Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 24 minuter 54 sekunder sedan

Regeringen ønsker 10-15 ekstra ambulanceberedskaber

ons, 16/01/2019 - 19:00

Hvis regeringens nye sundhedsreform bliver en realitet, så vil det præhospitale beredskab blive styrket med 10-15 ekstra beredskaber – i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Målet er at nedbringe responstiderne i de områder, hvor der er et særligt behov. Samtidig lægger regeringen op til, at det præhospitale beredskab skal organiseres på samme måde i hele landet.

Som led i sundhedsreformen vil regeringen oprette en ny nærhedsfond på 6 mia. kr. Og en del af disse penge vil gå til det præhospitale beredskab. Regeringen beskriver det selv således:

”Tryghed på akutområdet med nye akutbiler og sammenhængende akuthjælp i hele landet: Nærhedsfonden vil sikre finansiering til øget tryghed med et styrket beredskab, hvor responstiderne kan forbedres. Det betyder flere akutbiler, akutlægebiler og/eller ambulanceberedskaber. Samtidig vil Nærhedsfonden finansiere udgifter forbundet med en enstrenget og ensartet akuthjælp som opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dermed gøres der op med, at indretningen af den akutte hjælp organiseres forskelligt, alt efter hvilken region man bor i, og hvad tid det er på døgnet”.

Konkret vil regeringen gennem Nærhedsfonden etablere ca. 10-15 ekstra akutberedskaber i form af akutbiler, akutlægebiler eller ambulancer i de områder i landet, hvor der er særlige behov. Regeringen forventer samtidig, at allerede placerede beredskaber ikke flyttes i de kommende år, så der ikke sker forringelser af dækningen.

Sundhedsforvaltninger overtager ansvaret for ambulancerne

Organisatorisk vil ansvaret for det præhospitale beredskab overgå fra de nuværende regioner til de nye sundhedsforvaltninger. Sundhedsforvaltningerne får samme geografiske grænser som regionerne i dag, men de skal ledes af bestyrelser, som består af seks medlemmer med stærke fagligheder.

”Vi har de seneste mange år opnået flotte resultater i vores sundhedsvæsen. Patientrettigheder har haft en enorm positiv effekt på vores sundhedsvæsen. Men vi bliver ældre og ældre, og antallet af danskere, der skal leve med såvel kroniske som livstruende sygdomme, vil vokse. Det er derfor, vi handler nu. Vi indfører flere patientrettigheder og styrker de eksisterende. Vi udbygger akutsystemet med 10-15 akutbiler landet over. Og vi sætter skub i moderniseringen af den nære sundhed med udbygning af sundhedshuse landet over”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Regeringen: Forskellige hjerteløber-ordninger viser behov for reform

Som et af argumenterne for at nedlægge regionerne, peger regeringen på det nuværende system med forskellige apps til hjerteløbere.

Borgere, der får et hjertestop, har større sandsynlighed for at overleve, hvis de modtager livreddende hjælp, allerede inden ambulancen når frem. Derfor har regionerne indført en ordning, hvor en app kan tilkalde frivillige til at yde førstehjælp ved hjertestop. Men regionerne bruger forskellige apps, som ikke taler sammen. Derfor er de frivillige hjerteløbere nødt til at tilmelde sig flere apps for at kunne hjælpe i hele landet. Samtidig kan de frivillige ikke altid få lov til at yde den livreddende hjælp, hvis de er i en anden region, fordi regionerne stiller forskellige krav til de frivillige.

”For den enkelte patient kan det betyde, at de ikke får den afgørende livredning, selvom der er en frivillig hjerteløber i huset ved siden af – alene fordi hjerteløberen normalt bor i en anden region”, skriver regeringen i udspillet om sundhedsreformen.

Her er Falcks nye el-akutlægebil

ons, 16/01/2019 - 10:00

Den danske ambulancetjeneste har fået sit første eldrevne køretøj. Det er Falck, som har ombygget en Tesla, der nu kører som akutlægebil hos det Falck-ejede Responce i Region Syddanmark. Den nye bil har et separat elsystem, som gør, at alt udstyr drives udenom bilens batteri, så f.eks. udrykningslys og -lyd, radio, medicinsk udstyr og køle-/varmeudstyr kører i et lukket system, som er opladet ved afgang.

Falck har mere end 5.000 køretøjer i hele verden, men meget få er eldrevne, da mange af opgaverne inden for brand og redning kræver meget energi, hvilket harmonerer dårligt med en elbils begrænsede batteri. Alligevel har Falck nu udviklet en testbil. Og snart ruller de første elbiler til patienttransport rundt i København som følge af en aftale med Region Hovedstaden, hvorefter næste projekt bliver eldrevne køretøjer til liggende sygetransport.

”I Falck er vi optaget af at bruge mindre brændstof. Det er gavnligt både for miljøet og økonomien, og da ingen andre i verden har lavet en eldreven ambulance, har vi selv kastet os over at udvikle en”, fortæller Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

Batteriet er udfordringen

Udfordringerne har været, at en ambulance bruger strøm til meget andet end blot at køre, og derfor belaster det bilens batteri. Det er afgørende at løse dette, så patienten er tryg under transport og sikker på at nå frem til hospitalet.

”Vi kører med et separat elsystem i bilen, som gør, at alt udstyr drives udenom bilens batteri så f.eks. udrykningslys og -lyd, radio, medicinsk udstyr og køle-/varmeudstyr kører i et lukket system, som er opladet ved afgang, mens en Fuel Cell hele tiden lader under kørsel og ophold uden for garagen”, forklarer Jakob Riis.

Varmeenhed skal sikre behageligt bårerum

Der monteres desuden en varmeenhed, som også er uafhængig af bilens elsystem. Det er en “Self Powered Heater”, der anvender lidt brændstof, f.eks. methanol, som gør, at bilen altid kan holdes varm.

”Så selv på en bundfrossen vinterdag på motorvejen, hvor redderne skal vente på, at redningsopgaven er løst, og patienten bliver frigjort og kan indlades i ambulancen, kan vi garantere, at der står en varm bil klar til patienten. Dette er et meget vigtigt element i fremtidens eldrevne ambulance”, siger Jakob Riis.

Falck er helt på forkant med denne varmekilde, som andre bilproducenter først tager i brug på et senere tidspunkt.

”Jeg glæder mig over, at vi allerede nu har den første elbil i drift. Den bliver testet under ægte udrykning med hurtig acceleration og hårde opbremsninger, og det har aldrig været gjort før. Vi tester på den og begynder udviklingen af en ambulance til liggende patienttransport sideløbende”, fortæller Jakob Riis.

Østsjællands Beredskab og Falck: Vi indestår for kvaliteten og sikkerheden

tis, 15/01/2019 - 10:00

Den nye brandslukningsaftale mellem Østsjællands Beredskab og Falck er blevet kritiseret, men de to parter slår fast, at både Østsjællands Beredskab og Falck som leverandør kan indestå for kvaliteten og sikkerheden i den indgåede aftale. Som led i aftalen bliver der færre brandfolk, men det bygger ifølge de to parter på grundige analyser.

Formanden for beredskabskommissionen i Østsjællands Beredskab, Greve-borgmester Pernille Beckmann, har sammen med sine borgmesterkollegaer underskrevet en ny 8-årig aftale med Falck om løsning af brandopgaven i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Solrød og Stevns.

Opgaven har været i udbud primo 2017, hvor det alene var Falck, der viste interesse for opgaven. Dette har nu efter 1½ års forhandlinger resulteret i en aftale, som alle parter erklærer sig tilfredse med.

”Vi når i mål med de krav, vi havde sat til kontrakten, både økonomisk og kvalitetsmæssigt, og det er vi selvfølgelig glade for er lykkes, selvom det har taget lang tid at nå hertil”, siger Pernille Beckmann.

Træder i kraft om få uger

Aftalen træder i kraft 1. februar 2019. For borgere og virksomheder i området vil der ifølge Østsjællands Beredskab ikke kunne ses de store forandringer i forhold til det beredskab, man kender i dag. Det er de samme brandfolk, de samme stationer og i vidt omfang også de samme køretøjer, som bliver brugt i dag, der også i fremtiden kommer til at køre i området.

