjte, tankvogn, redningskran, højtrykskompressor og kommunikationsvogn
  • Politi med ISL og patrulje.

Foto og oplysninger: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Vil have Folketinget til at flytte ansvaret for brandsikkerhed til brandvæsenerne

lör, 03/11/2018 - 11:00

Det skal være brandvæsenerne og ikke de kommunale bygningsmyndigheder, som har myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger. Det mener Dansk Folkeparti, som nu har fremsat et beslutningsforslag, der skal behandles i Folketinget. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag eller foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.

I beslutningsforslaget, der netop er blevet fremsat, henviser Dansk Folkeparti til branden på et plejehjem i Allingåbro på Djursland i august – en brand, der krævede tre dødsofre blandt plejehjemmets beboere. Den tragiske hændelse har i medierne skabt fornyet fokus på, hvordan der sikres tilstrækkelig brandsikkerhed i bygninger i Danmark, uanset om der er tale om private eller offentlige bygninger, institutioner eller virksomheder.

”Danske Beredskaber har i forlængelse af den forfærdelige brand rettet henvendelse til såvel Folketinget som regeringen og gjort opmærksom på, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger udgør et problem. I Danske Beredskabers åbne brev henledes opmærksomheden på, at de fleste kommunale beredskaber, der bl.a. har ansvaret for brandslukning og brandsyn, siden den 1. januar 2016 har været udskilt i selvstændige enheder, som er juridisk uafhængige af den enkelte kommune. Det er imidlertid den enkelte kommunes bygningsmyndighed, der har myndighedsansvaret for at godkende nybyggeri og renoveringer og herunder også for brandsikkerheden i bygningen”, skriver Dansk Folkeparti.

Brandvæsenernes specialviden udnyttes ikke

”Der er ingen grund til at betvivle, at bygningsmyndighederne udøver deres myndighedsansvar på bedste vis, men når det handler om brandsikkerhed, er der som regel behov for specialviden, som det naturligvis kan være vanskeligt for en bygningsmyndighed at besidde. Bygningsmyndigheden kan ganske vist inddrage beredskabet, hvis den skønner, at det kan være en fordel, men der er ingen pligt til det, og det sker ikke konsekvent i alle sager. Dermed udnyttes beredskabets specialviden om brandsikring ikke, og beredskaberne får ikke kendskab til de løsninger, der vælges i de enkelte sager”, fortsætter partiet.

Dansk Folkeparti henviser videre til, at beredskabet kun kan påse og påtale, om den daglige brug af bygningen lever op til kravene i forhold til brandsikkerhed, men selve bygningens indretning og udformning, og eventuelle dispensationer fra reglerne, er sket efter sagsbehandling hos bygningsmyndigheden.

Danske Beredskaber peger derfor i deres åbne brev på, at der kan skabes en mere brandsikringsfokuseret sagsbehandling, hvis der indføres en lovhjemmel til at gøre det muligt at henlægge visse af bygningsmyndighedernes beføjelser og pligter om sagsbehandling af netop brandsikring til det lokale beredskab.

Danske Beredskaber henviser i den forbindelse til, at tilsvarende hjemler, med mulighed for at overføre kompetence, allerede er indført i lov om havmiljø, lov om beskyttelsesrum og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og at der således ikke er tale om en ukendt konstruktion.

Kan ikke sidde anbefaling overhørig

”Forslagsstillerne mener, at her er tale om et anliggende, som er alt for alvorligt til, at Folketinget kan sidde anbefalingen overhørig. Brandsikkerhed handler om liv og død, hvilket den tragiske brand i Allingåbro viste. Én brand med dødsofre er én brand for meget. Derfor foreslås det, at regeringen skal tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer, så myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber – det vil i praksis sige til de kommunale beredskabskommissioner. Hermed samles viden, forebyggende arbejde og i yderste konsekvens den operative indsats der, hvor den største ekspertise på brandsikkerhedsområdet findes. Det vil være til gavn for brandsikkerheden i Danmark, så vi kan undgå en ny tragisk dødsbrand”, slutter forslaget.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår beslutningsforslaget skal behandles i Folketingssalen.

55 nye udrykningskøretøjer til Kriminalforsorgen

tors, 01/11/2018 - 20:30

I dag er det politiet, som står for at transportere arrestanter, men fra årsskiftet overtager Kriminalforsorgen opgaven. Derfor har Kriminalforsorgen nu modtaget 55 nye køretøjer.  Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel.

