Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 12 minuter sedan

Akutlægebiler tester behandling med binyrebarkhormon ved hjertestop

ons, 16/02/2022 - 12:00
Et nyt studie tester, om tidlig behandling med binyrebarkhormon kan forbedre prognosen efter hjertestop. Udfordringen er, at lægemidlet skal gives af akutlægerne på stedet, hvor patienten ikke er ved bevidsthed. Studiet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor læge og ph.d.-studerende Laust Obling undersøger 120 patienter med hjertestop.

Patruljevognene på Københavns vestegn er landets hurtigste

tis, 15/02/2022 - 20:00
Københavns Vestegns Politis patruljer er hurtigst i landet, når borgerne har brug for hastende hjælp. Det viser en opgørelse over politikredsenes responstider i 2021. I 2021 modtog Københavns Vestegns Politi i alt 1.695 opkald og var i gennemsnit fremme efter 7 minutter og 47 sekunder, hvilket er den korteste responstid i landet.

Bonus på 30.000 kr. skal sikre de nordjyske responstider

tis, 15/02/2022 - 16:00
Ambulancernes responstider i Region Nordjylland er under hårdt pres, fordi Falck om 1½ måned skal overdrage ambulancekørslen til regionens nye ambulancetjeneste og PreMed. Hidtil har Falcks reddere nægtet at tage ekstravagter på grund af utilfredshed over Falck og håndteringen af overgangen til de nye operatører. Men nu har redderne accepteret et tilbud om en bonus på 30.000 kr.

Slagelse Kommune vil indgå kontrakt med Falck om drift af tre brandstationer

tis, 15/02/2022 - 11:00
Falck skal også i de næste seks år drive brandstationerne i Skælskør, Korsør og Ruds Vedby. Slagelse Kommune vil således indgå en ny kontrakt med Falck, som omfatter driften af de tre stationer. Kontrakten har en samlet værdi på 67 mio. kr., og den vil ikke blive sendt i udbud, da kommunen vurderer, at Falck er eneste aktør på det danske marked for brandslukning.

VW Passat skal også være patruljevogn i de næste syv år

mån, 14/02/2022 - 15:00
Siden 2008 har politiet anvendt VW Passat som patruljevogn, og med en ny rammeaftale vil Passat’en også i de næste syv år indgå i flåden af patruljevogne. Den version af Passat, som Rigspolitiet har udvalgt som patruljevogn, er stationcarversionen Variant 2.0 TDI DSG, der kører med den nyeste generation af VW’s TDI EVO-turbodieselmotor.

Slap med betinget fængsel for at fyre fyrværkeri mod ambulance

sön, 13/02/2022 - 20:00
En 17-årig mand skal ikke i fængsel for at have affyret et bomberør i nærheden af en ambulance. I en ny dom slår byretten i Herning godt nok fast, at handlingen var til fare for liv eller førlighed for de tre personer i ambulancen. Men den 17-årige slap med 30 dages betinget fængsel, som altså kun skal afsones, hvis han begår ny kriminalitet.

Stor transportopgave søndag: Hvert 5. minut flyttes en patient

sön, 13/02/2022 - 09:00
Søndag begyndte flytningen af patienter til Region Midtjyllands nye hospital i Gødstrup. Siden kl. 7 har ambulancer, patienttransporter og vognmænd arbejdet med at flytte patienter fra Holstebro til Gødstrup. I søndagens løb vil der ankomme en patient hvert 5. minut. Alle patienter bliver ledsaget af en læge, uanset hvad de fejler.

Ny forskning på vej – har brandfolk PFOS i blodet?

fre, 11/02/2022 - 16:00
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har sammen med Kræftens Bekæmpelse, DASAM, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet fået en bevilling 2,6 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at måle flere forskellige stoffer i blodet på brandfolk, herunder PFOS.

Ny tankvogn til Falck i Nyborg og Storebæltsberedskabet

tors, 10/02/2022 - 21:00
Beredskab Fyn har indsat en ny, alsidig tankvogn på brandstationen i Nyborg. Tankvognen vil også skulle indgå i Storebæltsberedskabet. Den nye tankvogn er kendetegnet ved at være alt andet end en standard-brandbil. Køretøjet er således opbygget og indrettet ud fra lokale behov og specifikationer, som – særligt i forhold til Storebæltsberedskabet – er unikke.

Efter skandalesager: Direktør for Akutberedskabet fratræder

ons, 09/02/2022 - 12:00
Freddy Lippert er med omgående virkning fratrådt som direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab. Jonas Egebart, der kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital, er konstitueret i stillingen, som nu bliver slået op. Den ledelsesmæssige ændring sker efter at Akutberedskabet har været under hård kritik, blandt andet på grund af alvorlige problemer med AMK-vagtcentralens modtagelse af opkald fra 112, som regionspolitikerne ikke var orienteret om. 