Aftalen bygger dog på mere samarbejde og bedre udnyttelse af de fælles ressourcer. Derfor kan man se, når man tæller efter, at antallet af brandfolk i det samlede område er reduceret. Ifølge Østsjællands Beredskab har aftalen dog ikke konsekvenser for borgernes sikkerhed, hvilket har været en afgørende forudsætning for den nye aftale. ”Beredskabet har lavet grundige analyser forud for den nye dimensionering, og de viser, at hjælpen i den nye aftale vil komme lige så hurtigt frem som tidligere, den vil nu bare blive sammensat af mandskab og køretøjer fra flere stationer. En udrykning i Greve kan f.eks. fremover bestå af en sprøjte fra Greve og en tankvogn fra Høje-Taastrup”, oplyser Østsjællands Beredskab.

Falck er også glade for den nye aftale:

”Vi har i dagligdagen et tæt og godt samarbejde med Østsjællands Beredskab, hvor det lykkes at gøre nytte af det, vi hver især er bedst til, men også gøre det vi er bedst til sammen. Det har vi f.eks. set på uddannelsesområdet, hvor vi både planlægger, tilrettelægger og afholder branduddannelse sammen og derved får dygtigere brandfolk, der kender og kan bruge hinanden uanset hvilket logo, der står på deres brandhjelm”, siger branddirektør Max Andersen fra Falck. Han fortæller, at dette samarbejde også har været bærende for, at de nye aftaler er kommet i hus på en god og konstruktiv måde, som har sikret, at Østsjællands Beredskab og Falck som leverandør kan indestå for kvaliteten og sikkerheden i den indgåede aftale.

Kommuner kan tage deres del af aftalen med sig

Aftalen tager højde for, at kommunerne i Østsjællands Beredskab i slutningen af 2018 har besluttet, at de ikke længere ønsker at samarbejde i den nuværende konstellation. Aftalen kan således ”knækkes op”, når der i de kommende år skal etableres nye beredskabsenheder i området, og hver af de nye beredskabsenheder kan tage deres del af aftalen med sig.

”Vi står i den kommende tid over for en stor opgave med at afvikle Østsjællands Beredskab og samtidig etablere nye mindre beredskabsenheder i området. Aftalen med Falck betyder, at vi kan garantere borgere og virksomheder et trygt og robust beredskab i denne overgangsperiode, som jo er vores vigtigste opgave”, siger Pernille Beckmann.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 som et samarbejde mellem kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Roskilde, Stevns, Solrød og Køge. Falck har i mange år været leverandør af beredskab i alle kommunerne undtaget Roskilde.

Hadstens nye brandstation indviet

mån, 14/01/2019 - 19:00

Omkring 170 personer var lørdag mødt op for at indvie Hadstens nye brandstation på Ginneruplundvej i den sydlige del af byen. Den nye brandstation er på 535 kvadratmeter og er indrettet med fuldt fokus på det rette udrykningsflow. Udover garager og mandskabsfaciliteter rummer den også et kontor til administrative medarbejdere og undervisningslokale.

Det er Favrskov Kommune, der har investeret i den nye brandstation, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.

Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune og formand for beredskabskommissionen for Favrskov, Randers og Djursland, sagde i sin tale blandt andet, at den nye brandstation er ”en fjer i hatten” for en kommune i vækst, og han håbede samtidig, at den kan være med til at skabe mere opmærksomhed om jobbet som deltidsbrandmand eller -kvinde:

”Den nye placering betyder også et nyt rekrutteringsgrundlag. Måske er der flere kvinder og mænd, der bor og arbejder i denne del af byen, der får lyst til at prøve kræfter med jobbet? Vi leder altid efter medarbejdere, der kan være klar til udrykning inden for fem minutter, for hvert sekund tæller, når der skal reddes liv og værdier”, lød det i Nils Borrings tale, inden han udråbte et trefoldigt leve for den nye brandstation.

Herefter blev den røde snor klippet af stationskoordinator John Elvin Kristensen og tillidsmand Per Nygaard Jensen, der begge har været involveret i stationsbyggeriet.

En ordentlig base

Også beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl holdt tale og omtalte blandt andet den nye brandstation som et fundament for fællesskabet i beredskabet.

”Tak for den nye brandstation. Nu har vi en ordentlig ramme – en base, der skaber det fundament, der gør det muligt at håndtere det uforudsigelige i jobbet som brandmand. Nu har vi et ordentligt sted at sætte kaffen over, når man kommer hjem fra en opgave”, sagde Kasper Sønderdahl.

Begge talere roste samarbejdet mellem Favrskov Kommune som bygherre, Beredskab og Sikkerhed som lejere og alle involverede håndværkere og rådgivere.

Endnu en ny station på vej

Den nye brandstation er på 535 kvadratmeter og er indrettet med fuldt fokus på det rette udrykningsflow. Udover mandskabsfaciliterer og garager rummer den også et kontor, der kan benyttes af områdekoordinator, stationskoordinator og administrative medarbejdere. Der er også et undervisningslokale til kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Udenfor er der vaskeplads til brandbilerne og parkeringspladser til beredskabet.

Den nye brandstation på Ginneruplundvej 1 erstatter den gamle brandstation på Vesselbjergvej i Hadsten, der var meget nedslidt. Og den 17. januar 2019 går starten for den næste projektgruppe, hvor brandfolk, beredskabets ledelse og Syddjurs Kommune sætter sig sammen og slår de første streger på papiret til en ny brandstation i Rønde, som skal indvies i 2020.

Dramatisk nytårsnat: Stor mangel på ambulancer i Hovedstaden

sön, 13/01/2019 - 19:00

Nytårsdøgnet er traditionelt det travleste for landets ambulancer, men i år var presset på ambulancerne i Region Hovedstaden ekstraordinært. Regionens to ambulanceoperatører kunne ikke levere ekstra ambulancer, og trods assistance fra naboregionen måtte Region Hovedstaden vælge en drastisk løsning: Alle ambulancer blev beordret til at køre med udrykning til akutte opgaver, så de hurtigere kunne være klar til næste opgave.

En opgørelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab har lavet for BeredskabsInfo, viser at der i tidsrummet fra kl. 18 nytårsaften til kl. 06 nytårsmorgen var 386 ambulancekørsler og 42 akutlægebilskørsler.

Region Hovedstaden var forberedt på, at nytårsdøgnet ville blive travlt. Regionen oplyser, at man derfor på forhånd forsøgte at tilkøbe ekstra ambulanceberedskaber fra regionens to ambulanceoperatører, Falck og Hovedstadens Beredskab, men at det ikke var muligt. Der blev dog indsat en ekstra akutlægebil, som var bemandet med regionens eget personale og kørte i tidsrummet kl. 22-08.

Fik assistance fra Region Sjælland

Men nytårsnat udviklede situationen sig ganske dramatisk. Regionen måtte tilkalde assistance fra Region Sjælland, der i et vist – men begrænset – omfang kunne bidrage med ambulancestøtte. Desuden måtte regionen sende akutlægebiler afsted til ambulanceopgaver i et antal tilfælde, hvor ventetiden på en ambulance blev for lang. Heller ikke det var dog nok til at klare de mange udrykninger.

Kl. 01:11 var beredskabet så presset, at Region Hovedstadens operative vagtleder besluttede, at alle akutte kørsler skulle opgraderes til kørsel A. Det vil sige, at ambulancerne skulle køre med udrykning, både frem til patienten og efterfølgende til hospitalet. Normalt anvendes kørsel A kun ved sygdom eller tilskadekomst, som vurderes at være livstruende. Men ved at lade alle ambulancer køre til og fra alle ambulanceopgaver med udrykning – også selv om der var tale om mindre alvorlige B-kørsler – kunne regionen sikre, at ambulancerne tilbragte kortere tid på vejene. Dermed var ambulancerne hurtigere klar til den næste udrykning.

”Beslutningen blev truffet for at sikre, at der var ambulancer til de borgere, der havde akut behov for hjælp”, oplyser Region Hovedstaden, som også oplyser, at beslutningen blev genovervejet og fastholdt kl. 02:29 og indstillet kl. 06:20.