Som en del af den politiske flerårsaftale 2018-2021 overtager kriminalforsorgen den 1. januar 2019 politiets opgave med at transportere arrestanter, og den opgave kræver nye køretøjer.

Der er i alt bestilt 55 køretøjer, som skal fordeles på de tre transportenheder i Kolding, Hobro og København. 24 af køretøjerne er af mærket VW Caravelle. De kan transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerrum med tonede ruder.

De resterende 31 køretøjer, der netop er ankommet, er af mærket VW Touran. Touran-modellen kan også transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerum.

Designet af de specielle køretøjer er gennemført med hjælp fra Transportenheden i København (DCA), som gennem flere år har opbygget stor erfaring med at køre indsatte. Det betyder blandt andet, at der ud over sikkerheden også er tænkt arbejdsmiljø ind i indretningen af køretøjerne. Der er eksempelvis installeret skridsikre gulve i køretøjerne, som er nemme at gøre rene.

Udrykningsmonterede køretøjer

Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at Kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel, som tidligere primært har været forbeholdt beredskabet og politiet.

Kriminalforsorgen har mulighed for udrykning, hvis det af ”tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn” skønnes nødvendigt i forbindelse med transporten af arrestanter og indsatte.

De betjente, som skal kunne køre udrykningskørsel, har fået ekstra køreuddannelse, både af hensyn til personale, arrestanter og øvrige trafikanter. Udrykningskørsel er desuden en central del af kriminalforsorgens nye uddannelse for transport- og bevogtningsbetjente, ligesom de faste fængselsbetjente, som enten allerede er ansat eller netop er blevet ansat, bliver uddannet i at kunne køre udrykningskørsel.

Region Nordjylland hjemtager akutlægebiler og akutbiler

ons, 31/10/2018 - 12:00

De ni akutlægebiler og akutbiler i Region Nordjylland skal fra 1. januar 2020 drives af regionen selv. I dag varetages driften af Falck, men regionen har besluttet at hjemtage opgaven, da man vurderer, at det vil give en øget fleksibilitet i den daglig drift, særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Samtidig venter regionen, at de årlige udgifter falder med små 3 mio. kr.

Regionsrådet i Reigon Nordjylland besluttede tirsdag at hjemtage driften af to akutlægebiler, fem paramedicinerbiler og to akutbiler med baser i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brovst, Farsø, Hobro, Hals og Skagen. Det sker, efter Region Nordjylland har haft driften af enhederne i udbud. Opgaven har hidtil været varetaget af Falck, og hjemtagningen vil ske ved årsskiftet 2019/2020. Driften af ambulanceberedskabet og den liggende sygetransport vil fortsat blive varetaget af Falck.

Det er et flertal i regionsrådet, som efter at have set evalueringen af de indkomne tilbud på opgaven og sammenholdt disse med en internt og eksternt gennemført kontrolberegning har valgt at benytte sig af muligheden for at annullere udbuddet og hjemtage opgaven til regional drift.

Ikke utilfredse med Falck

“Det præhospitale område er i en rivende udvikling, og det selv at blive driftsherre vil give os en fleksibilitet i daglig drift – særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Beslutningen bunder således ikke i utilfredshed med Falck, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om ambulancedriften”, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Regional drift af de øvrige præhospitale enheder vil blandt andet give en række nye muligheder i den præhospitale organisation, fremhæver Mogens Ove Madsen, der er formand for regionens Akut- og Praksisudvalg.

“Når vi selv ansætter paramedicinere til driften af de præhospitale enheder, får vi en ny type medarbejdere ind i den Præhospitale Virksomhed og i Region Nordjyllands akutte setup. Som del af organisationen vil de kunne bidrage med deres faglighed til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af nye tilbud på området”, siger han og nævner samtidig, at regionens egne kontrolberegninger gør det rentabelt at hjemtage opgaven – også som et stimulerende initiativ på et marked præget af monopollignende forhold. I 2017 var de samlede udgifter for enhederne således ca. 30,4 mio. kr., mens den regionale drift forventes at koste 27,6 mio. kr. om året.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og snart også Region Midtjylland driver i dag helt eller delvist deres egne præhospitale enheder og har positive erfaringer med opgaven.