Debat: Kan ”ris” fra borgerne pludselig blive til en formel klage over en redder?

tis, 08/02/2022 - 10:00
Borgerne i Region Hovedstaden har mulighed for at komme med ris og ros til ambulanceredderne i regionen. Men regionen skelner ikke mellem uformelle tilkendegivelser om ”ris” og formelle klager over en ambulanceredder. Derfor er det uklart, om der reelt er tale om en klage, skriver fællestillidsmand Andreas Keil fra Hovedstadens Beredskab i dette debatindlæg.

Ny metode skal optimere hjertestopbehandling i Region Sjælland

mån, 07/02/2022 - 20:00
Når ambulanceredderne og lægerne i Region Sjælland i 2022 gennemgår deres årlige vedligeholdelsesuddannelse i genoplivning, bliver de for første gang undervist ud fra PIT CREW-konceptet. Formålet med konceptet er at sikre færrest mulige afbrydelser, bedre mundtlig kommunikation, og at de forskellige teammedlemmer på stedet ikke går i vejen for hinanden.

Brandmand vil løbe halvmaraton i indsatsdragt i den gode sags tjeneste

sön, 06/02/2022 - 18:00
34-årige Martin Petersen, der er deltidsbrandmand i Nordsjællands Brandvæsen, har startet en indsamling til fordel for Børnecancerfonden. I løbet af de næste otte måneder vil han samle penge ind til at støtte familier til kræftramte børn. Det vil blandt andet ske ved Copenhagen Half Marathon til september, hvor han vil tilbagelægge distancen i sin indsatsdragt.

Fire initiativer og 8 mio. kr. skal hjælpe presset ambulancetjeneste

lör, 05/02/2022 - 18:00
I løbet af 2021 steg antallet af A- og B-kørsler i Region Syddanmarks ambulancetjeneste med 27 pct. Det presser ambulancetjenesten, og derfor vil regionen nu igangsætte fire initiativer: AMK-vagtcentralen skal have en opkvalificering for at kunne sortere i bl.a. sygehusenes bestillinger, der skal være flere disponenter, ST-redderne skal kunne varetage flere kørselstyper, og der skal indsættes tre ekstra sygetransporter.

Beredskabsstyrelsen har afsluttet COVID-19-opgaver for regionerne

fre, 04/02/2022 - 12:00
Beredskabsstyrelsen har nu haft sidste dag med støtte til regionernes test- og vaccinationsindsatser som led i COVID-19-pandemien. Støtten varede to måneder og involverede dagligt op til 150 redningsspecialister fra beredskabscentrene. Beredskabsstyrelsen har været ansvarlig for at koordinere hele støtten fra Forsvarsministeriets område til regionerne.

Falck ønsker at blive børsnoteret – igen

tors, 03/02/2022 - 19:00
Snart kan det måske igen blive muligt at købe aktier i Falck. I en kort periode frem til 2005 var Falcks redningsaktiviteter noteret på den danske fondsbørs, hvorefter selskabet blev overtaget af en kapitalfond og senere fik en bredere ejerkreds. Men nu vil Falck – der ikke længere betegner sig som en redningskoncern, men nu som en sundhedskoncern – overveje en mulig fremtidig børsnotering.

Ambulancernes responstider i 4. kvartal 2021

ons, 02/02/2022 - 19:00
For patienter med behov for akut hjælp fra ambulancetjenesten var 4. kvartal 2021 ikke positivt. I alle regionerne var ambulancerne således længere tid om at nå frem. I Region Nordjylland var udviklingen mest markant - her steg ventetiden på ambulancen voldsomt. Også i Region Midtjylland var der en markant forværring af responstiderne, mens Region Sjælland stort set havde status quo. 

To personer tiltalt for at affyre fyrværkeri mod ambulance

mån, 31/01/2022 - 10:00
Det var ifølge anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi til fare for i alt tre personers liv og førlighed, da der sidste år blev affyret flere skud fra et bomberør mod og i nærheden af en ambulance. Anklagemyndigheden har vurderet, at der i den konkrete situation opstod en nærliggende fare for to ambulancereddere samt en patients liv eller førlighed, hvilket en 20-årig og en 17-årig mand nu er blevet tiltalt for. Sagen skal om en uges tid behandles i byretten.

SOS International slog autohjælpsrekorder i 2021

sön, 30/01/2022 - 14:00
SOS International slog flere rekorder på autohjælpsområdet i 2021. For første gang nogensinde rundede SOS mere end en million sager og næsten to millioner opkald på ét år. At der næsten to millioner gange blev ringet efter autohjælpsassistance hos SOS svarer til en stigning på 24 pct. i forhold til året før. Stigningen er gældende for Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Falck har betalt 20 mio. kr. i bod for manglende ambulancer

lör, 29/01/2022 - 16:00
Manglen på ambulancereddere kan i høj grad mærkes på pengepungen hos Falck, der i 4. kvartal 2021 i alt måtte betale 20 mio. kr. i bod for manglende overholdelse af kontrakter på ambulanceområdet. Det var medvirkende årsag til, at Falcks ambulanceaktiviteter reelt gav underskud i kvartalet.

Sidor