Region: I overensstemmelse med reglerne

Reglerne for udrykningskørsel findes i udrykningsbekendtgørelsen, der i § 1 slår fast, at udrykningskørsel kun må foretages, ”når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt”.

Region Hovedstaden mener, at dispositionerne nytårsnat var i overensstemmelse med udrykningsbekendtgørelsen, selv om ambulancerne kørte med udrykning på opgaver, der ikke var blevet vurderet som tilstrækkeligt akutte til at kræve udrykning:

”Det er sædvanligvis en konkret vurdering af den enkelte patient eller opgave, der afgør, om der skal køres med udrykning. Men i særlige tilfælde og i beredskabsmæssige situationer, hvor behovet overstiger ambulancekapaciteten, kan det besluttes at køre med udrykning for at tilgodese borgere med et akut behov for hjælp. Det er i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelsen om udrykningskørsel. Det er Akutberedskabet, der alene træffer beslutningen om kørselsform”, oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab.

Fratrådt beredskabsdirektør får 1,8 mio. kr.

sön, 13/01/2019 - 10:00

Østjyllands Brandvæsen skal finde 1,8 mio. kr. ekstra i en i forvejen presset økonomi, efter at der kort før jul blev indgået en fratrædelsesaftale med beredskabsdirektør Lars Hviid. Fratrædelsesaftalen indebærer nemlig, at Lars Hviid får løn i opsigelsesperioden på et halvt år samt et helt års løn som fratrædelsesgodtgørelse.

Det er JP Aarhus, som har fået aktindsigt i den fratrædelsesaftale, som Østjyllands Brandvæsen den 21. december 2018 indgik med beredskabsdirektør Lars Hviid, der forinden var blevet fritaget for tjeneste på grund af massive ledelses- og arbejdsmiljøproblemer i brandvæsenet.

Lars Hviid har et opsigelsesvarsel på seks måneder. Men da han er kontraktansat, har han derudover krav på fratrædelsesgodtgørelse svarende til et års løn. Fratrædelsesaftalen indebærer dermed, at Lars Hviid får 1½ års løn.

Ifølge fratrædelsesaftalen udgør Lars Hviids årsløn 992.025 kr. Hertil kommer pension og særlig feriegodtgørelse, så årslønnen i alt bliver på 1,2 mio. kr. Fratrædelsesaftalen kommer således til at koste 1,8 mio. kr.

Østjyllands Brandvæsen har i forvejen en presset økonomi, hvor der i 2018 formentlig bliver et samlet merforbrug på ca. 4 mio. kr.

Nyt center skal bekæmpe it-relateret økonomisk kriminalitet

lör, 12/01/2019 - 19:00

It-relateret økonomisk kriminalitet vokser hastigt og misbrug af betalingskort, phishing og online svindel, når der handles, rammer stadig flere danskere, efterhånden som hverdagen bliver mere digital. For at styrke indsatsen har politiet nu oprettet et landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet.

Politiets nye landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) skal styrke politiet i kampen mod kriminelle på nettet – og gøre det lettere for borgere og virksomheder at anmelde sager.

“Med etableringen af LCIK tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online. Vores nye center vil både sikre en bedre håndtering af de sager, hvor en borger eller virksomhed har været udsat for økonomisk it-kriminalitet og styrke den forebyggende indsats. Så vi er bedre rustet i kampen mod bedrageri på nettet”, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Centret forankres i Københavns Politi, men kommer til at understøtte alle 12 politikredse i den indledende efterforskning.

“It-relateret økonomisk kriminalitet udfordrer os i de enkelte kredse, fordi mængden af sager stiger voldsomt og ofte kræver specialiserede medarbejdere. En national løsning sikrer, at de sager, vi modtager i kredsen, allerede er kvalificeret af en, der har specialviden på netop det sagsområde. På den måde kan vi hurtigere komme i gang med efterforskningen her i kredsen”, siger Jørgen Abrahamsen, politidirektør i Sydøstjyllands politi.

Over 450 sager den første uge

Allerede den første uge modtog LCIK 465 sager, og en væsentlig rolle for LCIK bliver at skabe overblik over de mange sager, der måske enkeltvis kan være mindre sager, men som tilsammen kan være en del af noget større:

“Vi kommer til at tage os af de indledende skridt, fordi der netop her ligger et stort potentiale i forhold til at se mønstre og koble sager til hinanden på tværs af kredsgrænser”, fortæller Trine Møller, centerchef i LCIK.

“Vi har senest set et eksempel på 49 borgere, som alle havde handlet på samme danske webshop uden at modtage de bestilte varer. Vi sammenkædede sagerne og fik hurtigt skabt et overblik. Fordi borgerne var fra ni forskellige politikredse, kunne det – før oprettelsen af LCIK – ellers have taget længere tid, før sagerne blev koblet sammen, og der kunne gribes ind over for gerningsmanden.”

Bedre betjening af borgere og virksomheder

Borgere, virksomheder og foreninger skal anmelde sager om it-relateret økonomisk kriminalitet via en digital selvbetjeningsløsning på det nye politi.dk. Et helt centralt element i udformningen af selvbetjeningsløsningen har da også netop været en brugerorienteret borger- og virksomhedsbetjening:

“Ved at etablere et landsdækkende center, der understøttes af den nye digitale selvbetjeningsløsning, sikrer vi en professionel borger- og virksomhedsbetjening og en mere effektiv straffesagsbehandling på tværs af landets politikredse. Samtidig bliver det simpelthen lettere for borgere at anmelde denne her form for sager via politi.dk frem for at skulle ringe eller møde personligt op”, siger Trine Møller.

Fakta om LCIK

Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) er placeret på Gammel Køge Landevej i Valby. Centret er forankret i Københavns Politi og drives til daglig af centerchef Trine Møller. LCIK har pt. 67 ansatte – heraf er 41 polititjenestemænd og 26 civile. Derudover er der i LCIK placeret to faste anklagere med reference til anklagemyndigheden i Københavns Politi. Centret er til stor gavn for alle landets politikredse, fordi det letter sagsbehandlingen og styrker den videre efterforskning.

I takt med at borgernes liv rykker online, stiger udfordringerne med it-kriminalitet. Derfor har politiet oprettet et nyt landsdækkende center, der skal varetage anmeldelse og indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet og styrke den forebyggende indsats.

LCIK skal både stå for den forebyggende indsats samt for anmeldelse, visitation og indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet. Det betyder, at politikredsene fremover skal henvise alle anmeldelser vedr. it-relateret økonomisk kriminalitet til den nye selvbetjeningsløsning på politi.dk. LCIK vil herefter visitere sagerne og forestå den indledende efterforskning.

Med det nye center kan borgere, foreninger og virksomheder anmelde sager, hvor de bliver udsat for bedrageri og svindel på nettet via politi.dk. Den nye løsning gør det nemmere at anmelde og giver samtidig politiet mulighed for at håndtere sager mere effektivt samt sikre rette forebyggelsestiltag i samarbejde med eksterne interessenter både nationalt og lokalt

LCIK varetager indledende efterforskning og forebyggelse inden for syv sagskategorier: Samhandel, misbrug af betalingskort, kontaktbedrageri mod borgere, kontaktbedrageri mod virksomheder/foreninger, misbrug af adgang til netbank/betalingstjenester, ransonware og bedrageri samt financielle institutioner og kreditgivere.

Siden idriftsættelse af LCIK den 3. december 2018 og frem til den 31. december 2018 har centeret modtaget i alt 1.541 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.