Vil oprette akutlægebil som erstatning for tre akutbiler

ons, 31/10/2018 - 06:00

Region Midtjylland vil fortsat nedlægge de sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm. Men i stedet vil regionen nu oprette en ny akutlægebil, der skal placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og så skal en ambulance i Skive opgraderes, så den bemandes med en paramediciner – eller måske en anæstesisygeplejerske.

Ændringen i det præhospitale beredskab er en udløber af regionens budgetforhandlinger, hvor der er blevet gennemført en faglig analyse af den fremskudte præhospitale indsats.

Analysen anbefaler, at de sygeplejebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges. I forlængelse heraf anbefales det at opgradere ambulancer i Skive, Ringkøbing og Tarm til paramedicinerbemandede ambulancer samt at der etableres en døgndækkende ambulance i Videbæk og at den døgndækkende ambulance i Herning ændres til dagambulance.

Det ville samlet set give en besparelse på 8,7 mio. kr. om året.

Politikerne underkender analyse

Politikerne ser imidlertid ud til at underkende den faglige analyses anbefalinger.

De har således bedt regionens embedsmænd om at arbejde med en ny model, hvor de tre akutbiler fortsat nedlægges, men hvor der etableres en helt ny akutlægebil, som placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig skal en ambulance i Skive opgraderes til en ambulance bemandet med paramediciner eller anæstesisygeplejerske.

Med den nye model er der ikke længere penge til en ambulance i Videbæk, og den samlede besparelse ventes reduceret til 7 mio. kr., som skal anvendes til ”økonomisk konsolidering”.

Lejre Kommune overvejer at forlade Vestsjællands Brandvæsen

mån, 29/10/2018 - 10:00

Politikerne i Lejre Kommune accepterer formentlig, at den nye dimensioneringsplan for det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen resulterer i stigende udgifter og faldende serviceniveau. Men et enigt økonomiudvalg i kommunen vil have embedsmændene til at fremlægge en komplet plan for, hvordan Lejre Kommune kan genetablere sit eget brandvæsen.

På tirsdag skal byrådet i Lejre Kommune tage stilling til den nye plan for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen. Planen indebærer ikke forbedringer for Lejre Kommune, der i stedet vil skulle betale ekstra, hvis det nuværende beredskab med redning på fjord og hav skal opretholdes – det er nemlig ikke lovpligtigt, og derfor ønsker Vestsjællands Brandvæsen at spare det væk.

Det ventes, at dimensioneringsplanen vedtages i Lejres byråd.

Men ikke mindst udsigten til, at der i fremtiden kan ske en lukning af brandstationen i Kirke Hyllinge – som måske skal sammenlægges med brandstationen i Skibby – har fået et enigt økonomiudvalg i Lejre Kommune til at beslutte, at den kommunale administration skal udarbejde et oplæg til metode, tidsplan og økonomi for undersøgelse af, hvad det vil koste, hvis Lejre Kommune vil genetablere sit eget beredskab.

Kommuner: Ny undersøgelse om brandsikkerhed på plejehjem bør stoppes

sön, 28/10/2018 - 12:00

Efter den tragiske dødsbrand på Farsøhthus Plejecenter i august har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsendt et omfangsrigt spørgemateriale om brandsikkerhed på plejehjem til kommunerne. Men kommunerne er stærkt utilfredse, og de opfordrer nu styrelsen til at sætte undersøgelsen i bero. Kommunerne mener, at undersøgelsen tyder på manglende kendskab til sagsområdet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udsendt et hyrdebrev til kommunerne, hvor transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen opfordrer kommunerne til at sikre sig, at brandsikkerheden er i orden i de private og offentlige bygninger, hvortil kommunerne visiterer borgere, der ikke kan forventes at bringe sig selv i sikkerhed ved brand.

I hyrdebrevet varsles også en undersøgelse, som skal samle viden om bygningernes brandsikkerhed. Undersøgelsen skal foretages på baggrund af kommunernes gennemgang af brandsikkerheden i relevante bygninger.

Stor undersøgelse – med kort frist

Et omfattende spørgemateriale er derefter udsendt til kommunerne den 10. oktober 2018 med svarfrist den 19. november 2018.

Men kommunernes organisation, KL, påpeger, at de ikke forud for udsendelsen har haft mulighed for at se materialet. KL har imidlertid advaret Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om, at den første opfordring til gennemgang af relevante bygninger er meget stor. Hertil kommer så en undersøgelse, der foregår asymmetrisk til denne, hvor alle bygninger skal indarbejdes i spørgeskemaet.