TrekantBrand dropper udskældt logo

lör, 12/01/2019 - 13:30

Før jul faldt en ny dimensionering på plads for TrekantBrand, efter at det fælleskommunale brandvæsen måtte opgive det oprindelige bud på ny dimensioneringsplan, som blev kraftigt kritiseret. Nu er turen så kommet til brandvæsenets logo, der har været udskældt blandt brandfolkene. Men i dag kunne brandvæsenet præsentere et helt nyt og mere traditionelt logo.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen præsenterede lørdag TrekantBrands nye logo. Han lagde ikke skjul på, at det gamle logo har været upopulært:

”Et stærkt og godt logo skal være med til at understrege de værdier, som vi har i vores organisation. Og det skal være med til at understrege, at vi er troværdige, seriøse og fagligt dygtige. For mig var det i hvert fald ikke nogen hemmelighed – efter jeg var rundt og besøge nogle af stationerne, faktisk alle stationerne – at det nuværende logo ikke helt har levet op til det ønske. Det var ret tydeligt for mig”, sagde Jarl Vagn Hansen ved præsentationen.

Fik flest stemmer

Beredskabsdirektøren fortalte, at der har været en lang række interne forslag til nyt logo, og at logoet hovedsageligt udspringer af det interne forslag, der fik flest stemmer i brandvæsenets MED-udvalg. Der er dog taget nogle få elementer med fra nogle af de øvrige forslag.

”Logoet er udformet som et emblem, omkranset af en brandstjerne. Brandvæsenets – og dermed korpsets – stolthed kommer til udryk i logoet, det samtidig udtrykker autoritet og seriøsitet mod omverdenen. I den røde cirkel er navnetrækket TrekantBrand placeret. Navnetrækket bliver opdelt af ’20’ og ’16’. Det er etableringsåret for brandvæsenet. Anførslen af etableringsåret signalerer vigtigheden af TrekantBrand og underbygger organisationens betydning for hele Trekantområdet. I logoets centrum ser man de to korslagte brandøkser. De holdes sammen af de fire vinkler fra Trekantområdets logo. Det er det synlige tegn på samhørighed mellem Trekantområdets kommuner. Så tillykke til os alle sammen med det nye logo”, sagde Jarl Vagn Hansen.

Tidligere logo kostede 95.000 kr.

Det hidtidige logo for TrekantBrand blev indført i 2016, og designet kostede dengang 95.000 kr. Logoet bestod af seks rektangler, som skulle symbolisere de seks beredskaber, der blev samlet i TrekantBrand. Samtidig brugte brandvæsenet 250.000 kr. på at få konsulenter til at udarbejde en grundfortælling om brandvæsenet.

”Jeg synes, at resultatet er blevet godt, og grundfortællingen er ganske enkelt den knage, som jeg skal bygge virksomheden op omkring”, sagde daværende beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh i 2016.

Brandstationsleder: Vi føler os som et B-hold

lör, 12/01/2019 - 09:30

Ved årsskiftet trådte en ny kontakt mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck i kraft. Som led i kontrakten har det fælleskommunale brandvæsen hjemtaget køretøjerne, og blandt de fem nye køretøjer, som brandvæsenet er ved at købe, er der to til Falck-stationerne i Stege og Præstø. Men her mener brandfolkene, at de får skrabede udgaver, mens de kommunale stationer får køretøjer med topudstyr.

Tidligere var det Falck, som selv stillede med køretøjerne på brandstationerne i Stege og Præstø, men som led i en ny syv-årig kontrakt har Midt- og Sydsjællands Brand & Redning selv overtaget denne del af opgaven.

I første omgang har Midt- og Sydsjællands Brand & Redning overtaget Falcks vognpark, men der skal indkøbes en helt ny autosprøjte til Præstø og en tankvogn til Stege. Ved nytårsparaden hos Falck i Stege gav den lokale brandstationsleder, Kurt Steen Andersen, imidlertid udtryk for stor utilfredshed med Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, som efter hans mening behandler brandfolkene på de to Falck-stationer som et B-hold.

Var positive ved udsigten til opgraderede køretøjer

”Der har hele tiden været en forventning om, at uanset om du som brandmand var ansat under den Falck-drevne station i Stege eller Præstø ville du have de samme arbejdsvilkår, som hvis du var brandmand i Vordingborg under Midt- og Sydsjællands Brand & Redning”, sagde Kurt Steen Andersen ifølge Sydsjællands Tidende ved nytårsparaden.

Han fortalte derefter om forløbet i forbindelse med indkøb af fem nye køretøjer til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvor der ifølge Kurt Steen Andersen var en positiv stemning blandt brandfolkene ved udsigten til en opgradering af køretøjer og udstyr. Men det skulle vise sig, at de to køretøjer, der skulle til Stege og Præstø, var meget skrabede udgaver på udstyrssiden. De tre køretøjer til de kommunalt drevne brandstationer var derimod med topudstyr, der gør brugen af køretøjerne og udstyret sikrere og bedre rent arbejdsmiljømæssigt.

”Det er utroligt skuffende, at der bliver gjort denne forskel for brandmændenes arbejdsmiljø. Det får os til at føle os som et B-hold, og det fordrer jo ikke samarbejdet med Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, som ellers har været godt. Vi risikerer liv og lemmer i det her arbejde”, sagde brandstationslederen, der oplever det som en bevidst strategi fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning om, at det skal være ringere at være ansat på en Falck-drevet brandstation.

Borgerne skal kende til ringere vilkår

”Jeg synes borgerne på Møn og i Præstø skal vide, at deres brandmænd arbejder under andre vilkår og med skrabet udstyr, som f.eks. et ringere horn, mindre teknisk kørekamera, fastmonteret tagboks, hvilket betyder at mændene skal udføre arbejde på taget af bilen, og så videre”, sagde Kurt Steen Andersen.

Ifølge Sydsjællands Tidende var både borgmesteren og ledelsesrepræsentanter fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck til stede ved nytårsparaden, og de manede alle til besindighed og var fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden og samarbejdet.

Indgår ny brandslukningsaftale – men brandfolk er utilfredse med nedskæringer

fre, 11/01/2019 - 10:00

Østsjællands Beredskab har nu indgået en ny kontrakt med Falck. I Solrød betyder det, at den lokale tankvogn nedlægges. I stedet baseres beredskabet på assistance fra nabokommunerne. Brandfolkene hos Falck i Solrød er stærkt utilfredse med beslutningen, men Østsjællands Beredskab mener, at det er en sag mellem Falck og redningskorpsets medarbejdere.

Med den nye brandslukningskontrakt mellem Østsjællands Beredskab og Falck kommer beredskabet i Solrød Kommune i højere grad til at bygge på et samarbejde mellem flere kommuner. Kontrakten implementerer nemlig en ny risikobaseret dimensionering, hvor udrykningerne i stort omfang skal sammensættes med mandskab og materiel fra flere stationer.

Østsjællands Beredskab har indgået en ny kontrakt med Falck. Det betyder, at beredskabet bliver organiseret på en ny måde, hvor der i højere grad trækkes på de otte ejerkommuners fælles ressourcer.

Brandfolk: I sparer på Danmarks næstbilligste brandvæsen

I Solrød medfører det, at den lokale tankvogn på Falck-stationen i Solrød nedlægges, og at fire brandfolk spares væk. Men det er de lokale brandfolk stærkt utilfredse med.

”Det betyder at man sparer tankvognen plus fire brandfolk (fire folk, der kun får løn når vi kører, samt en tankvogn fra 2007, der er afskrevet for længe siden). Solrød Brandvæsen er landets næstbilligste brandvæsen, så det siger sig selv at besparelsen er minimal. Der sidder et røgdykkerhold på sprøjten og et andet røgdykkerhold på tankvognen. De virker som sikringshold for hinanden som reglerne foreskriver, men uden et af røgdykkerholdene vil man ikke kunne trænge ind i bygninger og redde mennesker, dyr og værdier. Dette vil først kunne lade sig gøre, når der kommer et hold mere fra Greve, Roskilde eller Køge. Som vi tidligere har skitseret, vil der gå 10-11 min. fra alarmen er gået, før Lellinge kan være fremme, dette selv om de skal afgå på 1 min. og Solrød skal afgå på max. 5 min. Tankvognen kører ligeledes med som sikring på motorvejen, hvilket vil betyde, at vi ikke starter arbejdet på motorvejen, før der kommer en tankvogn fra et af de nævnte steder”, fortæller tillidsmand Michael Hansen fra Solrød Brandvæsen.

”For nogle år siden valgte Solrød Kommune at spare penge på vedligeholdelse af brandhanerne, så 2/3 af alle brandhaner i Solrød er malet sorte og ikke kan bruges. Under den spareøvelse valgte man at sprøjten skulle have en større tank, så man sammen med tankvognen kunne have vand nok til nabo-brandvæsenerne kom. Det man dengang hængte spareøvelsen op på, fjerner man nu. Tankvognen har kørt 30 gange assistance til Køge og Greve i 2018, så hvor kommer vores hjælp fra, når vi er afhængige af andre for at få vand? Så kære Solrød-borgere, vi vil MEGET gerne kunne hjælpe dig og din familie, hvis uheldet er ude, men byrådet har valgt, at hvis vi skal ind og røgdykke efter dig, eller klippe dig fri af en bil, skal vi vente på nabobrandvæsenet”, lyder det fra Michael Hansen.

Beredskabsdirektør: Falck har kvalitetssikret organiseringen

Hos Østsjællands Beredskab anerkender man, at den nye kontrakt vil ændre på en del af den lokale beredskabsbemanding i flere kommuner, herunder også Solrød Kommune. Men beredskabet vil fortsat være i orden, mener beredskabsdirektøren:

”Østsjællands Beredskab er fortsat fuldstændig forsvarligt, og borgere og virksomheder i Solrød Kommune kan fortsat føle sig trygge. Der er tale om, at vi organiserer beredskabet på en ny måde med et stærkere samarbejde, hvor vi i højere grad trækker på vores fælles ressourcer. Det er en plan, der bygger på dybdegående analyser, og som den øverste beredskabsmyndighed i Danmark har sagt er fuldt ud forsvarlig. Samtidig har Falck også kvalitetssikret den nye organisering. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært for den enkelte brandmand at beredskabet er organiseret på en ny måde, men i sidste ende er det en sag mellem Falck og deres medarbejdere”, siger Lars Robétje, der er beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab.

Tre organisationer går sammen i ny interesseorganisation for ambulancereddere

tors, 10/01/2019 - 19:00

Dansk Præhospital Selskab er navnet på en ny interesseorganisation for ambulancereddere, der er dannet ved en fusion af tre organisationer: Dansk Ambulance Råd (DAR), Dansk Paramedicinsk Selskab (DPMS) og Dansk Selskab for Ambulance og Paramedicin (DSAP). Det nye selskab vil være en frivillig interesseorganisation med bestyrelsesmedlemmer fra alle dele af landet.

De tre hidtidige organisationer har grundlæggende arbejde for samme mål, men nu forener de altså kræfterne i Dansk Præhospital Selskab (DPHS), hvor alle bestyrelsesmedlemmer er aktive ambulancefolk i den region, de repræsenterer, og hvor alle ambulanceentreprenører er repræsenteret i bestyrelsen.

”DPHS er en organisation, som er helt uafhængig af fagforbund, og derfor nemmere kan samle og repræsentere ambulancefagets interesser. Visioner og målsætning for DPHS er bl.a., at ambulanceuddannelsen følger de tidssvarende behov, og kommer op på et niveau, der følger de øvrige sundhedsuddannelser. Derudover ønsker vi også at være med til at videreudvikle faget både praktisk og teoretisk, fortsat at bidrage til lærebogsmateriale, rådgive og vejlede inden for det præhospitale område og samarbejde med lignende organisationer både nationalt og internationalt. Selskabets arbejdsgrundlag er dermed i overensstemmelse med tidligere visioner og mål for de tre, nu nedlagte, organisationer”, fortæller Peder Ersgaard, der er formand for DHPS, og Morten Lindkvist, der er talsperson.

”Med det arbejde, der er lagt i at skabe DPHS, kan vi nu kigge fremad. Derudover står ambulancefaget stærkere i forhold til den politiske side af den præhospitale sektor, eftersom DPHS som sagt er en uafhængig organisation. Man kan sige, at det var et vilkår for, at vi fremadrettet kunne sidde med ved bordet, når fremtiden for arbejdet uden for hospitalet skulle afgøres, og vi er stolte af, nu at kunne være med som fuldbyrdet repræsentant for redderne og ambulancefaget”, siger Peder Ersgaard og Morten Lindkvist.

Ny akutlægehelikopter fløj til 17 patienter den første uge

ons, 09/01/2019 - 20:30

Regionernes nye akutlægehelikopter – den fjerde af slagsen – havde ikke ligefrem en travl første uge. Det blev til 17 flyvninger til patienter, størstedelen i Nordjylland, hvor helikopteren også har base. Det første døgn var forholdsvist travlt med fem flyvninger, men derefter er aktivitetsniveauet faldet for helikopteren, der koster 45 mio. kr. om året.

Danmarks fjerde akutlægehelikopter, som har fået midlertidig base i Aalborg Lufthavn, gik planmæssigt i drift den 2. januar 2019 kl. 12.00. I løbet af den første uge har den været sendt afsted til 17 patienter. De fleste ture er gået til patienter i Region Nordjylland, herunder flere ture til Læsø.

Det første døgn blev akutlægehelikopteren sendt afsted til fem patienter. Præhospital akutlæge Michael Dahl, som havde den første vagt, oplevede at det var relevante opgaver, som helikopteren blev sendt til:

”Vi fik ture til patienter, som havde brug for lægehjælp, og hvor vi kunne være fremme som første læge, eller ture, hvor der var behov for hurtig transport til specialiseret lægehjælp på hospitalet. Jeg er sikker på, at vi gør en forskel for patienterne og at vi er et godt supplement til den øvrige akutte hjælp, men det er også vigtigt at understrege, at det er ambulancerne, der er rygraden i akuthjælpen”, siger Michael Dahl, der også fortæller, at der ikke var tid til at trille tommelfingre, mens de ventede på at gå i drift:

”Det har været en fantastisk spændende proces at få startet den nye akutlægehelikopter op, og vi havde travlt med de sidste forberedelser helt op til start. Men alt lykkedes, og præcis kl. 12.00 onsdag den 2. januar meldte vi os klar til at flyve. Den første skarpe tur til en patient fik vi tæt på kl. 15.00”.

Vil følge aktiviteten tæt

Der er afsat 45 mio. kr. til at etablere og drive den nye akutlægehelikopter, som skal være med til at give en bedre dækning af Vendsyssel, herunder Skagen og Læsø, samt aflaste de tre øvrige akutlægehelikoptere.

Det har krævet en målrettet indsats at få en helt ny helikopter, medarbejdere og base klar til drift fra starten af 2019, og Troels Martin Hansen, som er lægelig leder af akutlægehelikopterordningen, glæder sig nu til at følge aktiviteten:

”Vi er meget tilfredse med, at helikopteren er kommet planmæssigt fra start, og vi vil nu følge udviklingen tæt hen over de næste måneder og blandt andet vurdere, hvordan den nye helikopter spiller sammen med de øvrige tre akutlægehelikoptere”, siger Troels Martin Hansen, som sammen med styregruppen for helikopterne følger helikopternes aktivitet.

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab, og midlerne til driften kommer fra staten. Den nye helikopter har fået midlertidig base ved Aalborg Lufthavn, indtil en ny base ved Saltum, i den nordlige del af Jammerbugt Kommune, er etableret.

Beredskabsstyrelsen får ny brandslukningskontrakt på Bornholm

tis, 08/01/2019 - 21:00

Alt tyder på, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal stå for brandslukningen på Nordbornholm. Det kræver dog, at Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune begynder at anvende nye ord, når de beskriver brandslukningsaftalen. Det vil nemlig ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.

Siden 2014 har Beredskabsstyrelsen – som det eneste sted i landet – stået for brandslukningen på Nordbornholm. Det er sket på baggrund af en brandslukningsaftale, der er indgået mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune, og som udløber den 1. maj 2019.

Parterne vil gerne videreføre den nuværende ordning, men brandslukningsaftalen kan ifølge Bornholms Regionskommune ikke forlænges uden udbud, da udbudsreglerne er ændret siden 2014.