Derfor har KL nu opfordret styrelsen til at sætte undersøgelsen i bero, ”så en mere hensigtsmæssig undersøgelse evt. kan udarbejdes i samarbejde med KL og kommunale medarbejdere med kendskab til sagsområdet”, som KL udtrykker det. KL opfordrer samtidig styrelsen til, at en sådan undersøgelse får en længere tidsfrist end den, der nu er meldt ud.

Spøgelsesbilister skal bremses af lave stopskilte

sön, 28/10/2018 - 08:00

Vejdirektoratet opsætter i den kommende tid særligt lavt siddende tavler med indkørselsforbud på frakørselsramperne ved hovedparten af de hjemlige motorveje. Stoptavlerne skal være med til at forhindre spøgelsesbilister i at køre den forkerte vej ned på motorvejene.  Forskning viser nemlig, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører.

Netop den type bilister er overrepræsenterede som spøgelsesbilister. Derfor er det Vejdirektoratets forhåbning, at de nye, lavt siddende stoptavler vil være med til at stoppe flere af dem, når de er på vej ned af frakørselsramperne i den forkerte retning.

Helt konkret vil stoptavlerne blive opsat i 60-80 centimeters højde. De vil blive placeret helt oppe ved afslutningen af frakørslerne, så de kan advare spøgelsesbilisterne, så snart de drejer ned på dem.

Røde stoptavler

Stoptavlerne vil være af den slags, som normalt bruges til at advare trafikanterne om indkørselsforbud – altså røde med en bred, hvid stribe i midten. De vil supplere de stoptavler, der i forvejen er opsat ved ramperne, men som typisk hænger i en større højde. Det er planen, at de vil være opstillet over hele landet inden udgangen af 2018.

Der vil dog være nogle ramper på Sjælland, hvor tavlerne ikke opstilles. Det skyldes, at der skal findes en nærmere teknisk løsning på, hvordan tavlerne skal opsættes på disse ramper.

Nyt lovforslag: Deltidsbrandfolk slipper for umuligt krav ved brug af firmabiler

lör, 27/10/2018 - 21:00

Hvis en deltidsbrandmand i dag bliver tilkaldt til en brand, mens han er på arbejde og anvender en firmabil, så må han som udgangspunkt ikke bruge firmabilen til at køre til brandstationen. I stedet skal han enten skifte til sin private bil eller på forhånd købe et særligt dagsbevis, der giver mulighed for at anvende firmabilen. Men det skal et nyt lovforslag ændre på.

Det er reglerne i vægtafgiftsloven, som indebærer, at deltidsbrandfolk risikerer at få et stort problem, hvis de blive tilkaldt til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv.

For hvis deltidsbrandfolkene som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gulpladebil), og der er foretaget fradrag for moms ved anskaffelsen, er de omfattet af vægtafgiftsloven. Men kørsel til brandstationen er ikke erhvervsmæssig anvendelse – det er privat kørsel.

Efter loven er det muligt at købe dagsbeviser til privat kørsel i biler, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, og der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. Dagsbeviset skal imidlertid købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol.

Har ikke tid til at købe dagsbevis

Men deltidsbrandfolkene har typisk ikke tid til at skifte til egen bil i tilfælde af udrykning. Samtidig er der sjældent tid til at købe et dagsbevis til privatkørsel i en akut situation, hvor der er tale om tilkald til udrykningskørsel.

Derfor vil regeringen nu tilpasse reglerne, således at både vægtafgiftsloven og momsloven ændres. Dermed vil deltidsbrandfolk, der tilkaldes til udrykningskørsel, bliver undtaget fra kravet om, at dagsbeviser skal købes forud for kørslen og medbringes under kørslen. I stedet foreslår regeringen, at dagsbeviserne skal kunne købes efter en udrykningskørsel. Der vil dog fortsat maksimalt kunne købes 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.

Kan købe beviser efter kørslen

Regeringens forslag indebærer, at deltidsbrandfolk, der anvender en firmabil for at komme frem til en udrykning, vil kunne købe dagsbevis efter at den private kørsel er foretaget. Dagsbeviset vil i stedet skulle købes inden syv dage efter udrykningskørslen. Det vil i disse situationer skulle kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udrykning.