Advokat: Skal være ”reelt” samarbejde

Nu har Kammeradvokaten imidlertid foretaget en vurdering af mulighederne for at videreføre ordningen, og konklusionen er, at et udbud ikke kan undgås, hvis der er tale om en brandslukningsaftale. Men hvis brandslukningen i stedet kan betegnes som et samarbejde, vil parterne kunne indgå en ny aftale.

”Sammenfattende er det min vurdering, at der med hjemmel i § 15 vil kunne indgås en samarbejdsaftale om varetagelse af det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm. Det afgørende vil i den forbindelse være, at samarbejdet mellem regionskommunen og styrelsen tilrettelægges på en sådan måde, at det har karakter af et ’reelt’ samarbejde. Dét betyder konkret, at samarbejdet mellem regionskommunen og styrelsen skal bestå af andet og mere end den rene betaling mod udførelse af det kommunale redningsberedskab. Efter det oplyste yder både regionskommunen og styrelsen væsentlige bidrag til samarbejdet, som på hver sin måde er afgørende for, at det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm kan varetages på forsvarlig vis. Det er i forlængelse heraf min anbefaling, at disse gensidige bidrag beskrives tydeligt i parternes samarbejdsaftale, så det bliver klart, at denne ikke har karakter af en sædvanlig tjenesteydelseskontrakt, hvor en ordregiver køber services fra en leverandør, men reelt etablerer et samarbejde mellem ligeværdige parter om varetagelse af det kommunale redningsberedskab på Nordbornholm”, skriver Kammeradvokaten – ifølge Bornholms Regionskommune – i den juridiske vurdering.

Samme omkostning

På den baggrund er de to parter klar til at indgå en ny aftale, der vil have en værdi af ca. 1,2 mio. kr. om året. Det medfører, at regionskommunens udgifter vil være de samme som i dag.

En sammenligning fra regionskommunen viser, at aftalen – der altså nu er en samarbejdsaftale – er stort set identisk med den nuværende aftale. Forskellen er, at regionskommunen nu stiller brandstationen til rådighed for Beredskabsstyrelsen frem for at udleje den, og at prisen for den samlede ydelse baseres på langsigtede gennemsnitsomkostninger. Desuden skal regionskommunen fremover varetage indsatslederfunktionen, hvor Beredskabsstyrelsen i dag stiller indsatsledere til rådighed.

Den nye aftale skal godkendes politisk, inden den kan skrives under.

Tillidsmand rettede hård kritik mod Vestsjællands Brandvæsen

mån, 07/01/2019 - 19:00

Der var ikke mange rosende ord til Vestsjællands Brandvæsen, da tillidsmanden for brandvæsenets station i Kirke Hyllinge, Brian Thomsen, holdt tale ved den traditionsrige nytårsparole. Han påpegede, at brandfolkene føler, at de taler for døve øren, og at det nye brandvæsen helt undlader at investere i nyt materiel og forbedringer af arbejdsmiljøet.

Ved lørdagens nytårsparole i Hvalsø holdt tillidsmand Brian Thomsen fra Vestsjællands Brandvæsens station i Kirke Hyllinge tale under overværelse af blandt andre beredskabsdirektør Helle Søeberg. Og hun fik en massiv kritik med hjem fra brandfolkene.

Tillidsmanden valgte at indlede talen på tegnsprog. ”Ja, jeg vælger at indlede årets tale på tegnsprog, for ærlig talt så virker det lidt som om vi, brandfolkene, taler for døve øren. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at udvandre fra parolen, blive væk, eller helt holde mund som andre tillidsrepræsentanter, men jeg har både en vision og en mission. Så nu håber jeg på at have fanget jeres opmærksomhed, når vi igen vil gøre opmærksom på de ting, som bekymrer os i beredskabet”, sagde Brian Thomsen.

Ingen udskiftning af materiel

”Siden selskabets start har der ikke været foretaget udskiftning eller investering i nogen form for større materiel, og vi kan ikke rigtig få øje på hverken plan eller budget på dette område. Vi er dog klar over, at der tilsyneladende skal massive investeringer til omkring beredskabet i Kalundborg, og der går allerede rygter i brandmandskredse om beløb på op mod 100 mio. kr. Man kan i denne sammenhæng undre sig, over udmeldingen fra beredskabsdirektøren om ’svesken-på-disken-politik’, hvorefter rapporten om beredskabet i Kalundborg, som har alles interesse, bliver gjort fortrolig, netop som den skulle offentliggøres. Måske forståeligt, at budgetterne skrider, hvis ikke dyrt købte konsulentrapporter er gode nok til offentliggørelse, og man efterfølgende skal lave dem om i egen administration”, sagde tillidsmanden – og fortsatte:

”En personalehåndbog har heller ikke set dagens lys endnu – og har ligesom så meget andet stået i skyggen af den risikobaseret dimensionering, og vi mangler i den grad visioner og planer for fremtiden med Vestsjællands Brandvæsen. Indtil videre er de eneste områder, vi har fået ensrettet i de fem kommuner, aflønningen af brandfolk, serviceniveau og stigende udgifter til borgerne. Hvilken vision er der i uforklarlige budgetoverskridelser, der er så voldsomme, at vi ikke når frem til at udvikle og blive de bedste til at hjælpe borgerne. Det føles som afvikling, så hvor sejler skibet hen? Kunne vi passende spørge kaptajnen”.

Ser frem til debat om beredskabets fremtid

”Brandfolk på de lokale stationer er borgere i den enkelte kommune, og med den baggrund hilser vi det velkomment, at faldende serviceniveau og stigende udgifter til beredskabet er kommet på dagsordenen hos de lokale politikere i Lejre. Meningen med sammenlægninger af beredskaber skulle være, at man kunne spare penge og skabe bedre service, og det er vel præcis det, vores lokale politikere både bør og skal stille spørgsmål ved, om den nuværende løsning lever op til. Som brandfolk kommer vi i en noget uheldig situation, når vores direktør ytrer ’at være træt af at høre, det er blevet dyrere og dårligere’, som svar på Lejres beslutning om at undersøge sagen. Hvor skal vi som brandfolk og skatteborgere lægge vores loyalitet, når fakta er, at det er blevet dyrere?”, sagde Brian Thomsen.

”Vi skal ikke på nogen måde stille os til dommer for, hvilket valg, der skal træffes, men vi vil meget gerne invitere til dialog om de udfordringer, beredskabet står overfor, og hvilke løsninger vi mener er mulige, så vores politikere kan træffe deres valg på bedst muligt grundlag. For os som brandfolk er der egentlig kun ét mål, nemlig at kunne yde bedst mulig hjælp til vores borgere… Det er nemlig dem, vi og I er til for”, fortsatte tillidsmanden.

Manglende sundhedsforsikring

Brian Thomsen rettede også en tak til indsatsleder Søren Kristensen: ”Vi er rigtig kede af at miste dig som indsatsleder. Den sparekniv, du blev offer for, har vi rigtig svært ved at se logikken i. Fratrædelse leder jo naturligt tankerne mod et emne, som jeg de sidste mange år har berørt utallige gange, og måske et af de områder, hvor jeg burde benytte tegnsprog. Vestsjællands Brandvæsen har dog lovet, at området med ’Fastholdelse og motivation af deltidsansatte’ bliver et af de områder, der skal gøres noget ved i 2019. Vi kan godt være noget bekymret for, om dette fokus ender med en tam statusopdatering på Facebook og en henvisning til hjemmesiden Blivbrandmandnu.dk, hvilket i den grad ikke vil være tilstrækkeligt, hvis man i Vestsjællands Brandvæsen ønsker at holde fast i en døende kultur – at være deltidsbrandmand. Der er utallige udfordringer på området, især i dagtimerne er udfordringen med personale stor og kalder på samarbejde med vores kommuner. Hvis ikke de kommunale stillinger kan bidrage med brandfolk, som kan løbe fra jobbet når alarmen lyder, hvordan skal vi så kunne forvente, at de private arbejdsgivere vil være med? Dette er blot en af de utallige udfordringer, der ligger gemt og glemt i dette emne”.

”Motivationen til at melde sig til et af de mest farlige erhverv, der findes, er måske heller ikke voldsomt stor, når man prøver at få øje på udsigten til vores stadig manglende sundhedsforsikring. Hvordan kan jeg så påstå, at jobbet er så farligt? Jo, det kan jeg på vegne af samtlige brandfolk, der har tegnet sig en privat livsforsikring. Forsikringsselskaberne har nemlig regnet på risikoen, og sat prisen tilstrækkelig høj ud fra den. Skulle en brandmand være så uheldig at komme til skade under en indsats, så er vi godt nok – ifølge vores overenskomst – sikret fuld løn under sygdom, men vi er på ingen måde sikret behandlingshjælp eller nogen form for garanti til at blive hjulpet hurtigst muligt tilbage i vores fuldtidsstilling igen. Vi står således alene med risikoen for at miste vores job og indtægt. Vestsjællands Brandvæsen sender sine brandfolk afsted på udrykning uden nogen form for sikkerhedsnet, og ærlig talt, det er slet ikke godt nok til at motivere og fastholde deltidsansatte brandfolk. De fleste kommende brandfolk vil endda sikkert spørge sig selv, hvorfor nogen gider have det job?”, sagde Brian Thomsen, der selv kom med et svar:

”Men jeg skal fortælle jer, hvorfor nogen gider!  Det er simpelthen fordi en brandmand får lov at stå i underbukser på et regnvådt fortov, i 3 graders varme, og skifte sit tøj efter indsats på grund af faren for cancerfremkaldende stoffer i røgen. Ville selvfølgelig være oplagt med en omklædningsvogn til formålet, men den har vist ikke en plads i budgettet for 2019. Vi kigger trods alt ind i en budgetoverskridelse på godt 6 millioner”.

TrekantBrand vil sende brandslukning i udbud

sön, 06/01/2019 - 13:00

Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) har indledt en udbudsprocedure for brandslukningen i Brørup, Vejen og Ejby. I dag er det Falck, som varetager opgaven, og TrekantBrand lægger op til, at den ordning skal fortsætte. Brandvæsenet har valgt at gennemføre en såkaldt forhåndsorientering, hvorefter forhandling og kontraktindgåelse skal gennemføres som en dialogbaseret proces.

TrekantBrand har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, som har til formål at reducere fristen for modtagelse af bud på brandslukningsopgaven. Forhåndsmeddelelsen vedrører brandslukningen fra lokationerne Brørup, Vejen og Ejby, hvor Falck i dag har kontrakt på brandslukningen.

Ifølge forhåndsmeddelelsen skal forhandling og kontraktindgåelse gennemføres som en dialogbaseret proces mellem Trekantområdets Brandvæsen og de interesserede, egnede aktører. Tildelingsproceduren skal startes den 1. januar 2019.

Slut med ambulanceberedskab i Aalestrup

lör, 05/01/2019 - 15:00

Efter en årrække uden et lokalt ambulanceberedskab fik Aalestrup i 2015 atter en ambulance. Men ambulancen har ikke givet den forventede forbedring af responstiderne, så fra årsskiftet blev den fjernet. I stedet er beredskabet i Aars blevet styrket, således at denne station nu har to døgnambulancer.

I forbindelse med en ny ambulancekontrakt i 2015 blev der placeret nye dagambulancer i Aalestrup, Farsø, Brovst, Arden og Hals. Det var byer, hvor responstiderne var markant højere end i resten af Region Nordjylland.

Men fra årsskiftet var det slut med ambulancen i Aalestrup. Stationsleder Anders Liltorp fortæller til Vesthimmerlands Avis, at Region Nordjylland ikke mener, at det har hjulpet tilstrækkeligt på responstiden, at ambulancen har base i Aalestrup. Til gengæld styrker Falck ambulanceberedskabet i Aars, så der i realiteten er to døgnbemandede ambulancer, der kører ud fra stationen i Aars.

Endnu en station forlader Dansk Autohjælp

lör, 05/01/2019 - 10:00

Ved årsskiftet mistede SOS Dansk Autohjælp endnu en station, da stationen i Tappernøje forlod autohjælpskoncernen. Ifølge stationsejer Jes Varming er baggrunden en utilfredshed med, at SOS Dansk Autohjælp ”er hoppet med på discountbølgen” og at der er opstået store problemer med at stå inde for kvaliteten.

SOS Dansk Autohjælps stationer er selvstændige selskaber med lokale stationsejere, der udfører autohjælpsopgaverne for SOS Dansk Autohjælp, som i dag er ejet af SOS International.

I 2017 valgte 18 stationsejer at forlade SOS Dansk Autohjælp i protest mod en ny struktur, og de dannede samtidig det nye samarbejde Redning Danmark. Og nu er det så stationen i Tappernøje, som fra årsskiftet har forladt SOS Dansk Autohjælp.

Stationsejer: Vores serviceniveau er revet i stykker

I et opslag på Facebook fortæller stationsejer Jes Varming om baggrunden:

”Det er med vemod, at vi forlader de gule og dermed Dansk Autohjælp. Det er samtidig i min optik helt galt, at vores koncern er hoppet med på discountbølgen. Vi var med vores daværende kendte svane (Dansk Autohjælps tidligere logo, red.) et stort plus for kvalitet i vores kunders øjne. I dette nye setup er det for mig ikke muligt at vide, hvad mine drenge laver, og hvilken kvalitet og mangel på samme, der foregår. Jeg blev rasende over, at vores så fantastiske serviceniveau blev revet i stykker. Vi er flere, både nuværende og tidligere kollegaer, der mener, at vores forretning er blevet saboteret, og der må være nogle personer i denne organisation, der har en dårlig smag i munden. I min optik er det mangel på empati og pædagogisk opførsel fra flere sider overfor en masse familier, der har grundlagt denne organisation”.

Stationen i Tappernøje fortsætter under navnet Servicegården Tappernøje.

Efter ny stormflod: Beredskaberne er pressede – og det holder ikke i længden

fre, 04/01/2019 - 10:00

De første dage af 2019 blev Danmark ramt af stormen Alfrida, og en vestenvind, der siden slog over i nord, pressede store vandmasser ind i de indre danske farvande. Det medførte stormflod og oversvømmelser flere steder i landet. Men de stadig flere klimahændelser presser beredskaberne, og det holder ikke i længden, mener Danske Beredskaber.

Alfrida skabte stor travlhed i beredskaberne. Men store klimaopgaver som Aldrifa, der normalt betragtes som hændelser, der går mange år imellem, forekommer oftere og oftere, og det presser beredskaberne.

”Hvis man kigger på vejrudsigten, vil man kunne se, at vi i Danmark oplever ganske vildt vejr. Hændelser, som vi tidligere ville kalde 20-års-hændelser, opstår nu med ganske få års mellemrum, og andre miljøhændelser kommer næsten hvert år”, fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Flere opgaver – men uden flere penge

Trods det øgede antal opgaver er der ikke blevet tilført yderligere midler til de kommunale beredskaber, der efter sammenlægningen til de større og mere robuste beredskaber i 2016 også måtte finde besparelser på 175 mio. kr. Og ifølge Jarl Vagn Hansen er det en farlig cocktail:

”Det er ikke holdbart i længden, at vi bliver spændt så hårdt for vognen. Vi får det til at fungere, mens hvis de her hændelser bliver det nye normale, så kan jeg for alvor frygte, at vi kommer til at stå i en situation, hvor borgerens sikkerhed ikke kan prioriteres nok, hvis ikke vi får tilført beredskabet midler”.

Heller ikke i sidste års forsvarsforlig var der afsat ekstra midler til de kommunale beredskaber, der som primærberedskab er de første og ansvarlige ved et skadested.

”Beredskabet er hele landets katastrofe- og ulykkesforsikring, men for at den har nogen effekt, skal der være de fornødne ressourcer bag. Derfor håber jeg, at man fra politisk hold vil være med til at forbedre mulighederne for de beredskaber, der altid står klar til at gøre en forskel”, siger Jarl Vagn Hansen.