Vurderingen fra regeringen er, at man dermed får skabt en hensigtsmæssig løsning i forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, så deltidsbrandfolk kan komme frem til udrykningskørsel uden unødigt ophold, fordi de skal købe et dagsbevis eller returnere til arbejdspladsen og skifte til privatbil, inden de kan køre til brandstationen.

Konkurrent: Staten bør selv overtage beredskabernes SINE-radionet

tors, 25/10/2018 - 22:30

Det er et sikkerhedsproblem, at det i dag er det private selskab Dansk Beredskabskommunikation, som både ejer og driver beredskabernes SINE-radionet. Det mener Teracom, der har meldt sig som konkurrent til at drive SINE. Ifølge Teracom bør staten selv overtage ejerskabet af SINE, så det fremover kun er driften af radionettet, som udbydes til private.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE frem til 2020. Men kontrakten indebærer, at Dansk Beredskabskommunikation både ejer og driver SINE-netværket. Når Folketingets Forsvarsudvalg holder sit næste møde, vil en deputation fra Dansk Beredskabskommunikations konkurrent, Teracom, imidlertid advare staten mod at fortsætte med den nuværende SINE-model.

Det svensk-ejede Teracom meddelte tidligere på året, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven med at drive SINE, når kontrakten forventeligt kommer i udbud senere på året. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Ønsker opgør med nuværende model

Overfor Folketingets Forsvarsudvalg støtter Teracom, at man også efter 2020 anvender Tetra som teknologi for SINE-netværket. ”Tetra bør stadig være rygraden i kommunikationsplatformen, da det forventes at Tetra teknologien vil være grundstenen i beredskabets tale-kommunikation de næste 10 år”, skriver Teracom til udvalget. Men Teracom mener, at modellen for SINE bør ændres drastisk:

”Staten bør eje nettet. Der bør foretages et opgør med den nuværende operatør-model, hvor operatøren – en privat aktør – både ejer og drifter nettet, og hvor staten alene køber service af aktøren. Danmark er det eneste europæiske land, hvor staten ikke selv ejer nettet. Af sikkerhedspolitiske hensyn er det afgørende, at ejerskabet overføres til staten, og at det alene er opgaven med at etablere og drifte nettet, der udbydes”, mener Teracom.

Teracom mener desuden, at det er et stort problem, at Dansk Beredskabskommunikation har licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026, selv om deres nuværende kontrakt på at drive SINE udløber i 2020. For det gør det i praksis umuligt for konkurrenter at byde ind på opgaven:

”Det bør sikres at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Frekvenserne ligger imellem 380 og 400 MHz og blev afgivet af NATO til beredskabsformål i en aftale med EU-kommissionen i 1997. I dag er frekvenserne licenseret til den nuværende operatør frem til 2026, men kontrakten med den nuværende operatør (Dansk Beredskabskommunikation) udløber i 2020. I ovennævnte frekvensbånd er der kun plads til ét landsdækkende Tetranet i Danmark. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne stilles frit. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, skriver Teracom.

Kan ikke overføre data

Ifølge Teracom er det endvidere et problem, at Tetra-teknologien kun i meget begrænset omfang giver mulighed for overførsel af korte tekstbeskeder – og slet ikke tillader overførsel af video, billeder og data. Det er noget, der hæmmer beredskabets arbejde, og i mange situationer gør, at beredskabets medarbejdere anvender almindelige smartphones, når de skal dele fortrolige videoer, billeder og data.

”Det betyder, at data ikke kan beskyttes eller sikres mod utilsigtet deling med andre. Og det er en reel sikkerhedsmæssig udfordring”, mener Teracom, som også har et bud på en løsning:

”Det bør forlanges at der gradvis indføres mulighed for mobile bredbåndstjenester. Politiets og beredskabernes behov for mobilt bredbånd er stigende. En fortsat anvendelse af den hidtidige Tetra-teknologi, kombineret med indførelse af adgang til LTE-baserede mobile bredbåndstjenester, vil kræve nye hybridkommunikationsterminaler, som vil medføre et økonomisk pres på regionerne og kommunerne. Men ved at indføre nye hybridterminaler gradvist, kan organisationer køre videre med de gamle kommunikationsterminaler nogle år endnu, indtil budgetterne tillader at skifte over”.

Teracom fremfører selskabets synspunkter for Folketingets Forsvarsudvalg den 8. november 2018.

Sidor