Ny dimensionering hos TrekantBrand: Stationer bevares, men færre brandfolk

tors, 03/01/2019 - 19:00

Det første forsøg på at skabe en fælles dimensionering af beredskabet i TrekantBrand kuldsejlede efter massive protester. Men i andet forsøg lykkedes det, og i ejerkommunerne Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og Kolding er dimensioneringen nu godkendt enstemmigt. Alle stationer bevares, men der sker det, som Beredskabsstyrelsen kalder ”en ikke uvæsentlig reduktion” i antallet af brandfolk.

TrekantBrand har i den nye dimensioneringsplan valgt at bibeholde de eksisterende brandstationer, som fordeler sig på tre typer af stationer: Hovedstationer (Fredericia, Kolding og Vejle) med en bemanding på 2 holdledere og 10 brandfolk (2+10), lokalstationer (13 stk.) med en bemanding på 1+5 og nærstationer (4 stk.), med en bemanding på 1+3. På hovedstationerne vil der fortsat være et døgnberedskab på 1+3. Der vil også fortsat være 4 indsatsledere på vagt.

På lokalstationerne sker der dermed en ensretning af bemandingen, idet bemandingen hidtil har været større i nogle af kommunerne (1+6 eller 1+7). Samlet set reduceres det vagtsatte mandskab fra 26+129 til 23+107.

Beredskabsstyrelsen: Forsvarligt beredskab

Reduktionen har fået Beredskabsstyrelsen til at spørge TrekantBrand om, hvordan brandvæsenet finder det forsvarligt – med den udvikling, der finder sted i Trekantområdet – at foretage de planlagte ændringer i dimensioneringen. På det spørgsmål har TrekantBrand svaret:

”TrekantBrand finder i høj grad den nye samlede bemanding forsvarlig. Den ovenfor beskrevne reduktion i bemanding, skal ses i lyset af, at der nu er tale om et samlet beredskab, hvor der i langt højere grad kan trækkes på ressourcer på tværs indenfor beredskabet, og de enkelte kommuner dermed ikke længere har samme behov for selvstændigt at dimensionere sig til samtidighed, samt større og længerevarende hændelser. Det fremgår endvidere af side 41, at dimensioneringen er udtryk for en minimumsbemanding, der kan afgå indenfor 5 min. Det betyder ikke, at der ikke kan mobiliseres væsentligt mere mandskab, hvis der skulle opstå en større eller længerevarende hændelse. Dette blev senest demonstreret under branden på Randbøl hede, hvor mandskabet mødte talstærkt op.

Omdrejningspunktet i dimensioneringsplanen 2018, har været at standardisere og skabe større fleksibilitet, for derved at høste gevinsterne ved etableringen af de store fælles kommunale beredskabsenheder. Dette sker bl.a. gennem indførelsen af standardbemandinger, standard kapaciteter og en fælles pickliste. Endvidere styrkes evnen til at koordinere de samlede ressourcer ved større og længerevarende hændelser, idet vagtcentralen styrkes, og der indføres en operationschef funktion, der har til formål at sikre den nødvendige robusthed i det samlede beredskab, og løbende monitorere risici i området.

Dimensioneringen er ikke statisk, og vil kunne forhøjes ved særlige hændelser, eller ved identifikation af en konkret risiko. Dette sker eksempelvis ved Vorbasse marked, hvor der oprettes en midlertidig brandstation i området, eller nytårsaften, hvor der er forhøjet risiko.”

Det svar har Beredskabsstyrelsen taget til efterretning, og styrelsen ”vurderer på den baggrund, at TrekantBrand fortsat vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats”.

Det ledsages dog af en opfordring:

”Da der imidlertid er tale om en ikke uvæsentlig reduktion i dimensioneringen i forhold til den nuværende dimensionering, finder styrelsen, at TrekantBrand nøje bør følge udviklingen og løbende evaluere forløbet af de kommende indsatser, herunder også varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det endelige ansvar for at kunne foretage en forsvarlig indsats påhviler såvel den fælles beredskabskommission som de seks kommunalbestyrelser”.

Formand: Beredskabet skal være robust og forsvarligt dimensioneret

Byrådene i Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og senest Kolding har i november og december enstemmigt godkendt dimensioneringsplanens serviceniveau for TrekantBrand. Samlet er godkendelsen sket med stemmerne 154-0.

Formanden for beredskabskommissionen i TrekantBrand, borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, er godt tilfreds med processen:

”Vi befinder os i et af landets største vækstområder, hvor vi vokser på alle parametre. Væksten kan blandt andet måles i befolkningstilvækst, og at vi dækker over 20 pct. af alle landets risikovirksomheder, Vestdanmarks internationale lufthavn mv.  Vores beredskab skal være robust og forsvarligt dimensioneret til disse opgaver”, understreger formanden.

”Vi råder samlet over 20 brandstationer og kan mobilisere ca. 500 brandfolk. Alle brandfolk har et meget stærkt engagement for beredskabet og deres virke som brandmand. Med en enstemmig godkendelse i seks byråd er det mere end bare godkendt, og samtidig kan alle vores brandfolk se sig selv i det nye fælles serviceniveau”, siger Ib Kristensen.

Peger godt fremad

TrekantBrand oplyser, at alle brandfolk har medvirket positivt i processen, og de har accepteret, at en sammensmeltning af seks kommuners beredskaber vil give forandringer for alle.

”Det har været en turbulent periode, og særligt det sidste halve år har været travlt, hvor vi har arbejdet frem mod et fælles serviceniveau. Vi ser frem til implementeringen, for der er ting, som peger godt fremad for et fælles brandvæsen”, siger Martin Langemose, tillidsrepræsentant for FOA.

Sikrer ét fælles brandvæsen

For direktøren for TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, er der nu nået en vigtig milepæl.

”Vi har lavet en ny fælles risikobaseret dimensionering, et fælles serviceniveau, og med det er der skabt et fælles fremtidigt grundlag, og det er meget vigtigt. For det utrænede øje kan det se ud som om, at der langt hen ad vejen er tale om det samme, men det er ingenlunde tilfældet. Med godkendelsen af serviceniveauet får vi nu ensrettet vores stationer i tre kategorier (nær-, lokal- og hovedstationer), ensrettet vores kapaciteter og sikret en ensartet udrykning i hele Trekantområdet fra nærmeste station uafhængigt af kommunegrænser. Vi skal nu i gang med en lang række initiativer i en egentlig implementeringsplan, som skal sikre ét fælles brandvæsen i Trekantområdet”, siger Jarl Vagn Hansen.

40 bilister får bøder i forbindelse med togulykken

ons, 02/01/2019 - 17:30

Efter den tragiske togulykke på Storebæltsbroen vil 40 bilister modtage en bøde fra Fyns Politi. Det er bilister, som har anvendt deres mobiltelefoner til at fotografere toget, mens de har passeret ulykkesstedet. Politiet har ellers kraftigt opfordret bilisterne til at have respekt for de omkomne og sårene – og undlade at tage billeder.

Allerede kort tid efter ulykken måtte Fyns Politi gå ud med en opfordring til bilisterne, fordi politiets indsatsleder ikke kunne komme frem til ulykkesstedet. ”Hold nødsporet frit”, lød det fra politiet, der lidt senere supplerede: ”Vi har fortsat store problemer med at udrykningskøretøjer [ikke] kan komme frem til ulykken på Storebælt. Ryk sammen i de to første vognbaner og GIV PLADS”.

Midt på formiddagen kom denne opfordring fra politiet: ”Tag hensyn: Del ikke billeder og video fra det forulykkede tog”. Nogle timer senere måtte politiet gentage opfordringen: ”Lad være med at sætte hastigheden ned ved ulykkesstedet eller at tage billeder og video. Hav respekt for de omkomne og sårede”.

Opfordringen havde dog ikke den fornødne effekt, og sidst på eftermiddagen oplyser Fyns Politi, at 40 bilister vil få bøder for at bruge mobiltelefoner til at tage billeder af ulykkesstedet. ”Det er SÅ MEGET ikke i orden. Vis nu respekt for de berørte – og overhold i øvrigt færdselsloven! Husk nu, at det er både ulovligt for bilføreren og uetisk i øvrigt at filme det forulykkede tog”, skrev politiet.

Sidor